Søren Schultz Jørgensen er selvstændig medieforsker og var projektleder for Fagenes Fremtid – en arbejdsgruppe, der i marts kortlagde udfordringer for de fag, DJ rummer. SDU
”Medmindre Elisabeth Geday viser sig at være en fusker eller en karakterafvigende person, så falder et så hurtigt exit tilbage på den sportsdirektør, der har købt spilleren.”
Sådan siger Søren Schultz Jørgensen om afskedigelsen af Elisabeth Geday – nyligt afgået direktør for Dansk Journalistforbund (DJ) – efter blot tre en halv måned på posten. Journalisten har beskrevet ansættelsesprocessen tidligere i dag.
Søren Schultz Jørgensen er selvstændig medieforsker, driver medieudviklingsbureauet Kontrabande og var projektleder for Fagenes Fremtid – en arbejdsgruppe i DJ-regi, der i marts kortlagde en række udfordringer for forbundets faggrupper i fire rapporter.
”Det falder tilbage på ansættelsesudvalget. Og man må spørge, om de har været tilstrækkeligt grundige. Og om de har vidst, hvad de ville have,” siger Søren Schultz Jørgensen om Elisabeth Gedays exit.
Han oplyser, at han har været tæt på ansættelsesprocesser i mediebranchen, siden han trådte ind i Kontrabande i 2006.
DJ’s egen skyld?
Fredag begrundede DJ-formand Tine Johansen opsigelsen med, at det var et ”dårligt match” mellem forbundet og Elisabeth Geday. En begrundelse, Elisabeth Geday selv har erklæret sig ”meget uenig” i.
Uanset hvad der ligger bag, er det først og fremmest forbundets egen skyld, at forbundet ikke blev tilfreds med ansættelsen, vurderer Søren Schultz Jørgensen.
”I mine øjne vil det ikke være rimeligt at give Elisabeth Geday det primære ansvar. Hun vil gerne ansættes. Hun har søgt en stilling. Hun fremstiller det, hun kan. Hun har siddet i relativt fine positioner. Og hun kunne sagtens på papiret være kandidat,” siger han.
”Så er det, man går i gang med at finde ud af: Er hun så en god kandidat eller ej? Der kan man hyre et rekrutteringsbureau til at klare halvdelen af processen. Og den anden halvdel består i, at et ansættelsesudvalg selv laver lidt arbejde og tænker sig lidt om. Og der er et eller andet, der er gået galt der,” vurderer han.
Schultz: Brug af referencer var mangelfuld
I ansættelsesprocessen spillede tre aktører en nøglerolle: Rekrutteringsbureauet Genitor, et ansættelsesudvalg hos DJ og forbundets hovedbestyrelse, der traf den endelige beslutning.
Tidligere DJ-formand Lars Werge, der sad i ansættelsesudvalget, oplyser, at arbejdet med at samle referencer lå hos Genitor. Og Genitor oplyser, at deres normale procedure er at tale med tre referencer – én over, én ved siden af og én under. Kandidaten vælger selv referencerne.
Det var ikke ansættelsesudvalgets opgave at tage referencer, siger daværende DJ-formand Lars Werge.
Om metoden med de selvvalgte referencer siger Søren Schultz Jørgensen:
”Det er en almindelig metode. Men hvis det er den eneste metode, så må ansættelsesudvalget også selv tænke sig lidt om.”
”Man skal ikke stille sig tilfreds. Det er meget almindeligt – når man er ved at nå målstregen – at man i ansættelsesudvalget prøver at indhente nogle informationer, også af egen drift,” siger Søren Schultz Jørgensen og kalder beslutningsgrundlaget ”spinkelt”.
”Det er almindelig kildekritik. Det burde man kende til i det journalistiske fag. Hvis man kun har informationer, der kommer fra den implicerede part selv, så er det sikkert ikke nok til at opretholde et balanceret billede,” uddyber han.
Organisation for ledere bekræfter præmissen
Henrik Kongsbak er ansættelsesretschef hos Lederne. Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Men ud fra den erfaring og ekspertise, som Lederne har om rekruttering af ledere, siger han følgende i et skriftligt citat:
”Det er ikke usædvanligt, at et rekrutteringsfirma beder en kandidat om selv at komme med referencer – hvis ikke vedkommende selv tilbyder dem, hvad mange gør.”
”Men dermed ikke sagt, at de, der ansætter, skal nøjes med den information, der kommer fra referencerne. Mange vil forhøre sig mere uformelt hos personer omkring kandidaten. Nogle vil måske også spørge, om de må ringe til personer, som kandidaten ikke selv har nævnt. Om ikke andet så for at se, hvordan kandidaten reagerer,” lyder det fra Henrik Kongsbak.
DJ-formand: Vi stoler på bureauet
Journalisten har forelagt kritikken for DJ-formand Tine Johansen, der også sad i ansættelsesudvalget.
“Vi entrerede med et professionelt rekrutteringsbureau, som har rekrutteret mange topchefer. Den faglighed, stoler jeg på, de har helt styr på. Det er det, vi betaler for,” siger hun.
”Og så kan man hæfte sig ved, at de har en garanti i deres aftale,” forklarer Tine Johansen.
Garantien betyder, at den næste ansættelsesproces bliver gratis for DJ. Dermed får forbundet to ansættelsesprocesser for 135.000 kroner plus moms. Dertil skal lægges halvanden måneds løn, som forbundet betaler til Elisabeth Geday, mens hun er fritstillet.
”Det er ikke første gang i verdenshistorien, det er sket, at selv om det på papiret og til samtaler kan virke helt rigtigt, så er det kun virkelighedens tryktest, der kan afgøre, om det er det helt rigtige,” siger Tine Johansen.
Efterfølgende skriver hun i en mail:
”Jeg er ked af forløbet. Men da vi konstaterede, at det var et dårligt match, reagerede vi med det samme.”
Vigtigt at være diskret
Til kritikken af brugen af referencer siger Tine Johansen:
”Der er grænser for, hvor mange mennesker man kan fortælle, hvem der har søgt et job. Der er nødt til at være en diskretion og en fortrolighed omkring en jobsøgningsproces. Så selvfølgelig kan man ikke lade jungletrommerne gå om – hvem der har søgt en stilling.”
”Selvfølgelig skal det være en styret proces. Det skal være omgærdet af stor diskretion. Det skylder vi de mennesker, der gerne vil søge et job hos os,” siger hun.
Samme procedure næste gang?
Tine Johansen oplyser, at Genitor interviewede medarbejdere, mellemledere og hele hovedbestyrelsen i DJ op til ansættelsesprocessen. Det var på den baggrund, at stillingsopslaget og stillingsprofilen kom til verden, fortæller hun.
Men hvis forbundet vil have et bedre match næste gang, skal ansættelsesprocessen laves om, mener Søren Schultz Jørgensen.
”Man skal forstå, at kimen til fejlrekrutteringen ligger i selve processen og proceduren og de mennesker, der har været med til at ansætte.”
”De bliver nødt til at lave processen om. Det vil sige: Få nogle flere eller andre mennesker, andre typer, ind i det ansættelsesudvalg og forhåbentlig gøre det pænt meget grundigere. Ellers er det jo latterligt.”
Til det siger Tine Johansen:
”Det har vi slet ikke besluttet noget om endnu. Vi skal i gang med at kigge på det hele en gang til.”
”Hvem dælen har lyst til at søge den stilling?”
Søren Schultz Jørgensen mener, at DJ har brug for en samfundsfagligt uddannet ”super-djøfer” som direktør. Spørgsmålet er, hvor stort kandidatfeltet bliver.
”Man kan også spekulere på, hvem dælen der har lyst til at søge den stilling,” siger han.
Hvorfor?
”Ud over at skrive, at det er den mest spændende position i mediebranchen, så kunne man også skrive i stillingsopslaget: Forbund uden identitet og i strid med sig selv med uklare ansættelsesprocedurer søger direktør,” siger Søren Schultz Jørgensen.
Han tilføjer, at det er sagt med et glimt i øjet.
Til det siger Tine Johansen slet og ret:
”Der er ingen tvivl om, at det er et krævende job at være direktør i DJ.”
Hun korrigerer desuden Søren Schultz Jørgensen:
”Det er ikke et job i mediebranchen, men i organisationsverdenen,” siger hun.
Overblik: Otte ting, du skal vide om opsigelsen af DJ's direktør">
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Til opklaring: Jeg mener, at direktørjobbet i DJ ikke er en lederstilling i en medievirksomhed, men i en faglig organisation. Her tegner formandskabet/HB/delegeretmøde linjen, og direktøren er øverste administrative leder for driftsorganisationen.
Bedste hilsner, Tine
Hvad søren lægger vores formand i det?
Er HB enig?