search

Vi bragte tidligere et billede fra Anette Johannesens ulykke, der er taget af Presse-fotos.dk. Pressefotos.dk har imidlertid gjort indsigelse mod vores brug af billedet som illustration til artiklen om 112-fotografer, fordi de mener, at brugen er uretmæssig. Vi har derfor valgt at erstatte billedet med et nyt, indtil der er fundet en afgørelse i sagen. Foto: Sofia Busk

i

Fotografer er blevet mere nærgående. Anette har oplevet, hvordan det føles

Antallet af 112-fotografer er steget kraftigt, og nogle af dem er så nærgående, at det giver problemer for politiet og trafikofre som Anette Johannesen

Anette Johannesen var på vej ned til købmanden, da hun kørte galt i en soloulykke tæt på sit hjem i Haderup i det nordlige Vestjylland 8. oktober 2019.

Et rådyr løb ud på vejen, det lykkedes Anette Johannesen at undvige, men bilen begyndte at slingre og holdt først stille, da hun ramte et stort træ. Forruden var totalt knust, og alle airbags var udløst.

Anette Johannesen ved ikke, hvornår fotograferne var fremme på ulykkesstedet. Men den første var der før hendes egen mand.

”Og vi bor på samme vej, som ulykken skete på,” siger hun.

Der var tre fotografer i alt. Særligt to af dem skilte sig ud.

”De var meget nærgående, sagde min mand bagefter,” siger hun.

Den ene ville gerne tale med Anette Johannesen.

”Han spurgte, om han måtte tale med mig. Nej, sagde min mand. Han gloede ind i ambulancen og fulgte båren ud fra skoven,” siger hun.

Peter Fjord Kristensen fra Brand & Redning MidtVest var indsatsleder på stedet. Han siger, at der var tre fotografer på stedet. På et tidspunkt opstod en lidt aggressiv stemning mellem redningsmandskab og to af fotograferne.

Pressekort

Journalister og pressefotografer har ret til at passere gennem politiafspærringer, hvis de legitimerer sig med pressekort. Inden for politiafspærringerne skal de rette sig efter politiets anvisninger.

Ifølge Beredskabsloven skal enhver rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet.

”Der blev stillet nogle spørgsmål til, hvad de lavede der. Og om nogen kunne få dem væk,” siger han.

Fotograferne trak sig tilbage, da politiet bad dem om det.

I alt sad Anette Johannesen fastspændt i halvanden time. Det billede, som dagen efter blev bragt på TV Midt-Vests hjemmeside, forestiller hendes bil, mens hun fortsat sidder fastklemt.

En fotograf fra Presse-fotos.dk lagde billeder fra ulykken på Facebook samme aften.

”Det er meget grænseoverskridende, at de har taget billederne, mens jeg ikke anede, om jeg overlevede eller ej. Mine arme og ben vendte helt forkert. Det gjorde bare så ondt,” fortæller Anette Johannesen.

Da Journalisten beder Presse-fotos.dk om at tale med fotografen, svarer ejer af Presse-fotos.dk Mathias Øgendal på mail:

”Jeg ved godt, hvem der har taget billederne.”

Men han vil ikke oplyse navnet.

Anette ved, hvordan det føles at sidde fastklemt i et bilvrag, mens fotografer tager billeder af ulykken 3
”Det er meget grænseoverskridende, at de har taget billederne, mens jeg ikke anede, om jeg overlevede eller ej,” siger Anette Johannesen. Foto: Sofia Busk

 

Professionelle og amatører

De senere år er flere og flere fotografer begyndt at tage 112-billeder fra trafikulykker. Nogle gange kan der være en kødrand af professionelle, halvprofessionelle og rene amatører til stede på et skadessted.

Ifølge pressetalsmand Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselsafdeling er nogle fotografer meget nærgående. De går bag politiafspærringen og fotograferer ofrene tæt på. Politi og redningsfolk må derfor bruge tid på at holde fotograferne på afstand.

”Vi har problemer med, at der nogle gange bliver taget billeder helt oppe i fjæset på ofre. Det tolererer vi ikke. Det er simpelthen noget svineri. Det er ikke i orden,” siger Christian Berthelsen.

Nogle fotografer kan finde på at komme helt op til køretøjet og tage billeder ind i bilen, siger Christian Berthelsen.

”Og så undskylder de sig bagefter med, at det har de ret til. Men nej, det har man ikke.”

Han forklarer, at redningspersonalet har måttet indkøbe afskærmningsvægge for at sikre de tilskadekomnes privatliv.

”Og det må man sætte op, inden vi kan begynde på redningen,” forklarer han.

”Vi oplever, at interessen for at tage billeder af uheld er stærkt stigende.”

Christian Berthelsen

I størstedelen af tilfældene foregår samarbejdet med politi, ambulancefolk og pressefolk dog på en god og ordentlig måde. Ofte kender fotograferne og redningsfolkene hinanden, fordi de har været ude til de samme ulykker.

”Men der er nogle få, hvor vi er nødt til at skrue op for volumen. Jeg har selv været nødt til at føre folk væk, fordi de ikke forstod, hvad jeg sagde. Den slags journalister og fotografer bryder jeg mig absolut ikke om,” siger Christian Berthelsen.

Nogle gange skaber fotograferne farlige situationer på ulykkesstedet ved for eksempel at stoppe i nødsporet. Andre gange ødelægger de bevismateriale, som kan opklare, hvordan ulykken skete, siger Christian Berthelsen.

Han ved ikke, om det er professionelle fotografer, for det er ikke altid, de legitimerer sig med et pressekort.

”Men vi oplever, at interessen for at tage billeder af uheld er stærkt stigende.”

Ifølge fotografer i miljøet arbejder op imod 200 halv- og helprofessionelle fotografer med at tage 112-billeder af brande og ulykker. Nogle gange er der op til 8-10 fotografer på samme sted.

For nylig var Ekstra Bladets faste 112-fotograf Kenneth Meyer i Taastrup.

”Der var mig, tre fra Presse-fotos.dk, en fra Byrd, en fra Øxenholt Foto og en glad amatør, der ofte kommer i Taastrup. Nogle gange er der flere fotografer end brandfolk og politifolk,” siger Kenneth Meyer.

Han mener, fotograferne skal have lov at være der. Men de skal give plads til, at redningsfolkene kan arbejde frit.

”Vi skal ikke føles som en byrde for dem. Det handler jo ofte om menneskeliv,” forklarer Kenneth Meyer.

↑ ”Jeg har selv været nødt til at føre folk væk, fordi de ikke forstod, hvad jeg sagde. Den slags journalister og fotografer bryder jeg mig absolut ikke om,” fortæller Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselsafdeling. Foto: Sofia Busk

 

Sendt 300 meter væk

For politiet udgør antallet af fotografer et praktisk problem. Ved trafikulykker er det politiets tre vigtigste opgaver at redde menneskeliv, sikre, at der ikke sker flere uheld, og give redningspersonalet plads til at arbejde. Ofte er der kun to betjente til stede ved et stort færdselsuheld, forklarer Christian Berthelsen fra Rigspolitiet – og betjentene er ikke på ulykkesstedet for at bruge deres tid på at irettesætte pressefolk.

”Det er jo frustrerende for politipersonalet,” siger han.

Konsekvensen er, at betjentene er tvunget til at skære igennem.

”Nogle gange er der så mange fotografer, at politiet er nødt til at sige, at vi alle sammen skal stå bag en afspærring 300 meter væk,” siger Peter Erfurt, 112-fotograf med base i Silkeborg.

Peter Erfurt forstår godt politiets behov for arbejdsro på ulykkesstedet.

”De står i en skarp situation. Det har jeg fuld forståelse for,” siger Peter Erfurt.

Problemet er, at det rammer alle.

”De skærer os alle sammen over en kam.”

I januar 2020 dømte Østre Landsret en freelancefotograf fra Bornholm en bøde på 3.000 kroner for at undlade at følge redningsmandskabets og politiets opfordring til at flytte sig ved en ulykke, hvor en 19-årig bilist var kommet alvorligt til skade og kort efter døde.

I en anden sag blev en fotograf, der arbejder for fototjenesten Øxenholt Foto, sidste sommer præsenteret for en bøde for ikke at følge politiets anvisninger ved en ulykke i Randers. Bøden blev dog frafaldet, da Øxenholt Foto truede med at gå i retten, forklarer Per Øxenholt.

Han står bag en af de hurtigt voksende fototjenester, Øxenholt Foto, og har 30-40 fotografer tilknyttet i store dele af landet. De har meget forskellig baggrund.

”Flere har job ved siden af. Nogle er i flexjob,” siger han.

Har du oplevet fotografer, som opførte sig uetisk?

”Ja, for eksempel fotografer, der vader ind over afspærringerne. Sådan en har jeg selv haft. Ham fyrede jeg i fredags,” siger Per Øxenholt.

”Nogle gange er der en hel mur af fotografer.”

Per Øxenholt

En anden fotograf kom op at diskutere med en tilfældig forbipasserende ved en trafikulykke og fik en bøde på 1.500 kroner af politiet.

”Ham har jeg heller ikke mere,” siger Per Øxenholt.

Der er størst problemer med overrendte ulykkessteder på Sjælland, mener Per Øxenholt.

”Nogle gange er der en hel mur af fotografer,” siger han.

Han siger, at andre fotografer nogle gange stiller sig i vejen eller skubber til Øxenholts fotografer.

”Det er bøllemetoder en gang imellem,” siger han.

Hurtighed, hurtighed, hurtighed

Øxenholt Foto er sammen med Byrd og Presse-fotos.dk eksempler på fototjenester, der kan dække mere end bare en enkelt by eller landsdel.

”Det er skidesmart,” siger Peter Erfurt, der arbejder alene og mest kører i Østjylland.

Der er så mange fotografer, at de kan dække nærmest alt, og de er ofte først på skadesstedet, siger Peter Erfurt.

”Fototjenesterne får en masse billeder ind, som de i fred og ro kan sortere og sende videre til medierne – og tage de værste bommerter ud,” siger han.

Før i tiden var kameraer med teleobjektiv fotoentusiastens genvej til blå blink-billeder. Nu er hurtighed blevet vigtigere. En mobiltelefon er i mange tilfælde nok.

”Den ubønhørlige sandhed er, at mobilfotos fra ulykkesstedet, mens de tilskadekomne stadig er der, altid vil vinde,” siger Peter Erfurt.

Der er nemlig mange klik i 112-billeder, mediernes efterspørgsel er stor – og de vil have billederne hurtigst muligt, siger Peter Erfurt.

”Det handler om hurtighed, hurtighed, hurtighed,” siger han.

Der er derfor ikke tid til, at han selv slører nummerplader og tilskadekomne. Det må de klare på redaktionen.

”Når jeg sender billeder ind, er jeg begyndt at skrive: ”I bedes venligst afklare, at pårørende er underrettet hos politiet,” forklarer Peter Erfurt.

Det er nemlig sket, at det er smuttet.

”Og så kommer jeg i bad standing, fordi det er mit navn under billedet.”

Peter Erfurt foretrækker billeder af ordentlig kvalitet. Men han må bøje sig for kravet om hurtighed.

”Tit sender jeg et mobilbillede ind først, ellers bliver jeg overhalet af andre fotografer, der sender billederne fra deres mobiltelefon.”

”Det handler om hurtighed, hurtighed, hurtighed,” siger Peter Erfurt, som er selvstændig 112-fotograf. Foto: Sofia Busk

 

Der må være en grænse

Thorkil Jensen fra Aalborg har oplevet, hvor hurtigt fotografer arbejder, når billeder fra en trafikulykke skal publiceres.

I juli 2018 kom han og konen ud for en alvorlig trafikulykke, da en modkørende bil pludselig svingede over i deres vejbane på en landevej syd for Aalborg. En kollision var uundgåelig. Klokken var 15.50.

Under to timer senere lå billeder fra ulykken på Nordjyskes hjemmeside.

Nordjyske havde interviewet den vagthavende hos politiet. Meldingen var, at der ikke var sket nogen alvorlig personskade. Den udlægning kan fortsat gøre Thorkil Jensen vred, fordi det var alt for tidligt at konkludere.

”Her 23 måneder efter er min kones skader vurderet til at være stationære resten af hendes liv,” siger Thorkil Jensen.

Ved ulykken havde hun fået brud på nakkehvirvel, brystben, tre brækkede ribben, brud på lændehvirvel og en flænge i panden.

”Jeg ved godt, at man skal være først med nyhederne, men der må også være en grænse.”

Thorkil Jensen

”Jeg ved godt, at man skal være først med nyhederne, men der må også være en grænse,” siger Thorkil Jensen.

Thorkil Jensen er selv fotograf, og han er skeptisk over for 112-fotografernes opskruede tempo.

”I gamle dage kom det i avisen dagen efter, og det foregik i et mere fornuftigt tempo. Nu kan du stå på landevejen og sende det direkte ind til et medie, der kan lægge det på 10 minutter efter,” siger han.

Ifølge de presseetiske regler skal ofre for ulykker vises ”det størst mulige hensyn”. Ved indsamling og formidling af billedmateriale fra ulykker skal der vises ”hensynsfuldhed og takt”. Pressenævnets linje er, at trafik- ulykker har almen interesse, og hvis trafikofre og nummerplader er slørede, udtaler Pressenævnet ikke kritik.

Forsvarsløs

Men selv hvis de presseetiske regler bliver overholdt, kan fotos fra trafikulykker opleves som meget grænseoverskridende for de implicerede. Både når billederne bliver taget, og når de publiceres.

Krisepsykolog Michael Bruun er tilknyttet Falck Health Care og hjælper med personer, der har været indblandet i trafikulykker. Han siger, at billeder fra et ulykkessted kan virke krænkende for de implicerede, selv om de ikke kan genkendes på billederne.

”De befinder sig i en forsvarsløs situation, og de føler sig udleveret og udstillet – selv om det ikke er fotografens intention. Fotografen er bare ude for at beskrive virkeligheden,” siger Michael Bruun.

Når billederne for eksempel kommer i den lokale avis, føler trafikofrene, at de bliver udleveret en gang til, siger han.

”Det kan gå op for dem, hvor heldige de var. Eller de kan se, at dér, hvor bilen er trykket ind, var det sted, hvor de kom til skade. At se billederne er noget, der påvirker,” siger Michael Bruun.

Michael Bruun mener, at medierne bør overveje, om det er så vigtigt at komme først med billeder fra ulykkerne.

”Billeder, hvor folk fortsat sidder fastklemt eller ligger under et hvidt tæppe på en båre – er det virkelig så vigtigt at vise dem?”

Michael Bruun

”Billeder, hvor folk fortsat sidder fastklemt eller ligger under et hvidt tæppe på en båre – er det virkelig så vigtigt at vise dem?” spørger han.

Nyhedsmedierne frasorterer i forvejen mange billeder af ulykker og katastrofer, fordi de er for voldsomme at publicere, siger Michael Bruun. Og derfor burde redaktionerne i højere grad bruge genrebilleder fra trafikulykker.

”Medierne kan sagtens beskrive, at nogen er kommet alvorligt til skade. Men vi behøver ikke se billedet af bilen, der er krænget rundt om et træ, mens passagererne fortsat sidder inde i den,” siger han.

Nordjyske: Vi vil gerne være hurtige

Nordjyske Mediers billeder fra bilulykken ved Aalborg med Thorkil Jensen og hans kone ligner de fleste andre pressefotos fra trafikulykker: En smadret bil, nogle redningsfolk og en ambulance. Men Thorkil Jensen synes alligevel, billederne er over stregen.

”Når jeg kigger på billederne, står der en ambulance på tværs af vejen, og i den ambulance lå min kone og var smadret. Det er bare ikke i orden,” siger han.

Thorkil Jensen mener, der burde være et moralkodeks om, at ”man ikke skyder, før ambulancen er kørt med folk”, siger han.

Nordjyskes chefredaktør, Karen Edelmann Keinicke, kan godt følge Thorkil Jensen i, at billedet går tæt på, fordi hans kone befandt sig inde i ambulancen.

”Men vi prøver at tage vores forholdsregler ved ikke at fotografere de implicerede og ved at maskere bilen,” siger hun.

Om tidspunktet for publiceringen siger Karen Edelmann Keinicke.

”Vi vil gerne være hurtige, når der er trafikulykker, fordi det ofte har stor offentlig interesse,” forklarer hun.

Hvorfor ikke vente, til de tilskadekomne er væk?

”Hvis vi skulle vente med billeder, indtil alle udrykningskøretøjer var væk, ville det forsinke os betragteligt i at kunne fortælle om trafikulykker,” forklarer Karen Edelmann Keinicke.

Anette ved, hvordan det føles at sidde fastklemt i et bilvrag, mens fotografer tager billeder af ulykken 4

Efter ulykken besøgte Anette Johannesens familie skadesstedet, hvor hendes totalskadede bil lå tilbage. Foto: Familiens eget

 

Fotograferne i Haderup

Men hvem tog egentlig billederne af Anette Johannesens soloulykke i Haderup for et halvt år siden?Hvad siger fotograferne til, at deres tilstedeværelse skabte en aggressiv stemning?

Der var tre fotografer på skadesstedet, fortæller politi og redningsfolk.

Den fotoserie, der går tættest på Anette Johannesens totalskadede bil, endte på facebooksiden fra Presse-fotos.dk samme aften. Fotografens navn fremgår ikke af billederne.

Journalisten ringer derfor til fotografer, der arbejder for Presse-fotos.dk i området, for at spørge, hvad der skete ved ulykken. Men ingen af de fotografer, Journalisten taler med, var åbenbart i Haderup den pågældende aften. Og de vil ikke interviewes om 112-fotografi.

”Alt, hvad der har med Presse-fotos.dk at gøre, må du rette henvendelse til vores hovedkontor om. De kan sige, hvem der var der,” siger en fotograf.

Men Mathias Øgendal, der ejer Presse-fotos.dk, vil heller ikke svare på Journalistens spørgsmål. Han er utilfreds med nogle artikler, Journalisten.dk tidligere har skrevet. Her fremgik det blandt andet, at hans fotografer nogle gange dukker op på skadesstederne sammen med venner og kærester.

”Af og til har vi folk med, fordi det, vi laver, er interessant. Det kan være praktikanter, kærester eller venner,” fortalte Mathias Øgendahl ved den lejlighed.

Men om der var en ven eller kæreste til stede ved ulykken i Haderup, kan Journalisten ikke få oplyst.

Fotografen, der tog billederne til TV Midtvests hjemmeside, er til gengæld nem at finde. Det er Morten Holck, der er tilknyttet det lokale brandvæsen. Han var på skadesstedet for at tage billeder til redningskorpsets interne undervisningsbrug, fortæller hans chef, Lars Stensbjerg, fra Brand & Redning MidtVest. Og Morten Holck blev ikke vist bort af politiet, oplyser Lars Stensbjerg.

”Jeg så det som et harmløst billede, men det er beklageligt at høre, at det har ramt hende. Det var ikke vores mening, men det må vi tage med os.”

Lars Stensbjerg

Morten Holcks billeder ender nogle gange i medierne, fortæller Lars Stensbjerg, der aldrig har tænkt over, at trafikofre kan blive berørt af at se et billede, hvor de stadig befinder sig inde i en bil på et skadessted.

”Jeg så det som et harmløst billede, men det er beklageligt at høre, at det har ramt hende. Det var ikke vores mening, men det må vi tage med os,” siger Lars Stensbjerg.

Vi bragte tidligere et billede fra Anette Johannesens ulykke, der er taget af Presse-fotos.dk. Pressefotos.dk har rejst krav mod Journalisten, fordi de mener at billedet er brugt uretmæssigt. Vi har derfor valgt at erstatte billedet med et nyt, indtil der er fundet en afgørelse i sagen.

Kommentarer
25
Niels Riis Ebbesen
02.06.20 18:46
Det er utroligt, som 112-fotografiet altid kan rejse en storm i glas vand, men hvis vi ser på facts så viser det sig, at der ikke fugls føde på denne historie.

Den meget nærgående 112-fotograf har i virkeligheden været en medarbejder fra redningsberedskabet, og det er i de senere år blevet helt normalt, at der er frivillige fra redningsberedskabet som har en nebengeschæft kørende, så de lige snupper nogle billeder, når de er ude på ulykker, og sælger dem til medierne.

Disse fotograferende redningsfolk har naturligvis en økonomisk interesse i, at udskamme de alm. 112-fotografer, og få politiet til at holde dem langt væk fra ulykkestedet.

En helt anden snak er, at hvis journalisterne helt undlod at købe og bringe 112-fotos, så ville den forretning hurtigt lukke, men for journalisten er det nem historie, hvis han kan vise et par billeder fra en ulykke, han skal jo pludselig til at lave noget, hvis han med bogstaver og ord skal beskrive ulykken.
Fremhævet af Journalisten
Anette Johannesen
02.06.20 22:11
Niels Riis Ebbesen.
Nu var det så mig der var den tilskadekomne og dermed mig og mine pårørende der oplevede fotografernes tilstedeværelse ved den voldsomme trafikulykke. Både billeder og især den meget misvisende tekst der blev bragt, det sårer ihvertfald mig personligt.
Fremhævet af Journalisten
Kristian
03.06.20 00:05
Presse etik at man skal spørge først om man må, hvis man for et nej da er et Nej et nej og måske et ja tænk på de nærmeste der læser eller ser det f eks Facebook medierne.
Fremhævet af Journalisten
Johnny Frederiksen, Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Journalistforbund.
03.06.20 10:14
For alle journalistiske produkter finders der et enkelt sæt spilleregler: Presseetik!

Presseetik gælder også for pressefotografi, men der er en gruppe amatørfotografer som dem der optræder uden navn hos bl.a. presse-fotos.dk, de har ikke den baggrundsviden.

De får udstedt et alternativt pressekort på deres glatte ansigt og så er de kørende.

Der er to problemstillinger i denne sag.

1. Medierne vælger at købe de billige billeder fra bl.a. presse-fotos.dk, forhåbentlig i den tro, at de presseetiske regler er overholdt. Men bag dette salg sidder en pengemand, som nogle gange bruger sit eget navn på billederne, men andre gange bare skriver presse-fotos.dk. Det er derfor sjældent at den rigtige fotograf bliver krediteret og derved står til ansvar for sine billeder og optræden.

2. Respekten om det rigtige pressekort, udstedt af Dansk Journalistforbund, bliver udvandet, da politi og redningsfolk ikke umiddelbart kan kende forskel på de mange kort der er i omløb.

Der er desværre en stor forskel på hvordan en professionel pressefotograf opfører sig på et gernings- og ulykkessted og hvordan amatørerne vælter rundt. Hvis man er i tvivl, så er dette dokumenteret i programserien Blitzkrig, der stadigvæk er tilgængelig på dplay.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Jørgensen
03.06.20 11:47
Fint og sagligt skrevet Johnny Frederiksen.

Jeg ser bare ikke hvordan det - ved lovindgreb af en eller anden art, kan forhindres at de glade/gale amatører står helt tæt på, eller oppe i hovedet på offer, redningsfolk og politi.
Kan man ved lov sikre at alle andre end redningsfolk og politi skal holde sig eks. 200 meter væk fra et ulykkessted??

Det at appelere til moralen hos folk der tjener penge på noget der er til gene for andre, det hjælper ikke. Pengene er vigtigere end moralen - også her.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
03.06.20 12:00
@ Anette Johansen

Lad mig for god orden skyld lige slå fast, at jeg er gået på pension, og at jeg ikke på nogen måde har haft kommercielle interesser indenfor 112-fotografi, jeg nøjes udelukkende med at betragte changeren som et fænomen.

Sådan helt objektivt, så er det meget dumt, at vi bruger “krudt” på at skyde efter nogle få 112-fotografer, for hvis de ikke var på ulykkestedet, så ville der være en kødrand af alm. mennesker, som knipser billeder med deres mobiltelefoner.

De egenlige syndere er medierne, som køber og bringer 112-fotos, for hvis alle medier i fælleskab besluttede, at de ikke længere vil bringe 112-fotos, så vil den branche hurtigt lukke butikken.

Men der vil helt sikkert være nogle alm. mennesker, som med deres mobiltelefoner vil knipse billeder af trafikulykker, og så håbe på, at aviserne vil bringe lige netop deres billede, og det er her, at medierne skal holde benene samlet, og sige nej-tak til de gratis billeder.

Og så er kun tilbage at sige, at mod en journalistpraktikant, som giver nyheden en lidt for kulørt vinkel, der kæmper selv guderne forgæves, og jeg erindrer, at den gang jeg var dreng, der betroede min far mig, at ca. halvdelen af det der stod i aviserne var løgn.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Jørgensen
03.06.20 12:43
Man KUNNE jo starte i den tynde ende. Forbyd alle med undtagelse af rednings- og politifokk, at befinde sig indenfor en radius af eks. meter?
Det fratager jo ikke journalister og fotografer i at være til stede, det letter bare arbejdet for dem der forsøger at hjælpe ofrene for ulykkerne - Rigtigt?

Men pengene taler her. Clicks og det at komme først.

Restriktioner der medfører begrænset omtale og indtægter, DET kritiseres af dem der laver pengene. Trist, men sandt. Man kan sige enkelt: "F..k om redningspersonalet kan give optimal hjælp, bare vi får solgt vores billeder.
Og glem bare etik - presseeik og almindelig moral.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
03.06.20 19:27
@ Thomas Jørgensen

Det er ikke muligt at lave en sådan regel, så den kan håndhæves af politiet, da trafikulykker ofte sker på steder, hvor der efter ulykken forsat vil være normal trafik helt tæt forbi ulykkestedet.

Det er også blevet helt normalt, at personale fra redningsberedskabet lige hiver et digital kamera op af brystlommen, officielt er billederne til internt træningsbrug, men der er mange af dem som bliver solgt videre til medierne, og hvis politiet også skal til at jage personale fra redningsberedskabet væk, hvem skal så tage sig af de forulykkede.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Jensen, Local Eyes Agency
04.06.20 13:58
Jeg finder, at denne artikel er nedslående læsning.

Kan vi ikke bare slå fast, at Matthias Øgendahl er en dygtig pressefotograf.

Går han til kanten nogen gange? Formentlig ja.

Går han nogen gange for langt? Formentlig ja, igen.

Men helt ærligt, ingen pressefotograf i marken kan undgå dette, og hvis de gør, skulle de måske overveje bryllupsfotografi i stedet - hvilket en del nok også burde gøre.

Den professionelle fotograf formår at bevæge sig i dette minefelt så gnidningsløst som muligt og derved undgå konfrontationer og undgå at "støde" andre aktører i operationen. Det er ikke altid muligt, men et forsøg derpå må aldrig være uprøvet.

De vurderinger en pressefotograf skal lave ad hoc i marken, kan være så subtile, at selv højesteretsdommere efterfølgende nemt kunne være indbyrdes uenige herom.

Hvis pressefotografer nu også skal tage hensyn til Folkedomstolen, som skribenten af nærværende artikel synes at lægge op til, så kan de lige så godt blive hjemme.

Her må man også erindre, at det redaktionelle filter er en vigtig del af processen, den dygtige journalistiske medarbejdere, der fanger de billeder, der ikke bør nå offentligheden. Dette filter er sjældent at finde på diverse Facebook-sider og en del hjemmesider. Et billede kan være lovligt optaget, men ulovligt eller umoralsk at offentliggøre.

Det, som er det reelle brancheproblem, er de vilkår der både tilbydes og accepteres af folk i visse firmaer, mere eller mindre frasigelse af ophavsrettigheder og betalinger, og Uber-lignende firmakonstruktioner bygget på dampvaskede millioner skaber en lind strøm af uvirkelig billig video/billedmateriale, som sluges velvilligt af medier i årelang strukturel og finansiel krise og angivelig uden megen skelen til hverken de fagetiske eller presseetiske omstændigheder ved tilblivelsen.

Men undskyld mig!

Meget, meget vigtigere og mere presserende må være at understrege, at Grundloven og de øvrige frihedsrettigheder gælder alle, uanset deres forretningsmodel, og uanset om de har pressekort eller ej.

Men den slags ligegyldigheder, synes ikke at plage skribenten af artiklen, der synes mere optaget af at lægge en misfarve af underlødighed over hele faget, orkestreret af et uimodsagt hylekor af moralister.

At en afbildning af virkeligheden, når det kommer til trafikulykker, måske har en forebyggende effekt, nævnes ikke. At det er bedre at lave om på virkeligheden end at vende blikket bort, synes ikke længere at være en rettesnor, der har valør.

Til gengæld synes fotografernes krænkelse af trafikofferet uendelig, og krisepsykologen fra Falck istemmer koret af fordømmelser, kan I ikke bare bringe genrebilleder, lyder det, mens skribenten, der selvfølgelig selv er hævet over brug af genrebilleder, svinger med taktstokken og understreger, at selv hvis man følger de presseetiske regler, er det problematisk...

Artiklen driver mildest talt af Søndagsavisk-sødsuppemoral. At den så er bragt i Journalisten, talerøret for forbundet for journalister og vist nok også pressefotografer, det er forstemmende.

Et forbund der en gang stod last og brast med fotograferne og frihedsrettighederne ude i felten, synes nu at have sadlet om.

Det vækker ingen interesse, at en garvet pressefotograf beretter, at alle fotografer ofte ”jages væk”. Noget der er et groft brud på pressefriheden og desuden en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige retsprincipper.

Nej, det drukner helt i den altomfavnende forargelse, og end ikke et øjenbryn rejses af Journalist-og-måske-også-fotograf-forbundets talerør.

Med en smule interesse kunne Journalisten have afdækket, hvordan politiet ofte og systematisk chikanerer pressefotografer og derved forhindrer deres lovlige og Grundlovssikrede arbejde, fx ved at udvide afspærringer uden politifaglig grund, ved en generel disrespekt for reglerne om ydre og indre afspærringer. De kunne have erfaret, at politiet endda egenhændigt har indført ”omvendte afspærringer”, altså afspærringer hvor alle andre end pressen frit kan passere. Journalisten kunne også have indsamlet troværdige vidnesbyrd om betjente, der misbruger deres magt til at presse fotografer til at sløre betjentenes ansigter, optagelser der bliver slettet og et langt katalog af lignende beretninger.

Men nej, i stedet udskammes pressefotograferne og politietaten ynkes, som det også hør og bør sig i disse tider. Skribenten giver endda rum til, at lovens repræsentant frit kan uddele moraldomme om gode og dårlige mennesker.

De dårlige er dem, der ikke forstår betjenten, så jeg gætter på, at artiklens skribent trods alt må være et godt menneske.
Fremhævet af Journalisten
Jakob Jensen, Local Eyes Agency
04.06.20 14:05
Denne artikel er nedslående læsning.

Kan vi ikke bare slå fast, at Matthias Øgendahl er en dygtig pressefotograf.

Går han til kanten nogen gange? Formentlig ja.

Går han nogen gange for langt? Formentlig ja, igen.

Men helt ærligt, ingen pressefotograf i marken kan undgå dette, og hvis de gør, skulle de måske overveje bryllupsfotografi i stedet - hvilket en del nok også burde gøre.

Den professionelle fotograf formår at bevæge sig i dette minefelt så gnidningsløst som muligt og derved undgå konfrontationer og undgå at "støde" andre aktører i operationen. Det er ikke altid muligt, men et forsøg derpå må aldrig være uprøvet.

De vurderinger en pressefotograf skal lave ad hoc i marken, kan være så subtile, at selv højesteretsdommere efterfølgende nemt kunne være indbyrdes uenige herom.

Hvis pressefotografer nu også skal tage hensyn til Folkedomstolen, som skribenten af nærværende artikel synes at lægge op til, så kan de lige så godt blive hjemme.

Her må man også erindre, at det redaktionelle filter er en vigtig del af processen, den dygtige journalistiske medarbejdere, der fanger de billeder, der ikke bør nå offentligheden. Dette filter er sjældent at finde på diverse Facebook-sider og mange hjemmesider. Et billede kan være lovligt optaget, men ulovligt eller umoralsk at offentliggøre.

Det, som er det reelle brancheproblem, er de vilkår der både tilbydes og accepteres af folk i visse firmaer, mere eller mindre frasigelse af ophavsrettigheder og betalinger, og Uber-lignende firmakonstruktioner bygget på dampvaskede millioner skaber en lind strøm af uvirkelig billig video/billedmateriale, som sluges velvilligt af medier i årelang strukturel og finansiel krise og uden megen skelen til hverken de fagetiske eller presseetiske omstændigheder ved tilblivelsen.

Men undskyld mig! Meget, meget vigtigere og mere presserende må være at understrege, at Grundloven og de øvrige frihedsrettigheder gælder alle, uanset deres forretningsmodel, og uanset om de har pressekort eller ej.

Men den slags ligegyldigheder, synes ikke at plage skribenten af artiklen, der synes mere optaget af at lægge en misfarve af underlødighed over hele faget, orkestreret af et uimodsagt hylekor af moralister.

At en afbildning af virkeligheden, når det kommer til trafikulykker, måske har en forebyggende effekt nævnes ikke. At det er bedre at lave om på virkeligheden end at vende blikket bort, synes ikke længere at være en rettesnor, der har valør.

Til gengæld synes fotografernes krænkelse af trafikofferet uendelig, og krisepsykologen fra Falck istemmer koret af fordømmelser, kan I ikke bare bringe genrebilleder, lyder det, mens skribenten, der selvfølgelig selv er hævet over brug af genrebilleder, svinger med taktstokken og understreger, at selv hvis man følger de presseetiske regler, er det problematisk...

Artiklen driver mildest talt af Søndagsavisk-sødsuppemoral. At den så er bragt i Journalisten, talerøret for forbundet for journalister og vist nok også pressefotografer, det er forstemmende.

Et forbund der en gang stod last og brast med fotograferne og frihedsrettighederne ude i felten, synes nu at have sadlet om.

Det vækker ingen interesse, at en garvet pressefotograf beretter, at alle fotografer ofte ”jages væk”. Noget der er et groft brud på pressefriheden og desuden en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige retsprincipper.

Nej, det drukner helt i den altomfavnende forargelse, og end ikke et øjenbryn rejses af Journalist-og-måske-også-fotograf-forbundets talerør.

Med en smule interesse kunne Journalisten have afsløret, hvordan politiet ofte og systematisk chikanerer pressefotografer og derved forhindrer deres lovlige og Grundlovssikrede arbejde, fx ved at udvide afspærringer uden politifaglig grund, ved en generel disrespekt for reglerne om ydre og indre afspærringer. De kunne have erfaret, at politiet endda egenhændigt har indført ”omvendte afspærringer”, altså afspærringer hvor alle andre end pressen frit kan passere. Journalisten kunne også have indsamlet troværdige vidnesbyrd om betjente, der misbruger deres magt til at presse fotografer til at sløre betjentenes ansigter, optagelser der bliver slettet og et langt katalog af lignende beretninger.

Men nej, i stedet udskammes fotograferne og politietaten ynkes, som det også hør og bør sig i disse tider. Skribenten giver endda rum til, at lovens repræsentant frit kan uddele moraldomme om gode og dårlige mennesker.

De dårlige er dem, der ikke forstår betjenten, så jeg gætter på, at artiklens skribent trods alt må være et godt menneske.
Fremhævet af Journalisten
Allan Andersen
04.06.20 17:43
Man kunne retteligt stille spørgsmålet om hvorfor Journalisten gentager den åbenbart grove krænkelse af kvinden og hendes mand ved at bringe billedet igen, endda på forsiden?!

Det er naturligvis for at kunne dokumentere sin påstand i artiklen, præcist det samme som billedet tidligere er blevet benyttet til - nemlig dokumentation af ulykken.
Fremhævet af Journalisten
Peter Erfurt
06.06.20 15:16
Tak for dit sobre og velgennemtænkte indlæg, Johnny Frederiksen ... du har jo selv været ude i virkeligheden i mange år ?
Fremhævet af Journalisten
Thomas
06.06.20 17:39
Som en af dem som ofte arbejder på ulykkessteder ser jeg ofte fotograferne, og ofte står de helt oppe i nakken på os mens ofre klippes ud og biler bjærges.. Ofte må vi bede dem fjerne sig, da de går i vejen for vores arbejde, og når man både skal holde øje med eks. den lastbil som skal rejses op og fotografen som står præcis der hvor bilen skal lande, så bliver man s** irriteret!
Der findes kun 1 fotograf som jeg nærer dyb respekt for, og som jeg ofte selv giver et tip når der sker noget, ganske enkelt fordi der aldrig bringes noget som helst af den slags som beskrives i artiklen, og at vedkommende altid formår at skyde sine billeder uden at gå i vejen eller træde folk over tæerne...
Fremhævet af Journalisten
Benny Kühnell
06.06.20 19:09
"Efter ulykken besøgte Anette Johannesens familie skadesstedet, hvor hendes totalskadede bil lå tilbage. Foto: Familiens eget".

Det undre mig virkeligt at familien selv tager fotos af skadestedet når de ikke kan tåle at se de foto andre har taget da det påvirker dem så dybt. Hykleri?

Og hvis moral skal være gældende. Fotografens, indsatslederen, den lokale bager og slagter, naboen?
Så længe loven og god presseetik overholdes kan man vel ikke forlange mere....vel?
Fremhævet af Journalisten
Christian
07.06.20 00:11
Hvad med at alle udkald til brandmænd foregår over sine nettet da det ikke kan aflyttes og at de lokal brandstationer IKKE udlevere pager til fotografer.
Fremhævet af Journalisten
Benny Kühnell
07.06.20 05:41
@Cristian hvad med at du sætter dig bare lidt ind i hvordan tingene hænger sammen inden du udtaler dig.
Fremhævet af Journalisten
Kurt Johansen
07.06.20 10:11
Vær rar og slet indlæg, som begynder at angribe trafikofrernes tanker, følelser, handlinger ...
Fremhævet af Journalisten
Daniel Mathiasen
08.06.20 22:19
Nu ved vi jo godt at du ikke er super vellidt i Beredskabet, og ikke har de helt vilde kontakter, og at du slet ikke overholder de presseetiske regler, derudover ved vi jo også at du gerne hænger både indsatsledere Fra Politiet og Brandvæsenet offentligt ud. Et godt råd vil være hvis du forbliver helt ydmyg.
Fremhævet af Journalisten
Benny Kühnell
13.06.20 12:21
@Daniel Mathiasen.

Jeg går ud fra det er mig du mener i dit indlæg.

Derfor vil jeg oplyse dig om at du og en politi indsatsleder samt en indsatsleder brand alle er blevet anmeldt til politiet for at lægge mig i offentlig gabestok på min side Digitalpressen.dk på trods af at billedet er lovligt optaget og opfylder alle love på området, selv den nye GPDR lovgivning samt de presseetiske regler.

I øvrigt udtaler du dig om min sindstilstand ”evnesvag på grænsen til psykisk ustabil, mangel på moral og etik” samt ”har du taget dem med en kartoffel”, udtalelser Daniel Mathiasen ikke har belæg til at udtale sig om da vi aldrig har mødt hinanden og han næppe har den fornødne uddannelse til sådanne grove udtalelser og beskyldninger.

Sagen kan ses på Facebook, Digitalpressen.dk under 20. november 2019. Alvorligt færdselsuheld på Fiskebækvej i Værløse.

I anmeldelsen til politiet er der nedlagt påstand om økonomisk erstatning.

Med venlig hilsen Benny Kühnell.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Flindt Pedersen
24.06.20 11:09
Det er da godt nok et emne, der formår at vække stærke følelser hos folk.

Men i et forsøg på at holde en løsningsorienteret tone i debatsporet, kunne man så forestille sig en af følgende to løsninger:

1. Beredskabet medbringer en mediekoordinator.

Det bør naturligvis ikke være den enkelte reders opgave at sikre, at fotografer og amatørfotografer overholder de presseetiske retningslinjer, og derfor opretter de enkelte redningsberedskabsafdelinger en stilling som udrykningspressekoordinator, så der er en person, der kan sikre at redningsmandskabet har fred til at arbejde samt håndtere kontakt mellem politi/beredskab og presse.
Vi lever trods alt i det 21. århundrede, og det er en meget simpel og oplagt løsning på et problem, som formentlig ikke bliver mindre og som ellers risikerer at begrænse journalister og fotografers muligheder for at rapportere.

2. Der oprettes en myndighedsgodkendt uddannelse i adfærd på ulykkes-/gerningssted.
Dette er nok den mest bureaukratiske løsning, det medgiver jeg, men her er ideen, som er simpel:
Der kan oprettes som sagt nogle uddannelser/kurser, hvor der bliver undervist i hvordan man som fotograf/journalist opfører sig på et gerningssted eller ved en ulykke. Det kunne for eksempel ske i DJ-regi eller på Journalisthøjskolen, men det er i virkeligheden underordnet, hvor det sker. Det vigtige er, at man ved endt uddannelse modtager et officielt, myndighedsudstedt identifikationskort, som man skal bære for at fotografere ulykker eller andre krim-ting. Det er så muligt for politiet hurtigt at sortere uvedkommende folk fra og sanktionere de, der ikke opfører sig ordentligt.
Det har den fordel, at der kun er et kort, som beredskab skal forholde sig til, men samtidig kan der være flere forskellige uddannelsessteder. Det påfører ikke beredskab og politi en nævneværdig ekstraudgift, og det er let for alle parter at administrere. Det sikrer, at der stadig forholdsvist frit kan udstedes pressekort med de beføjelser der følger med her samt myndighederne ikke skal ind over at godkende, hvem der må få et generelt pressekort, og hvem der ikke må.

Jeg medgiver, at ingen af løsningerne er perfekte, og jeg kan bestemt sagtens se flere ulemper ved begge forslag, men jeg glæder mig til at se, hvad I synes og om I kan finde bedre løsninger på dette.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
24.06.20 17:22
@ Rasmus Flindt Petersen

Du kan ikke lægge et bureaukratisk lag hen over 112 fotografiet, for der vil altid være masser af alm. mennesker, som lige snupper nogle billeder med deres iPhone, som de staks overfører til medierne, og disse vidner vil oftes være til stede på ulykkesstedet, allerede inden redningsberedskabet når frem.

Og vi må bare erkende, at brand, død og ulykker er nyheder som sælger godt, for ellers kunne der bare opstilles regler for, hvilke billeder medierne må bringe, men du kan være helt sikker på, at der ville blive råbt og skreget om censur, hvis der f.eks. kom en regel om, at medierne kun må vise 112-billeder, hvor den sidste ambulance er kørt.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Flindt Pedersen
25.06.20 09:17
@ Niels Riis Ebbesen

Nej, det har du naturligvis helt ret i, Niels. Man kan aldrig forhindre folk i lige at snuppe et billede, og man kan heller ikke forhindre folk i at opføre sig som idioter.

Ved at indføre en "uddannelse" i god opførsel på ullykkes-/gerningssted og en dertil hørende tilladelse til at fotografere ullykker på tættere hold end andre, kan man jo fra mediernes side kollektivt beslutte, at man ikke køber billeder fra folk uden denne tilladelse og pressenævnet, kan komme efter dem, der ikke retter ind. Hvis det ikke er nok, så kan man jo beslutte, at der skal sanktioneres fra mere officielt sted med bøde, hvis medier bringer billeder af trafikulykker fotograferet af folk uden tilladelse. (Bare for god ordens skyld så er jeg ikke fortaler for, at myndighederne skal rende rundt og blande sig for meget i mediernes arbejde. Det er en autoritær glidebane, som jeg ikke bryder mig om, jeg nævner det bare som en mulighed, hvis man er til den slags).

Jeg er selfølgelig udemærket klar over, at dette ikke løser alt, og der er sikkert masser af smuthuller, som en driftig forretningsmand kan benytte sig af, men det giver i hvert fald i teorien nogle muligheder for at sætte en stopper for lidt for nærgående amatører og få sorteret kærester og "fotografens" lidt for nysgerrige venner fra. Samtidig fratager man ikke de ikke professionelle fotografer, der har interessen for 112-fotografi muligheden for at få lov til at lave deres billeder.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
25.06.20 19:35
@ Rasmus Flindt Pedersen

Der findes masser af problemer i vores samfund, som man ikke kan lovgive sig ud af, og det her er et af dem.
Fremhævet af Journalisten
Rasmus Flindt Pedersen
25.06.20 22:35
@ Niels Riis Ebbesen

Der er jeg uenig (altså i, at netop det her skulle være et problem, man ikke kan lovgive sig ud af). Bevars, hvis vi så skal være filosofiske, så kan vi jo sagtens sige, at der ikke er nogen problemer, vi kan lovgive os helt ud af. Vi har jo fx masser af kriminelle her i verden på trods af lovgivning til op over begge øre, men det betyder jo ikke, at vi ikke som samfund skal definere klart, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Og det gør vi jo bl.a. med lovgivning.

Som sagt i et tidligere indlæg, er jeg dog imod, at vi skal lave decideret lovgivning på det her område, da det bør kunne løses som vi ellers normalt gør i mediebranchen, men hvis 112-foto-branchen bare lader stå til, så risikerer man jo, at der på et tidspunkt bliver lukket helt ned for adgang bag politiafspæringer. Det er en meget simpel og effektiv måde, at komme problemet med nærgående "fotografer" til livs. Ja, så kan der stå folk langt væk med en tele, men det giver jo bare ikke lige så gode billeder. Så umiddelbart tænker jeg, at der burde være en ganske stor interesse for at undgå, at myndighederne får nok af at nogle amatørfotografer og deres kærester ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Fremhævet af Journalisten
Benny Kühnell
26.06.20 12:46
@Rasmus Flindt Pedersen.

Jeg forstår ikke helt hvor det er du vil hen for der er jo lovgivning på området. Så hvad er det du vil?

Mhv Benny Kühnell
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen