Mere trivsel blandt DJ’s medarbejdere. Det var en af de opgaver, DJ’s nyansatte direktør Elisabeth Geday nævnte, da hun den 30. august fortalte hovedbestyrelsen om sine tanker og planer for fremtiden i DJ, fremgår det af Elisabeth Gedays talepapir fra mødet.

Omkring to uger efter – den 12. september – blev hovedbestyrelsen igen samlet til møde. Denne gang var dagsordenen den stik modsatte: Opsigelsen af Elisabeth Geday. Forklaringen var ”dårligt match”.

Journalisten har talt med fem HB-medlemmer, der fortæller, at de på hovedbestyrelsesmødet blev orienteret om store frustrationer blandt DJ’s medarbejdere over den nye direktør. Der blev læst op af mails, der fortalte, hvordan ansvar og arbejdsopgaver blev skubbet nedad, og om en direktør, der ikke viste interesse for at lære huset og dets rutiner og kompetencer at kende.

”Man kan ikke forandre en organisation og skabe trivsel blandt medarbejdere, hvis man ikke først sætter sig ind i, hvordan organisationen fungerer,” siger et hb-medlem om den kritik, der blev præsenteret omkring Elisabeth Geday.

”Jeg er ked af forløbet. Men da vi konstaterede, at det var et dårligt match, reagerede vi med det samme.”

Tine Johansen, formand i Dansk Journalistforbund

Formand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen påtager sig som en del af ansættelsesudvalget sin del af ansvaret.

”Jeg er ked af forløbet. Men da vi konstaterede, at det var et dårligt match, reagerede vi med det samme.”

Tine Johansen ønsker ikke at gå i detaljer med opsigelsen.

”Jeg synes – af respekt for begge parter – ikke, at jeg har lyst til at komme det nærmere,” har hun fortalt Journalisten.

Elisabeth Geday har til Journalisten skrevet, at hun er meget uenig i begrundelsen for opsigelsen.

Hun er blevet rådet af sin fagforening Djøf, til ikke at udtale sig, oplyser hun.

”Jeg er bundet af min kontrakt med DJ, så jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt,” forklarer Elisabeth Geday, der får løn frem til 1. november.

Jeg stopper i Dansk Journalistforbund fra i dag. Jeg kan ikke sige så meget mere på nuværende tidspunkt, fordi jeg er bundet af min kontrakt. Jeg kan bare sige, at jeg ikke er enig med den begrundelse, som DJ giver.

— Elisabeth Geday (@elisabethgeday) September 13, 2019

Ansat af enig hovedbestyrelse

Stillingen som direktør i Dansk Journalistforbund blev ledig, da den daværende direktør Linda Garlov skiftede til en stilling som direktør i a-kassen AJKS i begyndelsen af 2019.

Med hjælp fra rekrutteringsbureauet Genitor pegede et ansættelsesudvalg på Elisabeth Geday som den bedste kandidat. Det blev bakket op af en enig hovedbestyrelse.

Elisabeth Geday havde et langt og flot CV, blandt andet med to år som folketingsmedlem for Radikale Venstre, et år som formand for Medicoindustrien, tre år som direktør for ekstern kommunikation i Coloplast, tre år som DR-direktør med ansvar for Kommunikation & HR og fire år som kommunikationsdirektør i Region Hovedstaden.

En ”skarp politisk og kommunikativ profil”, lød det i DJ’s egen præsentation af Elisabeth Geday, der tiltrådte 1. juni.

”Jeg observerede hurtigt, at det var en anden direktør, end vi havde haft tidligere.”

Lars Werge, tidligere formand, Dansk Journalistforbund

I dag siger den daværende formand Lars Werge, at han oplevede det som lidt af en omvæltning i forhold til forgængeren Linda Garlov, da Elisabeth Geday startede.

”Jeg observerede hurtigt, at det var en anden direktør, end vi havde haft tidligere. Hun havde en anden arbejdsrytme end Linda, som altid kom tidligt og gik sent. Men det var ikke noget, jeg tænkte så meget over. Så længe folk løste deres opgaver, var det jo fint,” fortæller tidligere formand Lars Werge, som kun nåede at have fire ugers samarbejde med Elisabeth Geday som direktør.

Lars Werge siger i dag, at han bemærkede, at Elisabeth Geday var vant til at være i en større organisation, hvor der var flere om at tage ansvar.

”Hun skulle vænne sig til at være i en organisation, hvor hun sad med ansvaret – det vil sige: Var direktør. Men det var fint nok, tænkte jeg. Den kunne vi bare tage, når vi kom tilbage efter sommerferien,” siger Lars Werge.

Så hun leverede det, hun skulle?

”Absolut. I de par uger, jeg nåede at arbejde sammen med hende, gik der meget tid med introduktion, og der skulle ikke ligge noget klar til en bestemt dato. Så jeg kan ikke sige, hun ikke levede op til forventningerne,” siger Lars Werge.

Manglede noget gehør

I slutningen af juni blev Øjvind Hesselagers og Lars Werges pludselige exit diskuteret flittigt blandt medlemmerne på sociale medier, blandt andet DJ’s kommunikation under forløbet.

I en Facebook-tråd blev der for eksempel spurgt, om der overhovedet var en pressechef i forbundet. Det fik en debattør til at linke til presserådgiverens profil.

Kort efter dukkede Elisabeth Geday op i debatten. Hun henviste til sin fortid som kommunikationsdirektør og pressechef – og skrev, at medlemmerne skulle være ”utroligt glade” for de ansatte i DJ. ”I burde skamme jer over at hænge folk ud, som I gør her,” skrev hun.

Kommentaren vakte kritik fra rådgiver og tidligere journalist Christina Melchiors:

”Det ekstraordinært tragikomiske er, at den nye direktør i DJ slår på sin mangeårige erfaring som kommunikationsdirektør og pressechef, mens hun taler til medlemmerne, som om de var uartige børn … Det er eddermame svært at finde en grimasse, der kan passe,” skrev Christina Melchiors.

Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Kristian Mouritzen, spurgte: ”Hvad i alverden foregår der? Er vi i Ungarn?”

Journalist og forfatter Mette Fugl skrev: ”Jeg betaler helst ikke kontingent til en person, der kommunikerer så håbløst.”

”Jeg har en del erfaring med krisehåndtering på sociale medier, og det her var helt uden for skiven.”

Tina Mellergaard, formand, DJ Kommunikation

Tina Mellergaard, formand for DJ Kommunikation, blev hurtigt opmærksom på kommentaren.

”Jeg har en del erfaring med krisehåndtering på sociale medier, og det her var helt uden for skiven. Det fremstår uprofessionelt og konfliktoptrappende, og som nytiltrådt direktør beder man simpelthen ikke medlemmerne om at skamme sig. Så jeg bliver urolig over, at kommentaren puster endnu mere til ilden og uroen. Der var kaos nok omkring situationen i forvejen,” fortæller Tina Mellergaard.

Hun studsede også over, at Elisabeth Geday trak ’pressechef-kortet’.

”Mange af medlemmerne i forbundet er jo dygtige kommunikatører og journalister med lange CV’er. Det fik mig til at tænke, at den nye direktør manglede noget gehør i forhold til, hvilket forbund hun var trådt ind i,” siger Tina Mellergaard.

Er det ikke god stil, at en direktør forsvarer sin medarbejder offentligt?

”Jo, det er altid beundringsværdigt, når en leder stiller sig foran en medarbejder. Men der er mange måder at gøre det på, og det er formen og udfaldet mod medlemmerne, jeg kritiserer,” siger Tina Mellergaard.

Medlemmernes reaktion på Facebook fik Elisabeth Geday til at slette opslaget på Facebook. Hun forklarede, at hun havde reageret ”instinktivt” på kritikken.

Kiggede på nye lokaler

En anden situation, der skabte bekymring i dele af hovedbestyrelsen, var en redegørelse fra Elisabeth Geday under hovedbestyrelsesmødet den 29.-30. august. Her erklærede Elisabeth Geday, at hun havde været ude i byen og kigge på nye lokaler til forbundet.

Udmeldingen var overraskende, fordi hovedbestyrelsen i juni 2018 skrinlagde flere års flytteplaner efter en lang afklaringsproces.

”Alle kiggede spørgende på hinanden: Var vi ikke blevet enige om, at det skal vi netop ikke?” fortæller et tilstedeværende HB-medlem.

Forelagt, at flytteplanerne tidligere var blevet droppet, forklarede Elisabeth Geday ifølge en kilde, at det var vigtigt at have alle muligheder åbne.

På HB-mødet fremlagde Elisabeth Geday også sine tanker om at ændre organisationen.

Hun ville gøre en lille, uformel organisation, baseret på ildsjæle, til en mere formel og transparent organisation, baseret på engagerede professionelle, fremgår det af de talepapirer, hun havde med til mødet.

Hidtil havde alt personaleansvar formelt ligget hos direktøren. Nogle af de opgaver ville i stedet blive taget af direktørens bord og lagt på mellemlederne, så de fik ret til at ansætte og afskedige medarbejdere. Som konsekvens heraf skulle mellemledere ikke længere være ansat på overenskomst, men i stedet på individuelle kontrakter.

Det var en ændring, som den tidligere forbundsledelse med Lars Werge og Linda Garlov havde forsøgt at få igennem. Og det var et punkt på den opgaveliste, der lå til Elisabeth Geday ved ansættelsen, bekræfter Lars Werge.

”Den opfattelse, vi havde, og som jeg rent privat stadig har, er, at der ikke må være tvivl om, hvor mellemledernes loyalitet ligger. Og det tydeliggør man ved, at de ikke er på overenskomsten. Så det var et ønske, der lå tilbage fra den tidligere forbundsledelse,” fortæller Lars Werge.

Manglede allierede

Ifølge medarbejdere i DJ blev Elisabeth Gedays plan om at tage mellemlederne ud af overenskomsten ikke modtaget positivt. Det ville betyde, at mellemlederne ikke kunne være en del af konsulentklubben – husets faglige klub for AC-ansatte – der dermed ville stå svagere. Samtidig ville mellemlederne kunne se frem til større ansvarsbyrder, der ikke nødvendigvis modsvares af bedre vilkår, lyder kritikken.

Medlemmer af hovedbestyrelsen og medarbejdere i DJ oplyser, at situationen var eskaleret så meget, at en mellemleder for eksempel havde forladt ledergruppen. Frygten blandt politikerne var, at DJ på sigt ville miste vigtige medarbejdere, hvis ikke der blev gjort noget.

Elisabeth Geday er medlem af en netværksgruppe, der hedder VL-gruppe 53, der blandt andre tæller kanalchef Lotte Lindegaard fra TV 2 og topfolk fra Novo Nordisk, Haldor Topsøe og Vestas.

Mens Elisabeth Geday var i Israel med VL-gruppen, mødtes forretningsudvalget 11. september, hvor Elisabeth Gedays start i forbundet blev debatteret.

Her var der enighed om at indkalde til et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde allerede dagen efter.

Torsdag 12. september besluttede en enig hovedbestyrelse at opsige Elisabeth Geday. Ifølge et HB-medlem blev det diskuteret, om Elisabeth Geday skulle have mulighed for selv at opsige sin stilling. Det blev besluttet, at det skulle præsenteres som en opsigelse og dermed sende et klart signal om handlekraft.

Fredag den 13. september om morgenen fik Elisabeth Geday besked om, at hun var opsagt. Ved middagstid blev medarbejderne orienteret. Den nye næstformand i DJ, Jakob Ponsgård, forklarede blandt andet, at hovedbestyrelsen havde valgt at reagere hurtigt, og at man nu ville prioritere at skabe ro.

De ord udløste spontane klapsalver, fortæller medarbejdere, der var til stede ved mødet.

Lars Werge fratrådte længe før Elisabeth Gedays fyring og kender ikke grunden til opsigelsen. Men han var fra starten opmærksom på, at det ikke var nogen nem opgave, hun blev stillet.

”DJ’s ansatte har en stærk kultur med en høj grad af viden og rutine. Nogle har været der i mange år og kommer fra en tid, hvor forbundet havde færre medlemmer og færre ansatte, og der var en høj grad af selvledelse. Det har vi i fem-seks år gerne villet rykke ved, fordi der er kommet flere medlemmer og mere diverse opgaver. Når man ændrer på rutiner, vil nogle opleve, at de får taget noget fra sig, at de skal lave mere og er mindre herre over deres tid,” fortæller han.

Samtidig var det forventningen til den nye direktør, at hun skulle øge medarbejdertilfredsheden. Og de to opgaver kunne godt opleves som modsætninger, siger Lars Werge.

”Jeg vil sige, at det var en udfordrende opgave. Men vi ledte netop efter en, der kunne løfte den opgave, og vores indtryk ved ansættelsen var, at det kunne hun.”