search

»For mig at se har de brugt barslen til at ændre min kontrakt«

Freelancejournalist Anneline Højrup mener, at hendes barsel blev udslagsgivende for en ny arbejdskontrakt hos Aller. Men det er helt misforstået, svarer mediehuset. I sager som denne er det arbejdsgiveren, der skal bevise sin uskyld, forklarer Ligebehandlingsnævnet

»Jeg blev ked af det. Og jeg blev harm. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke ville skrive under.«

Sådan beskriver 36-årige Anneline Højrup sin reaktion, da hun i 2010 vendte tilbage som freelancejournalist efter 10 måneders barsel og fandt en ny arbejdskontrakt fra Aller i indbakken. Anneline Højrup var gået på barsel med ro i maven en uge før termin. Hun glædede sig til 10 måneders koncentreret tid med sin datter, samtidig med at hun glædede sig over at have et godt job at vende tilbage til.

Slap for at underskrive aftale, men …

Før tilværelsen som freelancejournalist var Anneline Højrup i fire år ansat som redaktionschef hos Aller, men flyttede siden til Aarhus og slog sig ned som freelancejournalist – med Aller som sin største kunde. Ud over en løbende leverance af artikler sad hun stadig hver anden uge hos mediehuset i København og var med til at udvikle et nyt produkt. Lønnen fik hun udbetalt som A-indkomst. Hun havde alt i alt tæt tilknytning til mediehuset og derfor status som lønmodtagerfreelancer, fortæller hun. Derfor skulle hun heller ikke skrive under på Allers Leveringsaftale for selvstændige freelancere.

Den aftale er ikke lige populær hos alle, fordi den indbefatter, at bladhuset vederlagsfrit må overdrage eller sælge det redaktionelle materiale videre til alle dets virksomheder og medier i ind- og udland, ligesom bladhuset kan overdrage materialet til tredjemand, som det nu eller senere har et samarbejde med.

Efter barslen blev hun præsenteret for netop den aftale.

»Da jeg kom tilbage, fik jeg serveret deres kontrakt af Økonomiafdelingen, som jeg skulle underskrive, hvis jeg ville skrive for dem igen,« siger hun.

Anneline Højrups oplevelse var, at barslen var udslagsgivende for, at hun ændrede status fra lønmodtagerfreelancer til selvstændig freelancer, og at hun dermed skulle underskrive den nye kontrakt:

»Jeg var ked af det og overrasket over, at det var så vigtigt for dem at få en underskrift på den kontrakt. Jeg har altid været glad for at komme i huset og at samarbejde med de forskellige redaktioner om spændende opgaver. Men virkeligheden var, at de sad med alle kortene på hånden, for jeg kunne jo af gode grunde ikke levere løbende, når jeg var på barsel. Dermed kunne jeg ikke leve op til deres tilknytningskrav. Det var det, jeg blev så harm over,« fortæller hun.

Anneline kontaktede straks Journalistforbundet, som undersøgte sagen. Men idet Aller juridisk set var i sin gode ret til at anvende leveringskontrakten, var der ikke noget at komme efter. 

»For mig at se har de brugt barslen til at ændre min kontrakt. Jeg tvivler ikke på, at de har ret til at gøre, som de gør. Det er bare ærgerligt, at det er på den måde,« siger Anneline Højrup.
Foto: Jesper Voldgaard

Aller afviser blankt

Anneline Højrups oplevelse af, at hendes barsel var årsagen til den nye leveringskontrakt, er imidlertid helt misforstået, mener Aller. Anneline Højrup har misforstået baggrunden for ændringerne af hendes freelancestatus, mener Allers HR-direktør, Susanne Kynne Frandsen. En voldgiftssag mellem Aller og Dansk Journalistforbund betød, at et stort antal af Allers freelancere overgik fra en status som lønmodtagerfreelancere til selvstændige freelancere i marts 2010.

“Om man tilhørte den ene eller anden kategori, blev afgjort af en række faktorer, herunder – men ikke begrænset til – det fremadrettede forventede antal leveringer og fortsatte tilknytningsforhold til redaktionen. I den forbindelse meddelte redaktionen på Q, at de fremadrettet ikke havde planer om at bruge den pågældende freelancers (Anneline Højrup, red.) materiale som en fast tilbagevendende leverance, hvorfor hun fik status som selvstændig freelancer,” skriver pressechef Kasper Kankelborg i en mail til Journalisten på vegne af Susanne Kynne Frandsen.

Desuden mener Aller, at Anneline Højrup har misforstået, at der skulle være signifikante forskelle mellem den leveringsaftale, man underskriver som lønmodtagerfreelancer, og den leveringsaftale, man underskriver som selvstændig freelancer. I begge tilfælde har Aller ret til fuld videreudnyttelse i Danmark, mens videreudnyttelsen i udlandet kun gælder for de selvstændige freelancere, ikke for lønmodtagerfreelancerne.

Anneline Højrup afviser Allers forklaring

Anneline Højrup afviser, at det skulle være en redaktionel beslutning at ændre hendes tilknytningsforhold til mediehuset.

»Jeg er blevet kontaktet af flere af deres magasiner efterfølgende og også deres annonceafdeling, som gerne ville bruge mig. Jeg har fortalt dem, at det måtte de formentlig ikke, fordi jeg ikke havde skrevet under på deres leveringsaftale. Så forklaringen med, at de ikke havde tænkt sig at bruge mig, er i hvert fald ikke min oplevelse. For mig at se har de brugt barslen til at ændre min kontrakt. Jeg tvivler ikke på, at de har ret til at gøre, som de gør. Det er bare ærgerligt, at det er på den måde,« siger hun.

Foto: Jesper Voldgaard

Sager, hvor en medarbejder mener at være blevet diskrimineret på grund af graviditet eller barsel, kan afgøres af Ligebehandlingsnævnet. I Ligebehandlingsnævnet vil man ikke kommentere uenigheden mellem Anneline Højrup og Aller. Men chefkonsulent Susanne Fischer forklarer overordnet, at det specielle ved sager om graviditet og barsel er, at der er omvendt bevisførelse.

»Det er arbejdsgiveren, der skal dokumentere, at arbejdsforholdene ikke er ændret på grund af graviditet eller barsel, så der er en tung bevisbyrde for arbejdsgiveren. Er der en større fyringsrunde, skal arbejdsgiveren derfor på forhånd lave nogle kriterier for valget af, hvem der skal fyres, så nævnet efterfølgende kan se, at det var det, og ikke graviditeten, der var udslagsgivende. Så må nævnet afgøre, om argumenterne holder vand,« forklarer hun og fortsætter:

»Hvis arbejdsgiveren bagefter kommer og siger, at medarbejderen ikke lavede sit arbejde ordentligt, men der ikke er dokumentation for det, så holder det ikke vand. Har der derimod været udvist utilfredshed med medarbejderens arbejde over længere tid, eller har arbejdsgiveren systematisk fulgt en række kriterier for, hvem der for eksempel skulle fyres, så begynder det at ligne noget,« forklarer hun.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen