DR skærper krav for samarbejde med billedbureauer

Ny DR-dokumentar omhandler tidligere kriminelle Michael Forsmark, der i årtier har solgt billeder til pressen af begivenheder, der måske har været for gode til at være sande. DR strammer nu retningslinjer for samarbejde med billedbureauer (opdateret 15.35 med flere oplysninger)

I årtier har den tidligere kriminelle Michael Forsmark solgt billeder til pressen som freelancefotograf. Ny DR-dokumentar ’Pressens kriminelle håndlanger’ fortæller hans historie, eksempelvis om dengang, han i hemmelighed skar hovedet af Den Lille Havfrue for derefter at sælge billederne til en intetanende presse.

I en artikel på dr.dk, der omtaler dokumentaren, står der, at Michael Forsmark i løbet af sin cirka 30 år lange karriere har “skabt sig et navn på at være den første på pletten til de spektakulære historier”. Medier som DR, TV 2, Politiken og B.T. har gennem årene bragt hans billeder.

“Michael Forsmark har selv forklaret, at hans succes skyldes hans kriminelle fortid, hvor hans netværk nogle gange tippede ham. Men andre gange kom de opsigtsvækkendehistorier ikke fra hans netværk. De blev konstrueret af Michael Forsmark selv”, skriver dr.dk.

Den slags metoder skader mediernes troværdighed, mener professor i journalistik ved Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten.

“Publikum forventer, at medierne faktatjekker deres informationer og historier, og at det, de leverer, er korrekt,” siger han til dr.dk.

Vil hellere undvære sensationsbilleder

Michael Forsmark er tilknyttet billedbureauet Local Eyes, der samarbejder med flere medier. Her dækker han ”aktuelle begivenheder som brande, uroligheder, ulykker og lignende, som ikke kan ’fakes’, siger Jakob Jensen, der er er ansvarshavende redaktør i Local Eyes, til DR.

Som det er i dag, kan medierne ikke altid vide, hvilke fotografer der har taget de billeder, de køber fra bureauer som Local Eyes. Derfor kan nyhedschef i DR Thomas Falbe heller ikke udelukke, at DR indirekte samarbejder med Michael Forsmark. Hvilket han ikke er interesseret i.

”Jeg håber det virkelig ikke, men jeg kan ikke udelukke det med sikkerhed, og det er stærkt problematisk,” siger han i artiklen.

DR vil derfor ændre retningslinjerne for sit fremtidige samarbejde med billedbureauer. Der skal nu kun samarbejdes med billedbureauer, der efterkommer god presseskik, er tilmeldt Pressenævnet, og som udgiver deres billedmateriale med en personlig byline, så man ved, hvem der har taget billederne.

”Jeg vil langt hellere undvære småsensationelle billeder i blå-blink-genren end risikere, at DR’s troværdighed bliver sat over styr på det her,” siger Thomas Falbe til DR.

0 Kommentarer

Læs også

Fotografer er blevet mere nærgående. Anette har oplevet, hvordan det føles

Fotografer er blevet mere nærgående. Anette har oplevet, hvordan det føles

02. JUNI 2020
<span class=Hård kritik af fototjeneste: Fotografer drak øl og grinede på ulykkessted">

Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder

18. FEBRUAR 2020
<span class=Hård kritik af fototjeneste: Fotografer drak øl og grinede på ulykkessted">

Hård kritik af fototjeneste: Fotografer fjoller og går for tæt på ulykkessteder

18. FEBRUAR 2020