Torben Hansen/Nordjyske
”Jeg har trukket min stemme igen. Det har jeg, fordi jeg er tilfreds med den forklaring, hovedbestyrelsen i DJ har givet.”
Sådan siger Caspar Birk, der er graverjournalist på Nordjyske Medier. Han mener ikke selv, det på nuværende tidspunkt er nødvendigt at holde et ekstraordinært delegeretmøde i Dansk Journalistforbund.
Det vedtog hovedbestyrelsen i DJ i går – det ekstraordinære delegeretmøde bliver afholdt den 24. november med start klokken 11 i København.
Caspar Birk skrev under på, at der skal afholdes delegeretmøde i DJ i umiddelbar forlængelse af, at Øjvind Hesselager fik en frivillig fratrædelse som redaktør for Journalisten, og DJ’s formand Lars Werge efterfølgende fratrådte som formand.
”Jeg synes, det var mærkeligt, at man kunne fyre en redaktør på Journalisten, fordi vedkommende var kompromisløs i sin dækning. Vi skal netop som journalister sørge for at gå den ekstra mil,” siger Caspar Birk.
De lukkede ned
Efter Øjvind Hesselagers fratrædelse var Caspar Birk utilfreds med begrundelsen for hans fratrædelse og kommunikationen om den.
”De lukkede ned i forhold til kommunikationen. Det mente jeg, at man godt kunne åbne op for, og der var delegeretmøde en måde at få svar på. Så der var i den grad brug for information til medlemmerne,” siger han.
Torsdag den 4. juli – fire dage efter Lars Werges fratrædelse – kom der en udtalelse fra en samlet hovedbestyrelse. Her blev det forklaret, at Lars Werge havde overtrådt sit mandat fra hovedbestyrelsen, fordi der i pressemeddelelsen om Øjvind Hesselagers exit stod, at han havde fået en frivillig fratrædelse på grund af sin kompromisløse redaktionelle linje.
Den forklaring var god nok, mente du?
”Ja, det synes jeg faktisk. Det vigtigste var, at hovedbestyrelsen sagde, at frihedsbrevet ikke er truet, og at de ikke kunne stå inde for begrundelsen, Lars Werge havde givet,” siger han og tilføjer:
”Tine Johansen gav klart udtryk for, at han havde overtrådt sit mandat. Så jeg var tilfreds.”
Ærgerlige penge at bruge
Ifølge Dansk Journalistforbund kan det komme til at koste mellem 900.000 og 1.000.000 kroner at afholde delegeretmøde. Caspar Birk ærgrer sig over, at de penge skal bruges.
”Jeg synes, det er nogle trælse penge at bruge,” siger han, da han ikke mener, der er behov for det ekstraordinære delegeretmøde.
Tine Johansen har udtalt, at hovedbestyrelsen ikke kan sige mere med henvisning til, at det er en personalesag – frygter du, at delegeretmøde kan blive spild af penge for dig som medlem?
”Jeg tror ikke, at der kommer mere fra hende og bestyrelsens side, som ikke allerede har været sagt. Men jeg har også respekt for, når der er over 300 underskrifter, at hovedbestyrelsen anerkender dem og holder mødet,” siger han.
Er det godt nok, at de henviser til, at der er tale om en personalesag?
”Der er noget, man ikke kan sige i personalesager. Det er jeg selv tit træt af i min position i en gravergruppe. Men sådan må det nogle gange desværre være,” siger Caspar Birk.
Han fortæller også, at han ikke selv vil være tilhører ved det kommende delegeretmøde. Han synes dog, det er fint – når mødet skal holdes – at hovedbestyrelsen og formandskabet er på valg.
”Der vil jeg træde op på den store, demokratiske klinge og sige, at det er delegeretmøde, der vælger de personer, der repræsenterer dem. Og at der kan komme udskiftninger, er en bestyrelses lod.”
Tine Johansen anerkender, at kommunikationen efter Øjvind Hesselager og Lars Werges exit var problematisk.
”Jeg forstår godt frustrationerne over, at vi var for sene til at melde ud. Men jeg er glad for, at Caspar føler sig oplyst efter vores redegørelse. Det har jeg også skrevet til ham,” siger Tine Johansen.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mit indtryk er, at mange er tilfredse med den forklaring, der efterfølgende blev givet. Eller i hvert fald har forståelse for, at det næppe kommer til at blive udpenslet dybere, hvad der lå bag. Ikke fordi de involverede ikke vil, men fordi de er bundet af jura pga. en personalesag og en indgået fratrædelsesaftale. Siden har underskriftindsamlingen så levet videre i stilhed indtil den fik fornyet liv af situationen omkring Elisabeth Geday - en fuldkommen separat hændelse, der nu bliver blandet sammen med den første.
Nu kan den lille gruppem, der stadig er utilfredse over ikke at have fået lov til at snage i sagen omkring Øjvind Hesselagers exit, så få lov til at få at vide fra talerstolen, at de stadig ikke kan få at vide, hvad det var for en personalesag, der førte til, at der skulle forhandles en frivillig aftrædelse. Jeg håber, at de synes, at det er de 900.000-1.000-000 kroner værd at få tilfredsstillet deres nysgerrighed. Personligt stoler jeg på den forklaring, som jeg har fået fra HB-medlemmerne: At der var en god og gyldig grund til at Øjvind ikke længere skulle være chefredaktør for Fagbladet Journalisten - og at det selvfølgelig ikke skyldtes, at han havde bedrevet kritisk journalistik om forbundet.
Personligt synes jeg, at det er ærgerligt, at vi skal bruge så meget tid og så mange penge på det, når der blev valgt en masse gode, nye kræfter til HB for under et år siden, som ikke har fået lov til at tage fat på alt det arbejde, der venter dem, fordi de har rendt til og fra en endeløs stribe af ekstraordinære møder med dertilhørende krisehåndtering.
mvh Simon Freiesleben
Nogle dage endte med at være fra den 2. juli og til slutningen af september. Først den 24. september kunne man læse i Journalisten, at der nu var samlet 300 underskrifter. I alt 85 dage!
I min optik er det al for lang tid at lade en sådan underskriftindsamling løbe. Det tyder mere på, at underskrifterne er kommet som et sammensurium af løst tilføjede utilfredsheder med formandskabet og hovedbestyrelsen, end den beskrivelse folk har skrevet under på.
Når jeg ikke trak min underskrift tilbage, har det intet at gøre med at snage eller få tilfredsstillet min nysgerrighed.
Øjvind er fortid i DJ, og så er den ikke længere. Men vi skal ikke køre videre i næsten 2 år med en HB og et FU, der ikke er valgt til posterne.
Efter 4. juli-manifestet har HB kørt med samme lukkethed som under Mogens BB og Lars Werge, og jeg er heller ikke sikker på, at Jacob Ponsgård er det rigtige valg som næstformand.
Desuden har der lige været folketingsvalg og et regeringsskifte, og så er det sgudda nu, at vi skal presse på for mere åbenhed og gennemsigtighed i statsadministrationen.
Mogens BB og Lars sov i timen, da man vedtog Lukkethedsloven. Nu kan Tine få mulighed for at overbevise os om, at hun er lysvågen.
Og så håber jeg, at Simon Friesleben er mere fordomsfri i udøvelsen af sit erhverv, end han er i beskrivelsen af mig og sine øvrige kolleger. Ellers står det skidt til i faget.
Mvh Simon Freiesleben
Flere