search

Ikke et ord om et nyt medieforlig i finansloven

Enhedslisten gik til finanslovsforhandlingerne med krav om, at DR ikke skal gennem endnu en sparerunde. Det fik partiet ikke med i finansloven. Nu ser det frem mod forhandlinger om et nyt medieforlig efter nytår

Forligspartierne bag næste års finanslov talte mest om minimumsnormeringer, klima og international rekruttering, da de mandag aften i samlet trop præsenterede næste års finanslov foran Finansministeriets berømte glasdør.

Mediepolitik var til gengæld ikke blandt overskrifterne i den første præsentation af finansloven, og går man finanslovsteksten efter for næste år, så står der heller ingenting om det forestående medieforlig i finansloven for 2020.

Enhedslisten var ellers gået til forhandlingsbordet med krav om, at DR skal skånes fra sin næste sparerunde.

”Det betyder, at vores krav om, at nedskæringerne skulle tages af bordet, er vi ikke kommet igennem med,” siger medieordfører Søren Søndergaard (EL).

Satser stadig på at få besparelser fjernet

Forhandlingerne om det nye medieforlig vil i stedet begynde i 2020, siger han.

”Vi henholder os til, at vi har en aftale med regeringen om, at forhandlingerne om det nye medieforlig skal i gang i begyndelsen af det nye år og være afsluttet inden sommerferien,” siger Søren Søndergaard.

Det medieforlig, som VLAK-regeringen i juni sidste år indgik med støtte fra Dansk Folkeparti, indebar, at DR skulle beskæres med 20 procent, i alt 675 millioner kroner fordelt fra 2018 til 2023.

I efteråret 2018 nedlagde DR 382 stillinger, da mediehuset sparede de første 420 millioner kroner af de årlige omkostninger.

Efter planen skal DR igennem endnu en sparerunde i 2021, og det er præcis den sparerunde, som Enhedslisten sammen med støttepartierne Radikale Venstre og SF har meldt ud, at de ønsker aflyst.

Ændrer ikke krav

Søren Søndergaard hæfter sig ved, at det stadig kan nås, selv om forhandlingerne om det nye medieforlig først kommer i 2020.

”Det betyder jo, at finansieringen først vil gælde fra 2021. Det er også derfor, vi har accepteret, at forhandlingerne om et nyt medieforlig ikke gik i gang med det samme,” siger han. Oprindeligt havde han ønsket forhandlinger i efteråret 2019.

Partiet har ikke tænkt sig at ændre på kravene til det kommende medieforlig.

”Det er fuldstændigt afgørende for os, at de fremadrettede besparelser i DR fjernes. Hvor meget vi så får med derudover, det får vi jo at se,” siger Søren Søndergaard.

Hvis der kommer penge, behøver det ikke gå til DR

Han hæfter sig ved, at regeringen og støttepartierne skrev i det såkaldte forståelsespapir, at de vil ”styrke public service”.

”Det skal selvfølgelig ses i forhold til det tidspunkt, hvor vi indgik den aftale, og der var alle de her besparelser jo ikke rullet ud over DR,” siger Søren Søndergaard med henvisning til, at DR lukker flere programmer fra næste år for at opfylde første del af sparekravene.

Han tør ikke love, at de penge, som er sparet fra DR, kommer tilbage til DR.

”DR er utroligt vigtig som public service-aktør, men man kan også styrke public service på andre måder,” siger Søren Søndergaard.

Fakta: Et nyt medieforlig

  • VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni 2018 et medieforlig, som betød, at DR skulle beskæres med 675 millioner kroner fra 2018 til 2023, og at public service-puljen blev øget fra 35 milioner årligt til 100,6 millioner kroner i 2023.
  • Regeringspartiet Socialdemokratiet fremlagde et medieudspil i marts sidste år. Partiet lagde op til at fastholde den økonomiske ramme på medieområdet, men flytte penge fra DR til andre medieaktører og -projekter.
  • Støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten har alle ønsket, at forhandlingerne om et nyt medieforlig skulle gå i gang dette efterår, men kulturminister Joy Mogensen sagde, inden hun gik på barsel, at hun indkalder til forhandlinger i 2020.
  • Den såkaldte public service-kontrakt med DR blev ændret i september. Blandt andet så DR får 15 millioner til at videreføre P6 og P8, der ellers skulle være lukket fra årsskiftet.
  • Det nye medieforlig bliver måske en anledning til at indføre afgifter på udenlandske streamingtjenester såsom Netflix, som Socialdemokratiet foreslog i sit medieudspil, og Radikale Venstre lagde op til i sit finanslovsudspil, hvilket ifølge Politiken fik opbakning fra flere af regeringens støttepartier.
  • Desuden skal det afgøres, hvad der skal ske med de årligt 50 millioner kroner, som VLAK-regeringens medieforlig med Dansk Folkeparti havde bevilget til en ny tv-kanal med fokus på kultur og folkeoplysning. Enhedslisten og Radikale Venstre har begge ifølge Altinget udtalt, at de penge er bedre brugt andre steder, og SF’s medieordfører sagde allerede før valget til Mediawatch, at tv-kanalen er ”spild af penge”.
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen