Anette Johannesen var på vej ned til købmanden, da hun kørte galt i en soloulykke tæt på sit hjem i Haderup i det nordlige Vestjylland 8. oktober 2019.

Et rådyr løb ud på vejen, det lykkedes Anette Johannesen at undvige, men bilen begyndte at slingre og holdt først stille, da hun ramte et stort træ. Forruden var totalt knust, og alle airbags var udløst.

Anette Johannesen ved ikke, hvornår fotograferne var fremme på ulykkesstedet. Men den første var der før hendes egen mand.

”Og vi bor på samme vej, som ulykken skete på,” siger hun.

Der var tre fotografer i alt. Særligt to af dem skilte sig ud.

”De var meget nærgående, sagde min mand bagefter,” siger hun.

Den ene ville gerne tale med Anette Johannesen.

”Han spurgte, om han måtte tale med mig. Nej, sagde min mand. Han gloede ind i ambulancen og fulgte båren ud fra skoven,” siger hun.

Peter Fjord Kristensen fra Brand & Redning MidtVest var indsatsleder på stedet. Han siger, at der var tre fotografer på stedet. På et tidspunkt opstod en lidt aggressiv stemning mellem redningsmandskab og to af fotograferne.

”Der blev stillet nogle spørgsmål til, hvad de lavede der. Og om nogen kunne få dem væk,” siger han.

Fotograferne trak sig tilbage, da politiet bad dem om det.

I alt sad Anette Johannesen fastspændt i halvanden time. Det billede, som dagen efter blev bragt på TV Midt-Vests hjemmeside, forestiller hendes bil, mens hun fortsat sidder fastklemt.

En fotograf fra Presse-fotos.dk lagde billeder fra ulykken på Facebook samme aften.

”Det er meget grænseoverskridende, at de har taget billederne, mens jeg ikke anede, om jeg overlevede eller ej. Mine arme og ben vendte helt forkert. Det gjorde bare så ondt,” fortæller Anette Johannesen.

Da Journalisten beder Presse-fotos.dk om at tale med fotografen, svarer ejer af Presse-fotos.dk Mathias Øgendal på mail:

”Jeg ved godt, hvem der har taget billederne.”

Men han vil ikke oplyse navnet.

↑ ”Det er meget grænseoverskridende, at de har taget billederne, mens jeg ikke anede, om jeg overlevede eller ej,” siger Anette Johannesen. Foto: Sofia Busk

 

Professionelle og amatører

De senere år er flere og flere fotografer begyndt at tage 112-billeder fra trafikulykker. Nogle gange kan der være en kødrand af professionelle, halvprofessionelle og rene amatører til stede på et skadessted.

Ifølge pressetalsmand Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselsafdeling er nogle fotografer meget nærgående. De går bag politiafspærringen og fotograferer ofrene tæt på. Politi og redningsfolk må derfor bruge tid på at holde fotograferne på afstand.

”Vi har problemer med, at der nogle gange bliver taget billeder helt oppe i fjæset på ofre. Det tolererer vi ikke. Det er simpelthen noget svineri. Det er ikke i orden,” siger Christian Berthelsen.

Nogle fotografer kan finde på at komme helt op til køretøjet og tage billeder ind i bilen, siger Christian Berthelsen.

”Og så undskylder de sig bagefter med, at det har de ret til. Men nej, det har man ikke.”

Han forklarer, at redningspersonalet har måttet indkøbe afskærmningsvægge for at sikre de tilskadekomnes privatliv.

”Og det må man sætte op, inden vi kan begynde på redningen,” forklarer han.

”Vi oplever, at interessen for at tage billeder af uheld er stærkt stigende.”

Christian Berthelsen

I størstedelen af tilfældene foregår samarbejdet med politi, ambulancefolk og pressefolk dog på en god og ordentlig måde. Ofte kender fotograferne og redningsfolkene hinanden, fordi de har været ude til de samme ulykker.

”Men der er nogle få, hvor vi er nødt til at skrue op for volumen. Jeg har selv været nødt til at føre folk væk, fordi de ikke forstod, hvad jeg sagde. Den slags journalister og fotografer bryder jeg mig absolut ikke om,” siger Christian Berthelsen.

Nogle gange skaber fotograferne farlige situationer på ulykkesstedet ved for eksempel at stoppe i nødsporet. Andre gange ødelægger de bevismateriale, som kan opklare, hvordan ulykken skete, siger Christian Berthelsen.

Han ved ikke, om det er professionelle fotografer, for det er ikke altid, de legitimerer sig med et pressekort.

”Men vi oplever, at interessen for at tage billeder af uheld er stærkt stigende.”

Ifølge fotografer i miljøet arbejder op imod 200 halv- og helprofessionelle fotografer med at tage 112-billeder af brande og ulykker. Nogle gange er der op til 8-10 fotografer på samme sted.

For nylig var Ekstra Bladets faste 112-fotograf Kenneth Meyer i Taastrup.

”Der var mig, tre fra Presse-fotos.dk, en fra Byrd, en fra Øxenholt Foto og en glad amatør, der ofte kommer i Taastrup. Nogle gange er der flere fotografer end brandfolk og politifolk,” siger Kenneth Meyer.

Han mener, fotograferne skal have lov at være der. Men de skal give plads til, at redningsfolkene kan arbejde frit.

”Vi skal ikke føles som en byrde for dem. Det handler jo ofte om menneskeliv,” forklarer Kenneth Meyer.

↑ ”Jeg har selv været nødt til at føre folk væk, fordi de ikke forstod, hvad jeg sagde. Den slags journalister og fotografer bryder jeg mig absolut ikke om,” fortæller Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselsafdeling. Foto: Sofia Busk

 

Sendt 300 meter væk

For politiet udgør antallet af fotografer et praktisk problem. Ved trafikulykker er det politiets tre vigtigste opgaver at redde menneskeliv, sikre, at der ikke sker flere uheld, og give redningspersonalet plads til at arbejde. Ofte er der kun to betjente til stede ved et stort færdselsuheld, forklarer Christian Berthelsen fra Rigspolitiet – og betjentene er ikke på ulykkesstedet for at bruge deres tid på at irettesætte pressefolk.

”Det er jo frustrerende for politipersonalet,” siger han.

Konsekvensen er, at betjentene er tvunget til at skære igennem.

”Nogle gange er der så mange fotografer, at politiet er nødt til at sige, at vi alle sammen skal stå bag en afspærring 300 meter væk,” siger Peter Erfurt, 112-fotograf med base i Silkeborg.

Peter Erfurt forstår godt politiets behov for arbejdsro på ulykkesstedet.

”De står i en skarp situation. Det har jeg fuld forståelse for,” siger Peter Erfurt.

Problemet er, at det rammer alle.

”De skærer os alle sammen over en kam.”

I januar 2020 dømte Østre Landsret en freelancefotograf fra Bornholm en bøde på 3.000 kroner for at undlade at følge redningsmandskabets og politiets opfordring til at flytte sig ved en ulykke, hvor en 19-årig bilist var kommet alvorligt til skade og kort efter døde.

I en anden sag blev en fotograf, der arbejder for fototjenesten Øxenholt Foto, sidste sommer præsenteret for en bøde for ikke at følge politiets anvisninger ved en ulykke i Randers. Bøden blev dog frafaldet, da Øxenholt Foto truede med at gå i retten, forklarer Per Øxenholt.

Han står bag en af de hurtigt voksende fototjenester, Øxenholt Foto, og har 30-40 fotografer tilknyttet i store dele af landet. De har meget forskellig baggrund.

”Flere har job ved siden af. Nogle er i flexjob,” siger han.

Har du oplevet fotografer, som opførte sig uetisk?

”Ja, for eksempel fotografer, der vader ind over afspærringerne. Sådan en har jeg selv haft. Ham fyrede jeg i fredags,” siger Per Øxenholt.

”Nogle gange er der en hel mur af fotografer.”

Per Øxenholt

En anden fotograf kom op at diskutere med en tilfældig forbipasserende ved en trafikulykke og fik en bøde på 1.500 kroner af politiet.

”Ham har jeg heller ikke mere,” siger Per Øxenholt.

Der er størst problemer med overrendte ulykkessteder på Sjælland, mener Per Øxenholt.

”Nogle gange er der en hel mur af fotografer,” siger han.

Han siger, at andre fotografer nogle gange stiller sig i vejen eller skubber til Øxenholts fotografer.

”Det er bøllemetoder en gang imellem,” siger han.

Hurtighed, hurtighed, hurtighed

Øxenholt Foto er sammen med Byrd og Presse-fotos.dk eksempler på fototjenester, der kan dække mere end bare en enkelt by eller landsdel.

”Det er skidesmart,” siger Peter Erfurt, der arbejder alene og mest kører i Østjylland.

Der er så mange fotografer, at de kan dække nærmest alt, og de er ofte først på skadesstedet, siger Peter Erfurt.

”Fototjenesterne får en masse billeder ind, som de i fred og ro kan sortere og sende videre til medierne – og tage de værste bommerter ud,” siger han.

Før i tiden var kameraer med teleobjektiv fotoentusiastens genvej til blå blink-billeder. Nu er hurtighed blevet vigtigere. En mobiltelefon er i mange tilfælde nok.

”Den ubønhørlige sandhed er, at mobilfotos fra ulykkesstedet, mens de tilskadekomne stadig er der, altid vil vinde,” siger Peter Erfurt.

Der er nemlig mange klik i 112-billeder, mediernes efterspørgsel er stor – og de vil have billederne hurtigst muligt, siger Peter Erfurt.

”Det handler om hurtighed, hurtighed, hurtighed,” siger han.

Der er derfor ikke tid til, at han selv slører nummerplader og tilskadekomne. Det må de klare på redaktionen.

”Når jeg sender billeder ind, er jeg begyndt at skrive: ”I bedes venligst afklare, at pårørende er underrettet hos politiet,” forklarer Peter Erfurt.

Det er nemlig sket, at det er smuttet.

”Og så kommer jeg i bad standing, fordi det er mit navn under billedet.”

Peter Erfurt foretrækker billeder af ordentlig kvalitet. Men han må bøje sig for kravet om hurtighed.

”Tit sender jeg et mobilbillede ind først, ellers bliver jeg overhalet af andre fotografer, der sender billederne fra deres mobiltelefon.”

↑ ”Det handler om hurtighed, hurtighed, hurtighed,” siger Peter Erfurt, som er selvstændig 112-fotograf. Foto: Sofia Busk

 

Der må være en grænse

Thorkil Jensen fra Aalborg har oplevet, hvor hurtigt fotografer arbejder, når billeder fra en trafikulykke skal publiceres.

I juli 2018 kom han og konen ud for en alvorlig trafikulykke, da en modkørende bil pludselig svingede over i deres vejbane på en landevej syd for Aalborg. En kollision var uundgåelig. Klokken var 15.50.

Under to timer senere lå billeder fra ulykken på Nordjyskes hjemmeside.

Nordjyske havde interviewet den vagthavende hos politiet. Meldingen var, at der ikke var sket nogen alvorlig personskade. Den udlægning kan fortsat gøre Thorkil Jensen vred, fordi det var alt for tidligt at konkludere.

”Her 23 måneder efter er min kones skader vurderet til at være stationære resten af hendes liv,” siger Thorkil Jensen.

Ved ulykken havde hun fået brud på nakkehvirvel, brystben, tre brækkede ribben, brud på lændehvirvel og en flænge i panden.

”Jeg ved godt, at man skal være først med nyhederne, men der må også være en grænse.”

Thorkil Jensen

”Jeg ved godt, at man skal være først med nyhederne, men der må også være en grænse,” siger Thorkil Jensen.

Thorkil Jensen er selv fotograf, og han er skeptisk over for 112-fotografernes opskruede tempo.

”I gamle dage kom det i avisen dagen efter, og det foregik i et mere fornuftigt tempo. Nu kan du stå på landevejen og sende det direkte ind til et medie, der kan lægge det på 10 minutter efter,” siger han.

Ifølge de presseetiske regler skal ofre for ulykker vises ”det størst mulige hensyn”. Ved indsamling og formidling af billedmateriale fra ulykker skal der vises ”hensynsfuldhed og takt”. Pressenævnets linje er, at trafik- ulykker har almen interesse, og hvis trafikofre og nummerplader er slørede, udtaler Pressenævnet ikke kritik.

Forsvarsløs

Men selv hvis de presseetiske regler bliver overholdt, kan fotos fra trafikulykker opleves som meget grænseoverskridende for de implicerede. Både når billederne bliver taget, og når de publiceres.

Krisepsykolog Michael Bruun er tilknyttet Falck Health Care og hjælper med personer, der har været indblandet i trafikulykker. Han siger, at billeder fra et ulykkessted kan virke krænkende for de implicerede, selv om de ikke kan genkendes på billederne.

”De befinder sig i en forsvarsløs situation, og de føler sig udleveret og udstillet – selv om det ikke er fotografens intention. Fotografen er bare ude for at beskrive virkeligheden,” siger Michael Bruun.

Når billederne for eksempel kommer i den lokale avis, føler trafikofrene, at de bliver udleveret en gang til, siger han.

”Det kan gå op for dem, hvor heldige de var. Eller de kan se, at dér, hvor bilen er trykket ind, var det sted, hvor de kom til skade. At se billederne er noget, der påvirker,” siger Michael Bruun.

Michael Bruun mener, at medierne bør overveje, om det er så vigtigt at komme først med billeder fra ulykkerne.

”Billeder, hvor folk fortsat sidder fastklemt eller ligger under et hvidt tæppe på en båre – er det virkelig så vigtigt at vise dem?”

Michael Bruun

”Billeder, hvor folk fortsat sidder fastklemt eller ligger under et hvidt tæppe på en båre – er det virkelig så vigtigt at vise dem?” spørger han.

Nyhedsmedierne frasorterer i forvejen mange billeder af ulykker og katastrofer, fordi de er for voldsomme at publicere, siger Michael Bruun. Og derfor burde redaktionerne i højere grad bruge genrebilleder fra trafikulykker.

”Medierne kan sagtens beskrive, at nogen er kommet alvorligt til skade. Men vi behøver ikke se billedet af bilen, der er krænget rundt om et træ, mens passagererne fortsat sidder inde i den,” siger han.

Nordjyske: Vi vil gerne være hurtige

Nordjyske Mediers billeder fra bilulykken ved Aalborg med Thorkil Jensen og hans kone ligner de fleste andre pressefotos fra trafikulykker: En smadret bil, nogle redningsfolk og en ambulance. Men Thorkil Jensen synes alligevel, billederne er over stregen.

”Når jeg kigger på billederne, står der en ambulance på tværs af vejen, og i den ambulance lå min kone og var smadret. Det er bare ikke i orden,” siger han.

Thorkil Jensen mener, der burde være et moralkodeks om, at ”man ikke skyder, før ambulancen er kørt med folk”, siger han.

Nordjyskes chefredaktør, Karen Edelmann Keinicke, kan godt følge Thorkil Jensen i, at billedet går tæt på, fordi hans kone befandt sig inde i ambulancen.

”Men vi prøver at tage vores forholdsregler ved ikke at fotografere de implicerede og ved at maskere bilen,” siger hun.

Om tidspunktet for publiceringen siger Karen Edelmann Keinicke.

”Vi vil gerne være hurtige, når der er trafikulykker, fordi det ofte har stor offentlig interesse,” forklarer hun.

Hvorfor ikke vente, til de tilskadekomne er væk?

”Hvis vi skulle vente med billeder, indtil alle udrykningskøretøjer var væk, ville det forsinke os betragteligt i at kunne fortælle om trafikulykker,” forklarer Karen Edelmann Keinicke.

↑ Efter ulykken besøgte Anette Johannesens familie skadesstedet, hvor hendes totalskadede bil lå tilbage. Foto: Familiens eget

 

Fotograferne i Haderup

Men hvem tog egentlig billederne af Anette Johannesens soloulykke i Haderup for et halvt år siden?Hvad siger fotograferne til, at deres tilstedeværelse skabte en aggressiv stemning?

Der var tre fotografer på skadesstedet, fortæller politi og redningsfolk.

Den fotoserie, der går tættest på Anette Johannesens totalskadede bil, endte på facebooksiden fra Presse-fotos.dk samme aften. Fotografens navn fremgår ikke af billederne.

Journalisten ringer derfor til fotografer, der arbejder for Presse-fotos.dk i området, for at spørge, hvad der skete ved ulykken. Men ingen af de fotografer, Journalisten taler med, var åbenbart i Haderup den pågældende aften. Og de vil ikke interviewes om 112-fotografi.

”Alt, hvad der har med Presse-fotos.dk at gøre, må du rette henvendelse til vores hovedkontor om. De kan sige, hvem der var der,” siger en fotograf.

Men Mathias Øgendal, der ejer Presse-fotos.dk, vil heller ikke svare på Journalistens spørgsmål. Han er utilfreds med nogle artikler, Journalisten.dk tidligere har skrevet. Her fremgik det blandt andet, at hans fotografer nogle gange dukker op på skadesstederne sammen med venner og kærester.

”Af og til har vi folk med, fordi det, vi laver, er interessant. Det kan være praktikanter, kærester eller venner,” fortalte Mathias Øgendahl ved den lejlighed.

Men om der var en ven eller kæreste til stede ved ulykken i Haderup, kan Journalisten ikke få oplyst.

Fotografen, der tog billederne til TV Midtvests hjemmeside, er til gengæld nem at finde. Det er Morten Holck, der er tilknyttet det lokale brandvæsen. Han var på skadesstedet for at tage billeder til redningskorpsets interne undervisningsbrug, fortæller hans chef, Lars Stensbjerg, fra Brand & Redning MidtVest. Og Morten Holck blev ikke vist bort af politiet, oplyser Lars Stensbjerg.

”Jeg så det som et harmløst billede, men det er beklageligt at høre, at det har ramt hende. Det var ikke vores mening, men det må vi tage med os.”

Lars Stensbjerg

Morten Holcks billeder ender nogle gange i medierne, fortæller Lars Stensbjerg, der aldrig har tænkt over, at trafikofre kan blive berørt af at se et billede, hvor de stadig befinder sig inde i en bil på et skadessted.

”Jeg så det som et harmløst billede, men det er beklageligt at høre, at det har ramt hende. Det var ikke vores mening, men det må vi tage med os,” siger Lars Stensbjerg.

–

Vi bragte tidligere et billede fra Anette Johannesens ulykke, der er taget af Presse-fotos.dk. Pressefotos.dk har rejst krav mod Journalisten, fordi de mener at billedet er brugt uretmæssigt. Vi har derfor valgt at erstatte billedet med et nyt, indtil der er fundet en afgørelse i sagen.