Da Mette Wallach som selvstændig freelancejournalist gik på barsel med sit første barn i 2016, var det – set med økonomiske øjne – en postgang for sent.

Få måneder før havde et borgerligt flertal i Folketinget nemlig nedlagt barselsfonden for selvstændigt erhvervsdrivende.

For Mette Wallach betød det, at hun i stedet for en barselsløn på ca. 26.000 kroner før skat måtte nøjes med almindelig barselsdagpengesats på ca. 17.000 kroner.

”For mig havde det stor betydning. Konkret skete der det, at jeg var nødt til at afslutte min barsel efter seks måneder, og det synes jeg ikke var nok. Jeg ville gerne have holdt længere barsel, men det havde jeg ikke råd til,” fortæller hun.

Baserer sig på penge fra andre selvstændige

Det var 1. april 2016, at barselsfonden blev nedlagt.

Siden har der ikke været støtte til selvstændige mænd og kvinder på barselsorlov. Men nu er der godt nyt på vej. Ifølge finansloven for 2020 skal barselsfonden nemlig genindføres. Forligsparterne er ”enige om at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende, således at der findes en løsning på de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virksomhed”, hedder det i aftaleteksten.

Fonden skal bygge på samme økonomiske princip som før, nemlig at den finansieres solidarisk gennem bidrag fra alle selvstændigt erhvervsdrivende. Den koster derfor ikke staten penge, men der er sat 10 millioner kroner af til udvikling og etablering af ordningen.

Mange spørger om barsel

Det skaber glæde i Dansk Journalistforbund, som i mange år har kæmpet for etablering – og senere genetablering – af barselsfonden.

Økonomi under barsel er et spørgsmål, som i høj grad optager selvstændige medlemmer i DJ. Det fortæller konsulent Stine Daugaard, der rådgiver især selvstændige og freelancere.

”Der bliver spurgt ind til det i rådgivningen, både hos mig og hos kolleger: Hvordan gør jeg med barsel? Hvordan kan jeg få økonomien til at hænge sammen? Er det overhovedet realistisk at blive selvstændig, hvis jeg vil have barn inden for en overskuelig periode?” fortæller Stine Daugaard.

Hendes bedste råd i dag er, at man sikrer sig i forhold til de rammer og krav, der er for at få barselsdagpenge.

”Men det er stadig kun op til dagpengesatsen, og det rækker ærlig talt ikke særlig langt, hvis du har nogle virksomhedsomkostninger, der skal finansieres. Hvis man har virksomhed, kan der være udgifter, man ikke kan sætte på pause, for eksempel til lokaler og til forsikringer.”

”8.000 kan godt mærkes”

Eksemplet med Mette Wallach, der måtte holde en kortere barsel end ønsket, kan Stine Daugaard også sagtens genkende.

”Det er helt klart noget, jeg ser – at folk har ønske om at holde længere barsel, men økonomien tillader det ikke. Jeg ved, at barselsspørgsmålet er en faktor for, om man tør kaste sig ud i at være selvstændig, særligt blandt unge kvinder.”

Og her kan genindførelsen af barselsfonden godt gøre en forskel, vurderer Stine Daugaard.

”8.000 mere om måneden kan godt mærkes. Det er ikke en formue, men det er alt andet lige en forbedring i forhold til i dag. Og det kan være med til at give større økonomisk tryghed, så man tør starte op på egen hånd.”

Ifølge aftaleteksten er der dog stadig en del af DJ’s freelance-medlemmer, der ikke vil få glæde af den planlagte barselsfond.

Der står nemlig specifikt, at målgruppen for fonden ikke omfatter honorarmodtagere med B-indkomst.