Konkurrencen fra andre fagforeninger er skærpet. Færre unge finder det naturligt at være medlem af en fagforening, og DJ har svært ved at fastholde medlemmerne.
Sådan lyder tre af forklaringerne på, at medlemsvæksten i DJ stiger lidt mindre end forventet i 2017.
I 2017 var der oprindelig budgetteret med en vækst på 3 procent. Men det sættes nu ned til en vækst på 2,5 procent. Målt i antal medlemmer svarer det til cirka 90 personer.
DJ budgetterer nu med et underskud på drift før renter på 2 millioner kroner for 2017 på grund af faldende kontingentindtægter, delegeretmødet, IT-omkostninger og højere husleje. Det samlede underskud efter renteindtægter forventes at blive 719.000 kroner.
DJ skal turde skære fra
Formand i Dansk Journalistforbund Lars Werge vil anbefale hovedbestyrelsen, at DJ trykker på bremsen og iværksætter færre nye initiativer.
”Der er ting i pipeline med yderligere udgiftsskabende foranstaltninger. Hvis de bliver vedtaget, så kommer vi op på det største underskud, jeg kan huske,” siger han.
Han har dog ikke konkrete, nye projekter i tankerne, forklarer han. Det er mere ”en generel konstatering”.
”For politisk valgte er det også en disciplin, at man prioriterer ved at skære fra. Vi kan ikke bare bevilge flere og flere midler. For selv om vi har en god opsparing, er der jo ikke tale om et bundløst kar af Joachim von And’ske dimensioner,” forklarer han.
Dansk Journalistforbund har dog fortsat en solid egenkapital, understreger han.
”Underskud et enkelt år – det går nok.”
Hård konkurrence om studerende
Lars Werge siger, at der er en række årsager til, at væksten i medlemsskaren stagnerer.
En forklaring er øget konkurrence fra DJØF, Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Magisterforening og HK Privat.
”Der er kommet en lidt hårdere konkurrence mellem fagforeningerne. Vi kan mærke, at der skal kæmpes lidt hårdere,” siger han.
Unge har ændret syn på fagforeninger
En forklaring er også, at færre unge tilsyneladende vælger at blive medlemmer af en fagforening.
Det ses for eksempel blandt journalistuddannelserne, der tidligere var en næsten sikker kanal til rekruttering af nye medlemmer.
”Tilbøjeligheden til at melde sig ind er faldet. Det handler måske om noget kulturelt, eller at unge ser på fagforeninger på en anden måde. De unge journaliststuderende ser måske mere på, hvad de får ud af at være medlemmer, end på at det er naturligt at være en del af en standsforening. Vi har dog stadig en oplevelse af, at de unge studerende på journalistuddannelserne primært kommer til os,” forklarer han.
Tallene for medlemsudviklingen viser, at antallet af nye DJ-medlemmer faldt fra 1.443 i år 2015 til 1.307 personer sidste år.
Lars Werge understreger, at der aktuelt ikke er tale om et stort fald.
”Væksten bliver bare ikke så høj som forventet.”
Men hvis medlemsstigningen går helt i stå ”vil det være en brat opvågnen”, siger han.
Rekrutteringen har virket
I november 2013 bevilgede hovedbestyrelsen ekstraordinært en kvart million på budgettet for 2014 for at styrke rekrutteringen på arbejdspladser og uddannelsessteder. Den satsning er siden fortsat.
”Det har fastholdt væksten,” siger Lars Werge om rekrutteringsarbejdet.
”Men vi har ikke fået det ekstra plus.”
Han har dog ingen planer om, at DJ skal skrue ned for rekrutteringsindsatsen. Dertil er konkurrencen om at rekruttere studerende blevet for stor.
”Vi kan ikke tillade os at gå tilbage igen og tro, at vi fastholder den nuværende stigning,” forklarer Lars Werge.
5 procent melder sig ud
De seneste tre år har 5 procent af medlemmerne i gennemsnit forladt forbundet. Lars Werge tror, at vejen frem er bedre fastholdelse af eksisterende medlemmer.
”Vi skal kigge mere på, hvorfor de melder sig ud. Hvis vi kan holde antallet af udmeldelser nede, giver det også et plus i medlemsudviklingen,” mener han.
Der er i dag 17.905 medlemmer af Dansk Journalistforbund.
Rettelse 6. februar 2017:
Journalisten.dk har i en tidligere version skrevet, at prognosen for medlemsudviklingen ville betyde et forventet underskud på 2 millioner kroner. Det er ikke korrekt. DJs forventede samlede underskud i 2017 på 2 millioner kroner før renter skyldes faldende kontingentindtægter, udgifter til delegeretmødet, IT-omkostninger og højere husleje.
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
:-) mvh Øjvind
Derfor skrev jeg også point taken.
Kære Finn
Vi bevæger os nu væk fra det redaktionelle og over mod det politiske, som du ved, og dermed også ud af mit ansvarsområde.
For god ordens skyld: Ingen i DJs ledelse - eller ansatte, der betjener den - har haft indflydelse på udformningen af den konkrete rettelse.
Mvh
Point taken. Men det giver stadig ingen mening, at forbundet (formentlig via sin spindoktor) undskylder det med et delegeretmøde. Den udgift på vel 1,5 mio kr har været kendt i årevis. Der bruges ganske enkelt for mange penge.
Kære Finn
Tak for din kommentar og - havde jeg nær skrevet - omsorg.
Vi har rettet artiklen, alene fordi den formidlede den fejl, at DJ budgetterer med underskud i 2017 primært på grund af en forventning om at væksten i medlemsudviklingen falder med en halv procent. Men andre grunde, og de er nu anført, vejer tungere i regnestykket.
Et frihedsbrev giver mulighed for meget, men det ville være direkte dumt at bruge det til at ignorere fejl i journalistikken, synes jeg.
Med venlig hilsen
Flere