search

»Det blev trukket ned over hovedet på mig«

Pressemedarbejder Mette blev efter et års barsel budt velkommen tilbage på sin arbejdsplads med et helt nyt arbejdsområde

33-årige Mette havde allerede hørt det på vandrørene: Når hun fortalte kollegerne, at hun glædede sig til at komme tilbage fra barsel, lød responsen, at hun nok skulle forberede sig på, at det var noget ganske andet, hun vendte tilbage til.

Med en ny afdelingschef i organisationen havde Mette da også en stærk fornemmelse af, at der var ændringer på vej i hendes jobbeskrivelse. Og den barselsvikar, der skulle erstatte hende, var blevet fastansat. Mette havde derfor både før og under barslen skrevet til de nærmeste chefer, at hun var rigtig glad for sit arbejde som presseansvarlig for organisationens internationale markeder og håbede, at hun kunne vende tilbage til det efter barslen.

»Det var meningen, at jeg skulle vende tilbage til det samme arbejdsområde. Der var i hvert fald ikke tale om andet. Men da jeg kom tilbage, var det end ikke til diskussion, at jeg skulle skifte arbejdsområde,« fortæller Mette.

Pålagt weekendarbejde

Mette blev kaldt til samtale, 14 dage før barslen sluttede sidste år, og blev meddelt, at hendes arbejdsområde var skiftet ud med intern kommunikation. Desuden blev hun med det nye arbejdsområde pålagt weekendarbejde.

»Med en baby derhjemme havde jeg helt klart aldrig søgt en stilling, der indbefattede weekendarbejde. Desuden studerede jeg international handel på universitetet og brænder for netop det område. Det føles virkelig underligt at få tildelt et arbejdsområde, jeg ikke har særlige faglige kompetencer inden for eller har ytret interesse for,« siger hun.

Da Mettes kæreste ikke er fastansat og dermed ikke har ret til betalt barsel, havde parret besluttet, at hun måtte tage hele barslen. Hun har fuld forståelse for, at en organisation kan nå at ændre sig i løbet af et år, og at man som pressemedarbejder desuden skal kunne varetage mange forskellige områder. Men hun ville ønske, at chefen var gået i dialog med hende om beslutningen.

»Det er selvfølgelig nemmere for arbejdspladsen, at vikaren fortsætter, end at jeg skal til at sætte mig ind i området igen. Men der var ingen, der spurgte mig, hvad jeg syntes, eller hvordan vi kunne stykke det sammen, så det fungerede for mig. Det var oplevelsen af ikke at blive taget med på råd. Det blev bare trukket ned over hovedet på mig,« siger hun og fortsætter:

»Jeg overvejede faktisk at skifte job, fordi jeg blev så skuffet. Men jeg opvejede, at der var flere fordele ved at beholde jobbet end at skulle søge et nyt.«

God nok?

Ifølge Ligebehandlingsloven har Mette krav på at vende tilbage til ”samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige”. Mette føler ikke, at hun er blevet decideret degraderet, men oplevelsen fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen faglighed.

»Jeg tænkte over, om de havde flyttet mig, fordi de syntes, jeg ikke havde gjort det godt nok. Ellers havde afdelingen vel ønsket mig tilbage? Jeg var i forvejen nervøs for at vende tilbage efter barslen. Det tror jeg er meget almindeligt, når man har været væk et helt år. Og det her gjorde det bare mere ubehageligt,« siger hun.

På Mettes arbejdsplads har der altid været plads til, at man kunne sige sin mening – til høj såvel som lav. Og da Mette fik beskeden om sit nye arbejdsområde, lagde hun ikke skjul på, at hun var skuffet og uforstående, over for chefen. Alligevel valgte hun ikke at gå videre med sin frustration.

»Vi har ingen tillidsrepræsentant, og jeg ville ikke gå til Journalistforbundet, for jeg kunne ikke overskue en eventuel konflikt. Når man kommer tilbage fra barsel, har man brug for, at tingene bare glider,« siger hun.

Rammer ofte kvinder

Mette håber, at hun en dag får et barn mere. Men dermed skal hun på barsel igen, og det vil være med frygten for, hvad hun vender tilbage til.

»Hvis man kun er væk tre eller fire måneder, er der nok større chance for, at man vender tilbage til det samme arbejde, for så er det ikke sikkert, der bliver ansat en vikar. Jeg har hørt om mange, der efter en lang barsel er havnet i samme situation som mig. Jeg tror, at en mand ville opleve det samme, hvis han havde været væk et år. Men set med ligestillingsbriller er det bare problematisk, fordi det ofte er kvinderne, der tager den lange barsel,« siger hun.

Mette er ikke kildens rigtige navn. Hendes virkelige identitet er Journalisten bekendt.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen