Rasmus Degnbol

316 medlemmer, der de seneste måneder har skrevet under på, at der skal afholdes et ekstraordinært delegeretmøde, får deres krav opfyldt.

Det har hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund enstemmigt besluttet på et møde i dag.

”Uanset om vi holder det eller ej, og uanset hvilket tidspunkt det bliver, vil vi få kritik af baglandet. Nogle synes, det er hovedrystende at holde et ekstraordinært delegeretmøde. Andre mener, at vi skal holde det. Vi skal være bevidste om, at sådan vil det være,” sagde Henrik Friis Vilmar under debatten op til beslutningen.

Uenighed om tidspunktet

Størst uenighed var der om, hvornår mødet skulle afholdes.

Vedtægterne i DJ fastslår, at ekstraordinært delegeretmøde kan afholdes otte dage efter, at en underskriftsindsamling er afleveret.

Fra forretningsudvalget var der lagt op til, at det ekstraordinære delegeretmøde afvikles snart: 27. oktober eller senest 30. november.

DJ-formand Tine Johansen mente, at mødet skulle holdes så hurtigt som muligt,

”Hovedformålet er at få renset luften. Det synes jeg, at vi bedst efterkommer ved at holde det så hurtigt som muligt,” sagde hun.

Henrik Friis Vilmar sagde, at mange fra DR ikke ville kunne deltage, fordi 27. oktober var for kort et varsel.

”Folk skal have tid at planlægge og tid til at komme. Jeg venter gerne til foråret, men det kan vi diskutere,” sagde han.

Valget faldt på 24. november, hvor der i forvejen er planlagt et hovedbestyrelsesmøde.

”Det burde kunne lade sig gøre,” sagde Anders Stoffer, der havde foreslået datoen.

Hovedbestyrelsen er på valg

Det blev også besluttet, at mødet skal afholdes i København.

Der blev brugt en del tid på at diskutere, om hovedbestyrelsen skulle være på valg eller ej.

Elisabeth Hamerik Schwarz var bekymret for, at udvalgsarbejdet ville gå i stå, hvis hele hovedbestyrelsen var på valg.

”Jeg er splittet, men hælder til, at formandskabet skal være på valg, ikke hele hb,” sagde hun.

Tine Johansen sagde, at hun ikke var ”religiøs” om, at en samlet hovedbestyrelse skulle være på valg.

”Men hvis flertallet af de delegerede vil have en anden formand, skal de have lov til at bestemme det,” sagde hun.

Efter en længere debat besluttede et snævert flertal i hb, at hele hovedbestyrelsen var på valg.

”Jeg kan godt følge, at hvis formandskabet stiller op til valg, så stiller vi alle sammen op til valg,” lød det fra Per Schultz-Knudsen.

Et valg betyder, at andre kandidater kan stille op til hovedbestyrelsen på det ekstraordinære delegeretmøde. Det betyder blandt andet, at:

• Kandidater, der har meddelt deres kandidatur forinden, har mulighed for at præsentere sig på DJ’s hjemmeside fra og med fem hverdage inden tidspunktet for delegeretmødet.
• Forslag til kandidater til valgene afleveres på det ekstraordinære delegeretmøde skriftligt til dirigenterne senest 10 minutter efter, at dirigenterne meddeler, at der er én time til valghandlingen.
• De skriftlige forslag til kandidater til formand, næstformand, hovedbestyrelsen og suppleanter til hovedbestyrelsen skal være underskrevet af 15-20 stillere.

Hvad ønsker underskriverne?

I alt har 316 verificerede medlemmer af DJ skrevet under på, at der skal afholdes ekstraordinært delegeretmøde.

Men hvorfor?

Ifølge starteren af underskriftsindsamlingen, Lotte Bilberg, er formålet at få svar på, hvorfor Øjvind Hesselager blev tilbudt en frivillig fratrædelse som redaktør for Journalisten.

Det skrives således i underskriftsindsamlingen:

”Delegeretmødet forventer i den forbindelse svar på de mange spørgsmål, der har rejst sig blandt medlemmerne efter udsendelsen af pressemeddelelsen. Særligt forventes følgende passage om den ansvarshavendes varetagelse af sit hverv uddybet: ’(…) Men hans journalistisk kompromisløse linje har også slidt på relationen mellem parterne, og DJ er nået til et punkt, hvor der må en ny person på posten som redaktør for Journalisten for at skabe en anden og ny relation’. ”

Ifølge Tine Johansen kommer hovedbestyrelsen dog ikke til at kunne gå mere ind i den sag, end den allerede har gjort.

Til Journalisten har hun sagt:

https://journalisten.dk/over-300-underskrifter-til-anmodning-om-ekstraordinaert-delegeretmoede/

”Jeg kommer ikke til at udtale mig om en personalesag på et ekstraordinært delegeretmøde,” siger formand Tine Johansen.

”Vi forventer af andre arbejdsgivere, at de behandler personalesager med fortrolighed og ordentlighed, og derfor skal vi selvfølgelig opføre os lige så ordentligt og fortroligt, som alle andre skal,” siger hun.

Hvem er de delegerede?

De personer, der var valgt som delegerede ved delegeretmødet i april 2019, er også delegerede på et ekstraordinært delegeretmøde.

Det er de, fordi DJ’s vedtægter fastslår, at de valgte delegerede ved sidste ordinære delegeretmøde er delegerede indtil næste valg af delegerede før et ordinært delegeretmøde. Og da dette er et ekstraordinært delegeretmøde, skal der altså ikke vælges nye delegerede.

Der var indskrevet 352 delegerede ved delegeretmødet i april.

Må andre også dukke op?

Det korte og klare svar: Ja. Altså såfremt du er medlem af Dansk Journalistforbund.

Ifølge forbundets vedtægter har medlemmer, der ikke er valgt som delegerede, adgang til delegeretmøde – og de har også taleret. Det er dog udelukkende de valgte delegerede samt hovedbestyrelsen, der har stemmeret på det ekstraordinære delegeretmøde.

Med andre ord. Hvis du er underskriver på underskriftsindsamlingen – eller bare er nysgerrig – men ikke er delegeret, kan du stadig være med til det ekstraordinære delegeretmøde.

Hvad kommer det til at koste?

Dansk Journalistforbund budgetterer med, at det vil koste 900.000-1.000.000 kroner at afholde det ekstraordinære delegeretmøde.