For de journaliststuderende er store matchdag nok den mest stressede dag i deres studietid. De skal finde den rigtige praktikplads, men må ikke lave bindende forhåndsaftaler før klokken 13:30.

En undersøgelse lavet af Danske Journaliststuderende RUC blandt journaliststuderende viser imidlertid, at 73 procent af de praktiksøgende, der blev adspurgt, var blevet tilbudt forhåndsaftaler fra medier før panikdagen efteråret 2020.

Rane Von Benzon, formand for Danske Mediestuderende (DMS), kalder tallene problematiske.

”Når vi har en regel om, at man ikke indgår forhåndsaftaler, så er det vigtigt at overholde den regel. Det påvirker særligt hele åbent hus-ugen, som bliver meget stressende,” siger han og tilføjer:

”Vi har oplevet studerende, der kun en time efter deres samtale ved et medie skulle forholde sig til, om de ville have pladsen eller ej. Det giver ingen tid til at mærke efter med sig selv og undersøge andre muligheder.”

Oplever pres fra medierne

Undersøgelsen fra Danske Journaliststuderende RUC blev sendt til alle journaliststuderende, der skulle til at søge praktik. Omkring 75 studerende har svaret, hvilket svarer til lidt over 50 procent af alle praktiksøgende journaliststuderende.

Problemet er også kendt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). De studerendes organisation på skolen, KAJ, arbejder selv med at komme problemerne med forhåndsaftaler til livs.

”De praktiksøgende oplever et pres fra medierne, de er allerede i en sårbar situation, så den ekstra stress gør intet godt for dem,” siger Emil Østedgaard Nielsen, næstformand for KAJ.

Et tiltagende problem

Undersøgelsen fra sidste panikdag er lavet, fordi der ifølge Rane Von Benzon har været en udbredt fornemmelse af, at mængden af forhåndsaftaler var stigende.

”Vi ved at forhåndsaftaler findes, og at de spiller en rolle, måske endda en større rolle de seneste år. Derfor ville vi gerne kortlægge problemet mere præcist igennem den her undersøgelse,” siger han.

Hvorfor der bliver lavet flere forhåndsaftaler end før, er svært at svare på. Ifølge Rane Von Benzon kan det bunde i overskuddet af praktikpladser.

”Der har været mange praktikpladser i overskud de seneste panikdage. Det kan presse medierne til at lave forhåndsaftaler, simpelthen fordi de er bange for slet ikke at få en praktikant,” siger han.

Panikdagen, som vi kender den i dag, blev til i 90’erne. Her begyndte man med en model, hvor medierne kunne afhente ansøgninger på journalisthøjskolen klokken 8 på matchdagen og begynde med at ansætte.

Siden da har der været mange forsøg på at ændre panikdagen. Senest gik man væk fra den fysiske udgave, hvor de studerende og medierne mødte op på journalisthøjskolen. I stedet gik man over til, at det hele foregår online som i dag.