Med en enkelt undtagelse har der været homoseksuelle i de seneste 10 års danske regent- og statslederpar. I hvert fald ifølge rygter, som især Ekstra Bladet har bragt videre. Det er dybest set dårlig journalistik, siger Erik Meier Carlsen, der redigerede B.T., da konkurrenten Ekstra Bladet svang homo-stemplet mest ivrigt.

RYGTER. Homo- og biseksuelle er ekstremt overrepræsenterede blandt ægtepar i toppen af samfundet. I hvert fald hvis man skal tro på det, der bliver trykt i Ekstra Bladet – men det skal man heller ikke altid.

Igennem årene er Ekstra Bladet gået forrest og har videreformidlet rygter om, at en statsminister, en prinsgemal og en statsminister-ægtefælle har homoseksuelle tendenser: Anders Fogh Rasmussen, Prins Henrik og Stephen Kinnock. Rygter der i de fleste tilfælde nok ikke havde nået spalterne, hvis ikke Ekstra Bladet havde skrevet om dem.

Det er kun Lars Løkke Rasmussen og hans kone, der er sluppet fra en homo-vinkel i Ekstra Bladet, hvis man kigger på de seneste 10 års mest prominente ægtepar i Danmark.
»Det er dybest set dårlig journalistik. Hvis man som stor toneangivende avis skriver sådan noget, er man med til at forstærke og legitimere et rygte, som kan have store konsekvenser for de folk, rygtet handler om. Det kan sagtens være relevante historier, hvis rygterne taler sandt, men så skal man have dokumentation for det, og det har de jo ikke haft,« siger Erik Meier Carlsen, som var chefredaktør på B.T., da Ekstra Bladet skrev flere af de ovennævnte historier.

Senest har der under valgkampen været rygter om, at Helle Thorning-Schmidt skulle skilles, og at hendes mand, Stephen Kinnock, var homoseksuel. Rygter, der også nåede Journalistens redaktion. Som det første medie bringer ekstrabladet.dk rygterne videre, da de spørger Helle Thorning-Schmidt, hvad hun synes om dem.

Hun afviser dem blankt, og Ekstra Bladet har absolut ingen dokumentation, der kan sandsynliggøre rygterne. Alligevel bringer avisen historien, og det får hurtigt konsekvenser for rygtets udbredelse. "Ikke overraskende vækker rygterne en del opmærksomhed," skriver ekstrabladet.dk dagen efter, da redaktionen laver en opfølgning på historien. Her skriver de, at tre engelske og en svensk avis har lavet artikler om homo-rygterne på baggrund af Ekstra Bladets historie. Rygtet om Stephen Kinnocks seksualitet er dermed blevet en international affære.

Selv om rygterne sandsynligvis var blevet ved folkesnak og journalistsladder, hvis det ikke havde været for den historie, så mener journalisten bag artiklen, Marianne Nielsen, at det er bedst at konfrontere hovedpersonerne, når sådanne rygter florerer:
»Jeg kan godt se, at det har en effekt, men jeg synes stadig, at det bedste, når der kører mange rygter, er at spørge folk og skrive det ligeud, som det er. Den kontekst, vi skriver det i, er også, at det er noget vrøvl,« siger Marianne Nielsen, der i første omgang fortæller Journalisten, at hun i sin tid også skrev om rygterne om homoseksualitet i Poul Nyrup og Lone Dybkjærs ægteskab, og at de skulle skilles.

Efterfølgende fortæller hun dog Journalisten, at hun ikke præcist kan huske, om hun også skrev om homoseksualitet. Journalisten har ikke kunnet finde nogen af historierne, og Lone Dybkjær kan heller ikke huske, om de homoseksuelle rygter blev beskrevet i pressen, men kan tydeligt huske rygterne gå hånd i hånd med rygterne om skilsmisse.
»Som offentlig person vender man sig til rygter, men de kan være generende og skadelige for ens børn og familie. Mine børn hørte, at jeg blev sat i forbindelse med andre navngivne kvinder,« siger Lone Dybkjær, der mener, at journalister skal afholde sig fra at skrive om rygter, bare fordi de florerer.

I stedet burde de gøre researchen bedre:
»Jeg synes, I som journaliststand arbejder for dårligt. I hører et eller andet, og så går I videre med det uden at tjekke kilden. Dengang sagde jeg til journalisterne, at de skulle prøve at kigge på kildernes motiv og finde ud af, hvor rygtet stammede fra,« fortæller Lone Dybkjær.

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen fortæller, at Ekstra Bladet som hovedregel ikke bringer rygter videre. Men når rygterne i sig selv får en betydning, er det anderledes.
»Når vi bringer ting videre, er det, fordi vi mener, at de er relevante på det pågældende tidspunkt. Rygterne er relevante, hvis de for eksempel bliver en del af en valgkamp. Det kan godt være, at vi er det første medie til at bringe historien, men så er det, fordi rygtet har været en del af den debat, der kører blandt folk. Da vi er folkets avis, der gerne vil fortælle det, som folket taler om, så er det selvfølgelig ikke særlig overraskende, at Ekstra Bladet har bragt denne type historier videre,« siger Poul Madsen.

Han har været chefredaktør på Ekstra Bladet siden 2001 og har konkurreret direkte med Erik Meier Carlsen, da han var chefredaktør på B.T. fra 2000 til 2007. Erik Meier Carlsen mener ikke, at rygtets indflydelse i sig selv retfærdiggør, at man bringer det videre.
»Hvis man bruger det som undskyldning for at lancere så ødelæggende rygter, så synes jeg ikke, det holder,« siger Erik Meier Carlsen.

"Rygterne har klæbet til Prins Henrik lige siden hans giftermål med daværende kronprinsesse Margrethe." Ekstra Bladet 5. marts 2004 – foto: John Rasmussen, Narsaq Foto/Scanpix

Prins Henrik
"Sex-rygter truer Kongehuset". Sådan lyder rubrikken på en artikel om, at rygter om Prins Henriks seksualitet er skadelig for kongehuset. Den bliver bragt i Ekstra Bladet i starten af marts 2004. På forsiden står der på svensk, at prins Henrik er homoseksuel, da artiklen henviser til norske og svenske kilder:
"Rygteposen blev åbnet af den norske journalist og hofreporter Liv Berit Tessem, efter at hun for nylig udgav bogen "Kongereporter – journalist i eventyrland?". Historien blev viderebragt i går af Nordens to største aviser, svenske Aftonbladet og Norske VG," står der i artiklen.

Omdrejningspunktet i historierne er en sætning i kapitlet "Rygtebørsen":
"I Danmark gik der farverige rygter om privatlivet med 'turboprinsen', og det er en offentlig hemmelighed, at prinsgemal Henrik foretrækker unge mænd."
Efter at Ekstra Bladet bringer historien, laver Se og Hør en historie, der hedder "Stakkels Henrik – Forfulgt af slibrige rygter".

"Foghs Forbandelse: Offer for bøsserygter." Ekstra Bladet, 15. april 2007 – foto: Claus Fisker/Scanpix

Anders Fogh Rasmussen
På forsiden af Ekstra Bladet søndag den 15. april 2007 står "Foghs forbandelse: Offer for bøsserygter". Det er det første eksempel – Journalisten har kunnet finde – på, at et medie beskriver rygterne om Anders Fogh Rasmussens homoseksualitet.
Anledningen til historien er filmen "AFR", der er en falsk dokumentar om, at Anders Fogh Rasmussen bliver myrdet af sin hemmelige mandlige elsker. Filmen og dens handling er også beskrevet i en række andre medier, men de kobler den ikke til de verserende rygter.

Tre år før i 2004 skrev Se og Hør en historie under overskriften "Afsløring – Foghs hemmelige ven". Den nævner intet om homoseksualitet, men beskriver Anders Fogh Rasmussens nære forhold til en polsk læge. Henrik Qvortrup, der var redaktør på daværende tidspunkt, har tidligere over for både Ekstra Bladet og journalisten benægtet, at historien skulle antyde, at Anders Fogh Rasmussen var homoseksuel.

"Og ligesom om Fogh går der også rygter om, at Stephen er homoseksuel." Ekstrabladet.dk 14. september 2011 – foto: Scanpix Denmark

Stephen Kinnock
Efter at rygterne om Stephen Kinnocks homoseksualitet har floreret på Christiansborg, spørger Ekstra Bladet Helle Thorning-Schmidt til dem og bringer spørgsmål og svar i en net-historie den 14. september 2011. Det fremgår, at anledningen til at skrive historien er, at ugebladet Her og Nu har konfronteret Helle Thorning-Schmidt med rygter om skilsmisse.

»Rygtet om skilsmisse har cirkuleret meget længe. Så skrev Her og Nu historien, og det kommer ud i det åbne. Rygtet om homoseksualitet er en del af det samme rygte med, at de skal skilles, derfor ryger det med i puljen af rygter, som vi mener, at det er mest fair at give hende lov til at svare på. Om det er os, der bringer homoseksualiteten videre, synes jeg sådan set er ligegyldigt, for det handler om, om man overhovedet går ind i rygterne,« fortæller chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen, der forklarer, at avisen kun viderebringer rygtet, fordi rygtet i sig selv spiller en rolle i valgkampen.
»Vi bringer det kun, hvis det har en vis politisk betydning. Det var åbenlyst rygter, der var sat i gang for at skade Helle Thorning-Schmidt, og derfor har de en politisk betydning.«

Men skader I hende ikke mere ved at viderebringe det?
»Jeg mener ikke, at jeg skader hende mere. Jeg mener, at jeg passer mit journalistiske arbejde. Når skilsmisserygtet, hvoraf det andet er en affødt del, bliver bragt frem, så mener jeg, det er helt rimeligt at spørge landets måske kommende statsminister, om det er rigtigt,« siger Poul Madsen.

På Her og Nu undrer journalist Anne Bennike sig over, at hendes artikel var begrundelsen for at bringe homo-rygtet videre.
»Det er en dårlig undskyldning for at kunne bringe flere rygter. Hvis man vil det, så skal man stå ved det. Undskyldningen skal da i hvert fald ikke være, at vi gør det, fordi de andre gør det,« siger Anne Bennike, der fortæller, at hun bevidst ikke skrev om eller spurgte til rygterne om homoseksualitet:
»Der er homo-rygter om alle. Det er nærmest blevet en automatreaktion. Hvis der er forlydender om, at forholdet knirker, så er det, fordi der er homoseksualitet. Rygtet om skilsmissen var meget stærkere, og vi spurgte også, fordi han ikke havde vist sig hele valgkampen,« fortæller Anne Bennike.