Forbundet Kommunikation og Sprog opretter et antal studenterorganisationer lokalt på universiteter, hvor der er kommunikationsuddannelser.
”Formålet er at få organiseret de studerende bedre, give dem nogle tilbud i form af lokale aktiviteter, og på den måde fastholde dem bedre i organisationen. Det udløber af et projekt, vi har i KS om at skabe mere frivilligt arbejde blandt medlemmerne. Og der er vores omkring 2.700 studerende jo en stor klump, som vi skal prøve at få aktiveret,” fortæller direktør John Stolberg.
Stolberg forventer, at KS i 2017 vil begynde at oprette de første lokale studenterkredse.
”Det bliver på Aarhus Universitet, CBS, i Odense, i Aalborg, på RUC. De steder, hvor vi traditionelt finder vores medlemmer. Det er ikke sikkert, vi ruller det ud på alle studiesteder på en gang. Jeg kan forestille mig, at vi begynder på Aarhus Universitet eller måske på CBS,” siger John Stolberg.
Skærpet kamp
Konkurrencen mellem de akademiske fagforbund i forhold til at skaffe studentermedlemmer på kommunikationsuddannelserne er de senere år blevet stadig mere intens. Med 2.700 studentermedlemmer holder KS skansen, men mærker også, at markedet er trængt.
”Konkurrencen er skærpet. Det er en udfordring at Djøf er begyndt at rumle på området, og vi oplever, og et sted som AU oplever, at de møder massivt frem. Magisterforeningen er der også, og en spiller som Civiløkonomernes A-kasse går også hårdnakket efter kom-studerende,” siger John Stolberg.
KS har længe kæmpet for at løfte antallet af studentermedlemmer.
Men John Stolberg understreger, at hvervning ikke er det primære formål med studenterkredsene for KS.
”Ingen tvivl om, at det også er en brik at kunne tilbyde en studenterorganisation. Men det primære er den indre forankring og fastholdelse og for at kunne sikre flere frivillige aktive og kommende tillidsfolk. Og der er det godt at starte, når de er studerende.”
Territoriedeling
DJ har de senere år også meldt sig på banen for aktivt at hverve kommunikationsstuderende. Her har både KS og Magisterforeningen fordel af at have været aktive i flere år, men netop studenterkredsene har været et område, hvor DJ har kunnet udmærke sig i forhold til de andre.
Rekruttering er i DJ lagt i kommunikationsafdelingen.
”Vores strategi har hele tiden været at arbejde med lokale studenterorganisationer, for det er der, der skabes mest energi. Så det undrer mig ikke, at KS vil forsøge det. Men vi ved også, at det tager tid og kræfter at opbygge,” siger DJ’s kommunikationschef, Troels Johannesen.
Da DJ’s delegeretmøde i 2015 vedtog et øget samarbejde med KS, var et af punkterne, at man skulle forsøge at ”koordinere” hverveindsatsen. Koordinationen begrænser sig dog til nogle uformelle aftaler om henholdsvis CBS og DMJX.
”Vi har en forståelse med hinanden om, at DJ ikke er til stede på CBS,” fortæller Troels Johannesen. ”Til gengæld er vi massivt til stede på DMJX, og det i er ikke mit indtryk, at KS vil forsøge at hverve medlemmer der.”
Medlemstal i stampe
Til gengæld er der helt åben fægtning på RUC, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
I DJ-kredsen på KU – DJKU – har medlemstallet for DJ de sidste to år stået stille på godt 110 medlemmer. På RUC har KSR – de kommunikationsstuderendes kreds – 60-70 medlemmer ud af mere end 1.000 studerende på uddannelsen.
Til sammenligning har KS omkring halvanden hundrede medlemmer på RUC og omkring 250 på KU.
”Jeg kan sige det sådan, at det er en udfordring at organisere kom-studerende, og noget helt andet end på journalist-området. Det er noget, vi gør en masse ud af, og vi får hele tiden nye studerende som medlemmer. Men det kræver mange ressourcer. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig det gik hurtigere. Men vi ved, det er et langt, sejt træk,” siger Troels Johannesen.
DJ ses ikke som oplagt valg
Amalie Katrine Koch-Rasmussen er formand for KSR. Hun peger på netop studenterkredsen som det aktiv, der gjorde DJ til det mest attraktive valg for hende.
”Studenterorganisationen var det afgørende for mig. Det, at der var en gruppe af bestyrelsesmedlemmer – folk i samme båd som mig – der eksempelvis arrangerer virksomhedsbesøg og skaber noget sammenhold, og hvor jeg kunne være med til at skabe nogle ting, gjorde udslaget for mig,” fortæller hun.
Selv om kommunikationsuddannelsen på RUC har mange hundrede studerende, der alle er velkomne som DJ-medlemmer, har KSR ikke haft den vækst, formanden kunne ønske.
”Det er meget svært at få flere medlemmer, for KSR bliver endnu ikke anset som det oplagte sted at være medlem. Tendensen er stadig, at man vælger eksempelvis KS. Det er helt klart en udfordring, at det hedder Journalistforbundet. Mange studerende tror, at DJ kun er for journalister, og at vi er medlemmer fordi vi gerne vil arbejde med journalistik, og det er rigtig ærgerligt,” fortæller hun.
Hun håber dog på, at en planlagt kampagne til sommer, hvor KSR og DJ skal ud og møde de nye basisstuderende når de begynder på RUC, kan være med til at brande DJ og ændre opfattelsen af, at det kun er et forbund for journalister.
DM og KS er kendte navne
Rune Djurhuus Andersen er aktivt bestyrelsesmedlem i DJKU – DJ’s studenterkreds på KU. Han kan tale med om udfordringerne og konkurrencen med de andre forbund om at få nye medlemmer.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at DM og KS, der er veletablerede og har flere år på bagen, har klart lettere ved at skabe opmærksomhmed, simpelthen fordi det er kendte navne blandt de studerende herude. Et navn om Kommunikation og Sprog klinger også meget i forhold til en kommunikationsuddannelse. Men når folk hører navnet Journalistforbundet associerer de noget andet. Så der har vi en udfordring,” siger Rune Djurhuus.
Han læser Retorik, som er den uddannelse på KU, hvor kredsen har flest medlemmer. De øvrige medlemmer kommer typisk fra dansk-studiet eller Film- og medievidenskab. Men hvor man på journalistuddannelserne har rettet sig ind med et specifikt erhverv, er de humanistiske universitetsuddannelser langt bredere i deres jobsigte.
”Det med, hvad man skal arbejde med, er noget, man løbende bliver mere bevidst om. Man går ikke op i det, når man starter på studiet. Vi som forening på KU appellerer til dem, der er bevidste om at ville en vej inden for medie- og kommunikationsbranchen. Ellers er vores tilbud ikke så relevante,” siger Rune Djurhuus, der dog tror, at der er potentiale for endnu flere medlemmer i DJKU.
Prisen gør en forskel
Når det gælder hvervningen at studentermedlemmer er der et parameter, hvor DJ hænger efter konkurrenterne: kontingentet.
Som studentermedlem i DJ betaler man 77 kroner om måneden. Det er omtrent dobbelt så dyrt som KS – her koster det 37 kroner om måneden, de første seks måneder er tilmed gratis – samt DM og Djøf, der ligger på samme prisniveau som KS.
”Pris spiller helt klart ind, og der mener jeg slet ikke, DJ er konkurrencedygtige. Vi har holdt arrangementer, hvor der er kommet folk, der har været interesserede i medlemsskab, men som har ombestemt sig, når de så prisen. Det er ærgerligt, for jeg tror helt klart, det ville gøre en forskel, hvis det kostede 40 kr.,” siger Amalie Koch-Rasmussen.
Troels Johannesen vil ikke tage stilling til, om DJ skal sænke prisen yderligere.
”For nogle studerende er prisen en faktor, for andre er den det ikke. Jeg tror hverken, DJ skal være den billigste eller gratis. Vi skal være den bedste,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Lad os få den fusion tilbage på sporet. DJ har stået i stampe i de to sidste år, siden en flok stokkonservative journalister i tæt parløb med Journalisten fik stoppet nogle spændende diskussioner og en helt rigtig kurs. Sølle, at HB lod sig kyse.