search

Overblik: Otte ting, du skal vide om opsigelsen af DJ’s direktør

Hvorfor kan hun ikke udtale sig? Og hvor normalt er det at fyre en direktør efter tre måneder? Her er svaret på otte basale spørgsmål om opsigelsen af Elisabeth Geday

Der er godt gang i udskiftningerne hos Dansk Journalistforbund (DJ).

I slutningen af juni fratrådte fagbladet Journalistens chefredaktør, Øjvind Hesselager, på hovedbestyrelsens initiativ. To dage senere trak Lars Werge sig som formand før tid. Og fredag blev direktør Elisabeth Geday opsagt efter tre en halv måned på posten.

“Et dårligt match,” lød begrundelsen fra DJ-formand Tine Johansen. En begrundelse, Elisabeth Geday selv var ”meget uenig i”.

Journalisten har beskrevet juni-forløbet over flere omgange. I denne artikel besvarer vi otte basale spørgsmål om Elisabeth Gedays exit.

 

1. Normalt at fyre en direktør efter tre måneder?

Elisabeth Geday tiltrådte 1. juni og blev opsagt 13. september. Hvor normalt er det at opsige en direktør så hurtigt?

”Det er meget sjældent, vi har set det,” siger Henrik Kongsbak, ansættelsesretschef i Lederne – et fagforbund for danske ledere.

”I øvrigt er det mange gange en uskreven regel, at den nye direktør har op til 100 dage, hvor det er muligt at tilegne sig den nødvendige viden om organisationen til brug for sit virke som direktør,” fortæller han.

 

2. Hænger de tre exit-forløb sammen?

Er opsigelsen af Elisabeth Geday relateret til Øjvind Hesselagers og Lars Werges exit i juni?

”På ingen som helst måde,” siger DJ-formand Tine Johansen.

”Jeg anerkender, at timingen næsten ikke kunne have været værre. Det er virkelig dårlig timing. Men jeg og hovedbestyrelsen har besluttet, at en dårlig timing ikke skal afholde os fra at gøre det, som vi synes er det rigtige for organisationen,” fortæller Tine Johansen.

 

3. Hvorfor kan hun ikke udtale sig?

Elisabeth Geday skrev fredag i en sms til Journalisten, at hun er ”meget uenig” i begrundelsen for opsigelsen. Men hun oplyste også:

”Jeg er bundet af min kontrakt med DJ, så jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.”

Samme budskab giver hun på Twitter. Men hvorfor?

Jo, i Danmark er man bundet af en loyalitetspligt over for ens arbejdsgiver. Og Elisabeth Geday er ansat til og med oktober, selv om hun er fritstillet.

Loyalitetspligten er ikke en lov, men følger det, man kalder ’retspraksis’. Den indebærer – ifølge Lederne – for eksempel, at man ikke må udtale sig negativt om sin arbejdsplads.

Loyalitetspligten stopper, når man ikke længere er ansat. Til gengæld er man bundet af en tavshedspligt på ubestemt tid. Det betyder, at man ikke må afsløre forretningshemmeligheder i de organisationer, man har været ansat i.

DJ’s forhandlingschef, Claus Iwersen, arbejder i det daglige med regler som disse på danske mediearbejdspladser. Han har ikke kendskab til – og ønsker ikke at udtale sig om – Elisabeth Gedays sag, men vil gerne fortælle om reglerne i almindelighed.

Han forklarer, at tavshedspligten – i vid udstrækning – forhindrer tidligere ansatte i at udtale sig om faktiske forhold.

”Når du er ansat et sted, er du i et tillidsforhold til din arbejdsplads. Og stort set alt, hvad der foregår internt, er at holde internt. Det handler ikke kun om ens egne forhold, men også om organisationens forhold. Forretningsforhold, økonomi og så videre. Det er som udgangspunkt fortrolig viden. Og pligten til at holde det fortroligt gælder også, efter at ansættelsesforholdet er ophørt,” fortæller han.

Tidligere ansatte kan dog godt bruge deres ytringsfrihed, når de er stoppet, så længe de ikke røber nogen forretningshemmeligheder og ikke har skrevet under på en særlig fortrolighed.

Men der er en god grund til, at man sjældent ser den slags – også når der ikke er nogen fortrolighedsklausuler, som forhindrer det. Det fortæller Henrik Kongsbak fra Lederne.

”Så længe man er lønnet, skal man være loyal. Men når man er på den anden side, kan man reelt godt gå ud og give sin egen version af forløbet,” siger han, men fortsætter:

”Man skal bare tænke på: Hvad fortæller det om en selv, hvis man vælger at gå ud og sige det? I givet fald bør man være meget opmærksom på formuleringen og nuancerne. Og vil ens næste arbejdsgiver give plusser eller minusser for at udstille det råt for usødet? Det skal man gøre op med sig selv.”

”Det kan nemt ende i påstand mod påstand,” siger Henrik Kongsbak.

 

4. Hvorfor kan DJ ikke sige mere?

DJ-formand Tine Johansen undgår også at gå i detaljer med opsigelsen.

”Jeg synes – af respekt for begge parter – ikke, at jeg har lyst til at komme det nærmere,” sagde hun til Journalisten fredag.

En lignende tavshed omgærder Øjvind Hesselagers afgang.

Den slags tavshed er helt almindelig praksis, siger DJ’s forhandlingschef, Claus Iwersen, der altså kun udtaler sig om det generelle billede og ikke de konkrete sager. Han forklarer, at organisationer ikke nødvendigvis er omfattet af det samme krav om tavshed, som de ansatte er, men:

”I og med at den ene part er bundet af sin loyalitetsforpligtelse og i mange tilfælde også en kontrakt, så vil det være mærkeligt, hvis den anden part pludselig begynder at gå i detaljer med en personsag. Når man ved ansættelsen bliver bundet af regler og aftaler, så gælder det selvfølgelig også den anden vej. Her beskytter man både den ansatte og organisationen,” siger Claus Iwersen.

Henrik Kongsbak fra Lederne fortæller dog, at der er en tendens til mere åbenhed omkring opsigelser.

”Inden for de seneste fire-fem år har vi set en større transparens og tendens til at være mere direkte – hvor man får en mere konkret begrundelse. Tidligere var det oftest med den brede begrundelse ’efter gensidig overenskomst’,” fortæller han.

Om DJ’s begrundelse at det ikke var et ”match” pointerer han:

”Vi får lidt mere at vide her, end hvis der står, at ansættelsen ophører efter ’gensidig overenskomst’.”

 

5. Hvor længe får hun løn?

Elisabeth Geday er opsagt på almindelige funktionærvilkår. Det vil sige, at opsigelsen følger funktionærloven. Og ifølge dén lov skal man have løn for løbende måned plus én måned, hvis man bliver opsagt, inden der er gået seks måneder.

Elisabeth Geday bekræfter over for Journalisten, at hun får løn til og med oktober.

Dermed får hun væsentligt mindre end tidligere DJ-formand Lars Werge, der fik seks måneders løn, efter at han forlod DJ i juni. Forskellen skyldes, at Elisabeth Geday er ansat på en individuel kontrakt og omfattet af funktionærloven, mens Lars Werge er omfattet af de regler, der står i forbundets vedtægter om eftervederlag.

Hvis hovedbestyrelsen havde ventet med at opsige Elisabeth Geday, indtil der var gået seks måneder, skulle DJ betale hende tre måneders løn plus løbende måned.

 

6. Hvad laver man som direktør i DJ?

De ansvarsområder, Elisabeth Geday forlod fredag, fremgår af en direktionsinstruks, som blev vedtaget af forbundets hovedbestyrelse sidste år. Her står der blandt andet, at direktøren ”har det overordnede personaleansvar” i forbundet.

Der står også, at ”direktøren tegner foreningen økonomisk” og har ”ansvaret for den daglige, administrative ledelse af foreningen”.

DJ-formand Tine Johansen sammenfatter opgaverne sådan her:

”Hun har ansvar for økonomi, økonomistyring, arbejdsmiljø, trivsel, ressourcefordeling og personalet i det hele taget. Og så er det direktøren, der søger for, at de politiske beslutninger bliver omsat i organisationen.”

”Vi har også en masse samarbejdspartnere på det administrative niveau og nogle underselskaber, der drives i samarbejde mellem DJ og andre. Her repræsenterer direktøren DJ,” siger hun.

Omvendt fungerer hovedbestyrelsen og formandskabet som forbundets politiske ledelse. Det sker inden for de rammer, der udstikkes af delegeretmødet, som er forbundets øverste myndighed.

 

7. Hvilke beføjelser får de to afløsere?

Efter Elisabeth Gedays opsigelse indtræder DJ’s økonomichef, Peter Reich, og rådgivningschef Karin Mette Thomsen som midlertidig administrativ ledelse. Tine Johansen indstillede dem til hovedbestyrelsen, som gav grønt lys.

Tine Johansen, får de to afløsere samme beføjelser, som Elisabeth Geday havde?

”Ja, det er klart. Vi skal have en direktion og en tegningsberettiget, der kan skrive under på DJ’s vegne. Og de er indtrådt som midlertidig direktion.”

”Peter Reich vil få det øverste økonomiske ansvar, hvor Karin Mette Thomsen vil få det mere personalemæssige ansvar. Vi skal sætte os ned i de nærmeste dage og finde ud af den helt konkrete opgavefordeling,” fortæller Tine Johansen.

 

8. Hvad skal der nu ske med direktørposten?

Tine Johansen fortæller, at rekrutteringsbureauet Genitor – der også indgik i rekrutteringen af Elisabeth Geday – skal bidrage med at finde en ny direktør.

”De kommer til at hjælpe os videre. Det er typisk sådan, at der er en form for garanti i den aftale, man laver,” siger hun.

Men:

”Det er ikke noget, jeg har travlt med. Lige nu skal organisationen fortælle, hvad der er brug for. Og hovedbestyrelsen skal have en diskussion om, hvad det er, vi leder efter: Kan vi gøre det endnu skarpere, hvad vi har brug for? Og har vi overhovedet den rigtige konstruktion?” siger Tine Johansen.

Hun stiller spørgsmålet, om en todelt direktion á la den nye, midlertidige løsning kunne være den rette på sigt. Og så siger hun:

”Det er to gode folk, der er i spidsen for DJ.”

Hvorfor så ikke bare lade dem blive siddende?

”De har sagt ja med meget kort varsel. Og det, de har sagt ja til, er en midlertidig løsning.”

Hvad er tidsperspektivet?

”Jeg har ikke travlt. Først skal vi have en ordentlig diskussion i hovedbestyrelsen,” siger Tine Johansen.

Elisabeth Geday har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer til forløbet.

Kommentarer
6
Henrik Lind Jørgensen
17.09.19 14:35
Man er da netop loyal over for sin arbejdsgiver (i dette tilfælde medlemmerne af DJ) hvis man forklarer, hvad der er gået galt. Så er sagen jo heller ikke værre. Enten har direktøren ikke haft de fornødne kvalifikationer - faglige eller personlige - hvilket ikke er første gang i verdenshistorien, det er sket. Ingen skam i det fra nogle af parterne. Eller også har hovedbestyrelsen truffet en fejlagtig beslutning. Hvis det ikke kan blive luftet over for medlemmerne, er der en risiko for, at fejlen kan blive gentaget. En ting er jura, noget andet er fornuft. Man kommer rigtigt, rigtigt langt med fornuften.
Fremhævet af Journalisten
Erik Svarre
17.09.19 14:57
Fremfor at bringe en lang nørde-artikel om funktionærloven, tavshedsbestemmelser, loyalitetsregler o.a.regler af arbejdsretslig karakter, hvis formål blot er at gyde olie på de rørte vande, burde fagbladet Journalisten hellere tage fat på en historie, der er noget mere journalistisk oplagt. Det drejer sig om, at underskriftsindsamlingen til fordel for afholdelse af et ekstraordinært delegeretmøde nu i skrivende stund er 11 sølle underskrifter fra det magiske tal på 300, der kræves ifølge forbundslovene for at holde et ekstraordinært delegeretmøde. Dermed er der udsigt til en historisk begivenhed i forbundet, da det så vidt jeg ved, er første gang, at der ved et massivt krav fra medlemmerne bliver nødvendigt at holde et ekstraordinært delegeretmøde.

Hvis du endnu ikke har skrevet under kan det ske her:

https://www.skrivunder.net/signatures/ekstraordinart_delegeretmode_i_dansk_journalistforbund/?a=2&fbclid=IwAR2W_mHvxnxXdnnYzuCSZw8LnJ3mFT8pMkpQEeTlfDM6jSv3Cc3qh6peZhQ
Fremhævet af Journalisten
Mette Fugl
17.09.19 17:45
Kære kolleger. Skriv nu under. Hvis der kun mangler 11. For mig bliver det mere og mere vigtigt at finde ud af, hvad der foregår i det forbund, jeg engang var aktiv i - og har været medlem af i mange år. Nu skal der lys på. Hjælp lige til.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
17.09.19 21:18
Tælleren viser i skrivende stund 303, men nogle af de tidlige underskrivere er sprunget fra, så det faktiske antal er 291 (man skal tælle tallene under 'statistik'-fanebladet sammen). Dvs. der mangler 9, under den forudsætning at der ikke er ikke-DJ-medlemmer der har sneget sig med. Men under alle omstændigheder inden for rækkevidde. Viva la revolucion!
Fremhævet af Journalisten
Lis Fisker Langkjer
19.09.19 20:05
Linket virker da vist ikke ? Mvh
Fremhævet af Journalisten
Lene Mosberg Nielsen
20.09.19 12:43
Skal man være medlem af Journalist forbundet for at kunne være medunderskriver ?
Eller kan jeg være menings sympatør og deltage i underskrift indsamlingen . Jeg går ind for åbenhed i sådanne sager 😗
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen