Så er vi på tærsklen til weekenden, og her fra Journalisten vil vi gerne forsøge os med en ny fredags-service: Nemlig et resume af ugen, der er gået i vores hjørne af Nyheds-Danmark, og ikke mindst et oprids af debatter og kommentarer til vores historier.

Og lad os helt i tråd med den klassiske nyhedstrekant tage ugens absolutte topscorer først, nemlig nyheden om, at Dansk Journalistforbund holder ekstraordinært delegeretmøde den 24. November, hvor alle medlemmer af hovedbestyrelsen er på valg. Ikke bare blev det ugens mest læste artikel på journalisten.dk, det blev også den historie, som skabte mest debat i Journalistens univers.

Pris på op mod 1 million kr.

Hovedbestyrelsen besluttede at indkalde til ekstraordinært delegeretmøde, efter 316 medlemmer af DJ i en underskriftindsamling havde ønsket det. Det gjorde de i forlængelse af, at tidligere chefredaktør på Journalisten Øjvind Hesselager havde fået en frivillig fratrædelse, og daværende formand for DJ Lars Werge efterfølgende trak sig fra formandsposten. Begivenheder, som skete lige før sommerferien, men kommer til at trække spor langt ind i efteråret.

Dog var flere læsere overraskede over, at et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde ifølge DJ kan beløbe sig i op mod en million kroner.

”Jeg synes virkelig, at det lyder som mange penge for et møde. Hvad dækker udgifterne over?” spurgte for eksempel Andreas Rasmussen på journalisten.dk.

Hovedbestyrelsesmedlem Karen Hedegaard var venlig at svare, at tallet naturligvis er et skøn, men at udgifterne blandt andet skal dække leje af mødefaciliteter og transportrefusion til de delegerede.

Trælse penge at bruge

Det er da heller ikke alle underskrivere, som stod fast på at ønske et ekstraordinært delegeretmøde.

Caspar Birk, der er graverjournalist Nordjyske Medier, trak for eksempel sin underskrift tilbage, efter hovedbestyrelsen gav en udtalelse om Hesselagers og Werges exit i sommer.

”Jeg synes, det er nogle trælse penge at bruge,” sagde han til Journalisten om den regning til delegeretmødet, DJ’s medlemmer nu kommer til at deles om.

Og det var flere enige i, ifølge kommentarsporet på journalisten.dk. Andre var uenige. For eksempel Mikkel Andersen, som skrev:

”Jeg har på baggrund af de seneste måneders forløb – og egentlig også mange punktnedslag fra tidligere afdækket i journalisten – ikke længere tillid til forbundets formandskab, hovedbestyrelse og den generelle kultur i forbundet. Der er behov for nye vinde – og en klar retning for forbundet.”

En anden som også står fast på, at et ekstraordinært delegeretmøde er den rigtige løsning, er Lotte Bilberg, som startede underskriftsindsamlingen for det ekstraordinære delegeretmøde i sommer.

Hun var overrasket over prisen for mødet, men:

”Jeg mener vitterligt, det vil være de bedste penge, de kan give ud,” sagde hun til Journalisten.dk.

Også hendes synspunkt får både opbakning og kritik.

”Lad os nu se, hvad det faktisk kommer til at koste. Uanset hvad er det pengene værd at få statueret, om medlemmerne er tilfredse med den valgte ledelses demonstrerede kompetence, eller hvad vi skal kalde det,” skrev Michael Kjærgård for eksempel på Facebook.

Kan DJ ikke levere, så luk DJ!

På samme hovedbestyrelsesmøde, hvor hovedbestyrelsen besluttede at der skal være ekstraordinært delegeretmøde, udpegede de politisk valgte også en række besparelser for ialt 1,27 millioner kroner, fordi forbundet ellers har kurs mod underskud . Blandt andet afstår formanden og næstformanden fra at stige i løn til næste år.

Det fik på Facebook denne kommentar fra Lissie Asbjørn Jensen:

”Mon ikke de faglige er de højst lønnede inden for deres fag i landet? De arbejder meget, meeeen”.

På journalisten.dk kommenterede Jens Ringberg:

”Tak til hovedbestyrelsen for at udvise økonomisk omhu – om der er tale om rettidig omhu, magter jeg ikke at vurdere. Men tak. I mine øjne er det uden sammenligning vigtigst, at forbundet – vores fagforening – er i stand til at sørge for gode levevilkår OG SÅ yde tilstrækkelig rådgivning, bredt set. Det gælder i forhold til det enkelte medlem, der har konkrete spørgsmål om rettigheder, sygdom, løn, pension, ophavsret osv. Kan DJ ikke levere det, så luk DJ!”

Uden freelancere synker DR’s flagskibe

Vi iler videre til det arbejdsmarked, Dansk Journalistforbund skal vogte over.

Nye tal fra oktober-vagtplanerne på fire af DR’s store redaktioner viser nemlig, at det næppe er korrekt, når DR-ledelsen tidligere har udtalt, at freelancere og tidsbegrænset ansatte i DR altid får en fastansættelse, når der er brug for det.

For TV-avisen viste vagtplanerne for eksempel, at 23 ud af 30 deskreportere er freelancere. Her skal vi skynde os at nævne det forbehold, at selv om tallene afspejler antallet af ansatte, er der ikke nødvendigvis samme balance i antallet af arbejdstimer. Tallene og artiklen skabte debat.

”Tusind tak for at sætte fokus på en rigtigt ærgerlig udvikling i DR. Hvis vi freelancere på P1’s to ”flagskibe” Orientering og P1 Morgen ikke mødte ind i morgen, ville der ganske enkelt ikke være noget program,” skrev for eksempel Valdemar Stauning.

Jette Damgaard frygter, at flere freelancere ryger helt ud af DR’s medarbejderstab, hvis DR begynder at arbejde for flere fastansatte. Hun gætter på, at de ”nye” faste stillinger i DR i så fald vil gå til journalister og fotografer, som er fastansatte i andre mediehuse.

”Jeg har nydt at være fast freelancer i 15 år, men jeg anerkender også fuldt ud, at det for størsteparten af mine kollegaer vil være rart med en fastansættelse. Jeg tror bare ikke, at det bliver os, der får de faste stillinger – men jeg kan jo blive overrasket,” skrev hun blandt andet.

Ord har betydning

Også Ekstra Bladet fik kritik denne uge , efter avisen bragte en artikel med overskriften ”Sexdømt plejefar tiltalt igen: Her er kommunens reaktion”.

Problemet er ifølge kritikerne, at Ekstra Bladet bruger ordet ”sexdømt” om en mand, der er dømt for at have voldtaget børn, der var anbragt i pleje hos ham. Som Iben Philipsen fra Every Day Sexism Project sagde til Journalisten:

”For dem, det er gået ud over, er det ikke sex. Det er vold. Desuden kan man som voksen aldrig have sex med et barn.”

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen står derimod fast på ordvalget:

”For mig handler det om, at mine læsere aldrig må være i tvivl om, hvad vi skriver om, og det er de slet ikke med denne overskrift og artikel,” sagde han til Journalisten.

Og så var debatten ellers skudt i gang.

”Ord har betydning, og ord sender signaler. Det skal alle, der arbejder med sproget, gerne være bevidst om,” skrev f.eks. Majbrit Krogh på Facebook.

Fra Politiken melder chefredaktør Anne Mette Svane, at de ikke længere vil bruge ordet ”sexdømt” om en person dømt for voldtægt.

En mavesur tilfældighed?

Inden vi går på weekend, skal vi nå at nævne, at det på flere måder har været nogle hårde uger for ugeaviserne, som har holdt deres årlige prisuddeling – bare uden at kåre nogen ugeavis som ”årets ugeavis”.

”Det kan simpelthen ikke passe,” lød det fra Danni Paulsen, journalist på Lokalavisen Aarhus.

Juryformand Mette Lyhne, der er redaktør på Herlev Bladet, stod imidlertid fast.

”Der var bare ingen blandt de indstillede, der var gode nok,” sagde hun til Journalisten, og også denne artikel skabte debat.

”Det KUNNE godt have været et stærkt statement at droppe hovedprisen, men det virker mere som en mavesur tilfældighed,” lød det f.eks. fra Jesper Bech Pedersen i kommentarsporet på journalisten.dk.

Og senere på ugen var der mere ærgrelse fra ugeavis-verdenen, da det kom frem, at ugeaviserne alligevel ikke får den støttepulje på 25 millioner kroner, som de oprindeligt var stillet i udsigt fra næste år.

”Jeg synes, det er dybt trist,” lød det fra Finn Arne Hansen på Fanø Posten.

Det gav også debat på journalisten.dk, blandt andet om, hvor vidt alle ugeaviser skal have mulighed for at søge mediestøtte.

”Helt fair med en pulje til ugeaviserne, men kun til de selvstændige og ikke dem, der i forvejen er en del af mediehuse med statsstøtte i ryggen,” skrev Marianne Thorø i en kommentar.

Om det bliver sådan, må vi vente med at se, til et nye medieforlig er forhandlet på plads til næste år.

I mellemtiden ønsker vi alle en god weekend – og god efterårsferie, til dem, der holder det.