Ayşe Dudu Tepe: ”Jeg er ikke jeres fucking trofæ”

”Jeg er så priviligeret, at når folk møder mig, så tænker de ikke, at jeg er tyrker,” siger Ayşe Dudu Tepe om at være journalist med anden etnisk baggrund

”Ayşe Dudu er en klam islamist” og ”Ayşe Dudu Tepetisser”.

Det er navnene på to af i alt 19 hadgrupper, som findes på Facebook om skribent og tidligere radiovært på Radio24syv Ayşe Dudu Tepe. Alligevel føler hun, at hun er sluppet billigt, når det kommer til racisme.

Journalisten har talt med hende om at være dansk journalist med tyrkisk baggrund.

Oplever du, at du bliver svinet til af mediebrugerne på mail eller i kommentarfelter på grund af din etnicitet?

”Da jeg arbejdede på Radio24syv som vært, kom der kommentarer fra lytterne om, at jeg var perker eller lignende. På et tidspunkt debatterede jeg med én, hvor alle hans pointer omhandlede islam og muslimer. Hvad fanden skal jeg stille op med det?”

”Der ligger mange hadsider om mig på Facebook, hvor der står, at jeg er islamist og skal fyres fra mit arbejde fra dengang, jeg arbejdede på Radio24syv. En ting er, at jeg som kvinde og vært fik ting, som var racistiske, men folk opretter hadsider om mig udelukkende på grund af min etnicitet. Alligevel føler jeg, at jeg er heldig. Der findes andre, som oplever racisme meget mere direkte end mig, og de skal have mere taletid.”

”Jeg er så priviligeret, at når folk møder mig, så tænker de ikke, at jeg er tyrker. Jeg er høj og lys i huden og ser ikke åbenbart tyrkisk ud. Der findes et bestemt udtryk for det: ’White Passing’, som betyder, at jeg går for at være hvid. Når folk så finder ud af, at jeg er tyrker, så spørger de: ’Er du helt tyrker?’ Mange tror, at jeg er halvt tyrker, for så vil det være forklaringen på, at jeg minder så meget om dem. Jeg taler meget bedre dansk end mange etniske danskere. Jeg har ikke nogen accent. Der er ikke noget, der ’afslører mig’. Jeg er hvid nok til de hvide, og ikke altid brun nok til de brune.”

Hvad er det værste, du har oplevet/ der har påvirket dig mest?

”Jeg har egentlig ikke lyst til at gradbøje mine egne oplevelser. Men en sommer var jeg producer hos Mikael Jalving. Hans holdninger til islam og indvandrere er jeg jo personligt meget uenig i. Men det var jo også mit arbejde, så jeg ville gøre alt for, at de her programmer blev vellykkede. Jeg var nødsaget til at være professionel. Mikael Jalving skulle på sommerferie, og Iben Tranholm skulle være afløser. En dag, vi var færdige med at sende programmet, sagde hun noget til mig, som jeg aldrig glemmer. Hun sagde: ’Det må egentlig være ret hårdt for dig og sidde og lytte til de ting, der bliver sagt, for det handler jo faktisk om dig’.”

”Jeg blev ret rørt. For første gang nogensinde var der en, som italesatte og anerkendte, at det kan godt være, vi ikke har det sådan med dig, men du er jo stadig en af ’de andre’. Så i det store billede er det jo faktisk også dig, vi taler om.”

 

Føler du nogensinde, at du bliver behandlet anderledes på redaktionen eller andre steder i mediebranchen på grund af din baggrund, dit udseende eller navn?

”Nej, det gør jeg ikke. Den eneste måde, jeg er blevet behandlet anderledes på, er, når jeg udelukkende hives ind, fordi jeg har den baggrund, jeg har. Men jeg skal ikke bruges som nogens eksempel eller statistik. Jeg skal ikke være nogens præmieperker. Jeg er ikke jeres fucking trofæ. Jeg skal ikke bruges som et trofæ for at tale imod det ene eller det andet.”

”Lige nu tænker medierne, at vi skal have fat i alle mulige sorte mennesker. Men hvorfor har de ikke tænkt på det før? Hvorfor har de ikke tænkt på, at de skal søge bredt og repræsentativt, når de interviewer?”

”Det, jeg altid har tænkt, når jeg er på en arbejdsplads, er, at det er godt, I har mig. For jeg er både kvinde og har en anden etnisk baggrund. Så kan I opfylde den der kvote.”

”Selvfølgelig savner jeg andre, som har en baggrund, der minder om min. Og jeg må jo bare konstatere, at majoriteten er hvide mennesker. Men jeg kan ikke tage mit personlige savn ind. For mig handler det om, at der strukturelt set ikke er repræsentation nok. Dét er det vigtige for mig.”

”Som barn var jeg udsat for enormt meget. Men jeg er utroligt priviligeret i forhold til mange andre med fuldstændigt den samme baggrund som mig, Fordi de måske bærer et tørklæde eller har sortere hår, har de en anden oplevelse. Men selvfølgelig har de erfaringer som barn påvirket mig. Det er også derfor, at det her emne berører mig enormt meget.”

”I dag lyder jeg ikke som en tyrker, og jeg opfører mig ikke som en tyrker. Folk tænker, jeg er modbeviset. Men jeg er ikke modbeviset på noget, der findes fucking mange tyrkere som mig.”

0 Kommentarer

Ukendt udlænding polsk fotograf
30. JUNI 2020
Jeg føler med dig, og jeg er stolt!

Men det er ikke kun mennesker med baggrund lige som dig, og står med det sammen problem..
Hvorfor endeligt bliver man udfordret for at blive en del af danske samfund, som har åbnet for os udlændinge, hvis vi bliver nogle gange behandlet dårlig på sit arbejdsplads og rundt omkring...
Vi kan tale rigtig god dansk, have et god liv i Danmark og intet udover det, vi har bag en kampe for et nyt bedre liv og vi bidrager til den danske samfund. Det er forventes af os, men så bliver vi bare nogle "slaver"....
Hvis Danmark vil ikke lukke op på forskelligheder, så luk dog!
Helle Baldersbæk
30. JUNI 2020
Endnu en fremmed dame, der prøver at bilde os ind, at hun er noget anet, end hun er.
Hvis Ayşe Dudu havde gjort sig den ulejlighed at overveje, hvorfor hun og hendes med-fremmede er så afskyede, som de er, k-u-n-n-e vi måske snakke sammen.
For en god ordens skyld, så hader jeg ikke en eneste mors sjæl. Heller ikke fremmede. Jeg har intet imod svenskere, tyrkere, østrigere, finner, englændere, amerikanere, mexicanere, kinesere, japanere, irere, koreanere eller nordmænd. Men jeg har ret meget imod folk, der kommer rendende her med deres fikse ideer og som vil respekteres, selv om de ikke foretager sig noget respektabelt, og jeg gider ikke høre om deres profet.
Op gennem historien er der kommet mange fremmede hertil. Hollandske bønder og arkitekter, tyske skibsbyggere, handelsfolk og statskyndige, franske protestanter, der havde opskriften på brun sovs med, jøderne, er gjorde det hele lidt bedre, for ikke at snakke og svenskere og polske landarbejdere. De er allesammen blevet velkomne podekviste på den danske stamme, hvilket ikke kan siges om den kulturelle gruppe, Ayşe Dudu tilhører.
Ayşe Dudu er sikkert vældigt flink og kan en masse svære ord, men det gør hende ikke dansk.

Læs også

Chefredaktører om racisme mod journalister: Vi skal tale mere om det

Chefredaktører: Vi har et problem med had mod journalister med anden etnisk baggrund

29. JUNI 2020
<span class=Debat: Er der en oprørt politiker til stede?">

Leder: Danske medier tager ikke racisme alvorligt

26. JUNI 2020
Nagieb Khaja:

Nagieb Khaja: ”Jeg skulle løbe hurtigere for at få den samme anerkendelse som de andre”

29. JUNI 2020
Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge

Mangfoldighed: Danske medier nøler, og det koster tillid og penge

09. JUNI 2020