search

Ugen på Journalisten/ Balalajka på Ekstra Bladet og barskt nyt på Nordjyske

Velkommen til dit overblik over ugens mest læste og debatterede artikler i medieland – et overblik med en rød mikrofon, en rød bundlinje i Nordjyske og en rød finanslov med godt nyt for selvstændige på barsel

I en tid med røde julehjerter, røde nissehuer og røde julelys kom det blandt meget andet til at handle om en rød mikrofon i ugens mest læste artikel her på Journalisten.

Men det blev også en uge med dårligt nyt fra Nordjyske, en ny finanslov og nyt om lukkethed i politiet.

Velkommen til dit overblik over ugens mest læste og debatterede artikler på Journalisten.

”Alle med magt skal være bange for den røde mikrofon”

Der var den igen, mikrofonen, og det er ikke julehøjtiden, som er årsag til farvevalget, men derimod Ekstra Bladets logo.

Det er nemlig deres mikrofon, det kom til at handle om, da mediehuset for fuld balalajka og med ingen ringere end satireikonet Kirsten Birgit på sociale medier annoncerede, at tidligere nyhedschef på Radio24syv Kristoffer Eriksen og digital chef på Ekstra Bladet Pernille Holbøll er nye chefredaktører på Ekstra Bladet.

Kristoffer Eriksen talte om den røde mikrofon, da han skulle forklare om sine ambitioner i sit nye job.

”En af de ting, Ekstra Bladet kan gøre bedre, er, at magthaverne skal være lige så bange for den røde mikrofon, som de var engang. Det er en af de ting, jeg synes, der skal gang i igen,” sagde han og tilføjede:

”Alle med magt skal være bange for den røde mikrofon.”

Nyheden fik blandede modtagelser blandt vores læsere.

”Hmm … Ekstra Bladet har desværre lidt den samme skæbne som alle de andre medier, mediestøtten har nemlig forvandlet pressen, så den ikke længere er demokratiets bidske vagthund, men er blevet politikernes fede og velnærede skødehund,” lød det i forkortet form fra Niels Riis Ebbesen.

Jan Hillers skrev, at det er muligt for Ekstra Bladet at genopfinde sig selv.

”Det afhænger af, hvor dybt de graver. Og hvor,” skrev han blandt andet, mens Jeppe Søby Gylling på Facebook gav nyheden to store thumbs-up.

Besparelser kan ramme lokalsamfundet

Måske nogle også skulle sende gode ønsker i retning af Nordjyske.

Knap er vi på Journalisten færdige med at skrive om nedskæringer i Jysk Fynske Medier, før Nordjyske Medier melder, at de står foran en større sparerunde, hvor de i 2020 skal skære 26 millioner kroner af omkostningerne på redaktionerne. Direkte omregnet svarer det til omtrent 40 stillinger.

Det er den tredje sparerunde i det regionale mediehus i år, men desværre ved de ansatte i Nordjyske allerede nu, at det ikke bliver den sidste. I 2021 skal de ifølge ledelsens planer gennem endnu en sparerunde, som alene på redaktionerne skal barbere 19 millioner af omkostningerne.

Tillidsrepræsentant i Nordjyske Merete Ejsing Horn sagde til Journalisten, at hun var bekymret for, at de markante besparelser ville ramme Nordjyskes mulighed for at agere kritisk presse i lokalsamfundet.

Den bekymring deler direktør i Nordjyske Morten Vinther ikke.

”Jeg vil ikke sige, det koster på kvaliteten af det redaktionelle,” sagde han til Journalisten.

Vores læsere var ikke enige. Blandt andet berigede Klaus Madsen kommentarfeltet med en optælling af, hvor meget det havde været muligt at producere på redaktionerne på Thisted Dagblad på én dag, nemlig den 5. december i henholdsvis 2009 og 2019.

I 2009 blev det ifølge hans optælling til 29 enheder plus navnestof og læserbrev, mens det i 2019 var faldet til 14 redaktionelle enheder.

Det er en uddybning, vi godt vil sige tak for.

Nyheden vakte også bekymring hos direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov:

Fire korte, du også skal have med, inden du går på (jule)weekend:

  1. Politiet bliver stadig kritiseret for lukkethed i sin kommunikation, og denne uge kom kritikken også fra fotograferne. Fotojournalist Philip Davali tilføjede sin kritik i kommentarfeltet og skrev blandt andet: ”Selv når jeg står stille og roligt og fotograferer på et fortov UDEN for en afspærring, oplever jeg opførsel fra politiet, som jeg har svært ved at tolke som andet end bevidst chikane, f.eks. med betjente, som bevidst stiller sig direkte foran mig for at blokere mit kamera og udsyn.”
  2. Også finansminister Nicolai Wammen blev kritiseret for lukkethed, da han sammen med forligspartierne præsenterede den socialdemokratiske regerings første finanslov. Problemet var, lød kritikken, at der gik 50 minutter, fra de glade og enige politikere præsenterede finanslovsaftalen, til den samlede aftaletekst med regnestykkerne bag blev offentliggjort.
  3. Det blev en finanslov, hvor barselsfonden for selvstændige genopstod – til gengæld stod der ikke et ord om det kommende medieforlig i aftaleteksten, selv om blandt andre Enhedslisten var mødt op til finanslovsforhandlingerne med krav om, at de kommende besparelser i DR skal tages af bordet.
  4. Vi slutter med en sidste historie fra dansk politik – eller rettere danske politikere: Der er nemlig ikke tale om, at medierne diskriminerer, når mandlige politikere optræder i medierne oftere end kvindelige politikere – det har vi nu en forskers ord for.
Kommentarer
1
Bjarne Winther
07.12.19 13:40
Ingen politikere er længere bange for Ekstra Bladet. Avisen er i dag afhængig af mediestøtten og dermed politikernes opbakning
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen