Hofreporter og navneredaktør på Politiken Peter Thygesen, der er blevet tildelt ridderkorset. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Torsdag den 16. april var ikke kun en stor dag for Hendes Majestæt Dronning Margrethe, der kunne fejre sin 80 års fødselsdag.
Det var også en stor dag for Peter Thygesen, der er navneredaktør og hofreporter ved Politiken.
Her blev han nemlig udnævnt til Ridder af Dannebrog og fik ridderkorset.
”Det er en kæmpeoverraskelse, at jeg nu bliver betænkt af dronningen. Jeg er uforbeholdent stolt og beæret,” sagde Peter Thygesen til Politiken om udnævnelsen.
Men er det virkelig foreneligt med at være hofreporter, at man modtager ridderkorset?
Svaret er klart nej, hvis man spørger Niels Pinborg, chefredaktør på Se og Hør.
”Selvfølgelig er det problematisk, hvis nogen, man skal dække kritisk, pludselig sender en en officiel tak. I virkeligheden er det nok et billede på, hvordan dækningen af kongehuset er i Danmark. Leflende mikrofonholderi,” siger han.
Niels Pinborg. Hvis en af dine journalister fik sådan en hæder – ville personen så kunne dække kongehuset?
”Det er vigtigt, du citerer mig for hele det her citat: Det er et meget hypotetisk spørgsmål. For det kommer aldrig til at ske. Med det ry, som Se 0g Hørs dækning har, ville det kun kunne være ved en fejl.”
Men sæt nu, det virkelig skete?
”Hvis nogle af mine journalister virkelig gjorde sig fortjent til et ridderkors, så tror jeg, jeg ville tage en mus-samtale med dem om, hvilken vej journalistikken bør gå,” siger han.
Henrik Qvortrup, der selv har beskæftiget sig indgående med det danske kongehus som tidligere chefredaktør på Se og Hør, finder hæderen ulden.
”Det er kun de dydigste, venligste og artigste, der skriver om kongehuset, der får den slags erkendtligheder. Er det så et problem? Man kan spørge sådan her: Ville man lade en erhvervsjournalist, der hædres af A.P. Møller Fonden, dække Mærsk? Svaret giver næsten sig selv,” siger Henrik Qvortrup.
Lektor: Et habilitetsproblem
Lektor i journalistik på Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen studser også over det etiske dilemma.
”Ud fra almindelige journalistiske kriterier er det vel lidt problematisk. Man kan komme i et loyalitetsforhold til dem, man skal dække. Det kan give nogle habilitetsproblemer,” siger lektoren.
Det er ifølge ham dog ikke ensbetydende med, at det er et problem i praksis.
”Men går det egentlig ud på at være kritisk at være hofreporter? Det er ofte ikke kritisk journalistik. Og så spiller det jo ikke nogen rolle. Han skriver portrætter og reportager fra festlige lejligheder,” siger Michael Bruun Andersen.
Kan det virkelig passe, at man ikke kan have et habilitetsproblem, alene fordi man er hofreporter?
”Alt, der kan stille spørgsmål ved journalistikkens uafhængighed, er problematisk. Så det er et principielt problem, og ordenen udgør et habilitetsproblem. Men det er ikke ensbetydende med, at journalisten i sidste ende reelt er mindre kritisk i sin journalistik. Det må redaktørerne på avisen vurdere.”
Politiken afviser
Michael Bruun Andersen tilføjer, at han ikke har noget at udsætte på Politikens generelle dækning af kongehuset.
”Politiken er normalt ikke bange for at være kritisk over for kongehuset. Det ligger bare et andet sted på redaktionen,” siger Michael Bruun Andersen.
Det er Henrik Qvortrup enig i.
”Vi så også, at det var Peter Thygesen, der lavede interviewet, hvor dronningen for nylig kom til at sige, at det ikke er så slemt med klimaet. Det behandlede Politiken efterfølgende meget kritisk. Det er efter bogen,” siger Henrik Qvortrup og tilføjer, at det centrale i sidste ende er troværdigheden hos den enkelte reporter:
”Det er værd at gøre opmærksom på, at man kun får sådan en anerkendelse, hvis man har lavet journalistik, kongehuset kan lide,” siger han.
Niels Pinborg slutter af med en slags lykønskning til Peter Thygesen.
”Jeg under alle med knaphulskløe at få en hæder. Men det bliver aldrig et mål for mig at få en hæder fra andre end mine læsere. Og det kan du egentlig meget gerne citere mig for,” siger han.
Journalisten har skrevet til både Peter Thygesen og Politikens chefredaktion for at spørge, om de ser noget problem i, at Peter Thygesen modtager ridderkorset. Her afviser ansv. chefredaktør Christian Jensen i en mail, at hæderen på nogen måde skulle være problematisk.
”Vi anser ikke modtagelsen af et ridderkors for uforeneligt med Peter Thygesens virke som navneredaktør og mangeårig hofreporter. Vi har åbent fortalt både vores læsere og offentligheden om uddelingen,” skriver han.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kongestoffet vendte hurtigt tilbage til Politiken, efter at det i en tid under Herbert Pundik havde fået en sekundær rolle. Men læserne elsker jo kongehuset, og læserne kunne Politiken ikke undvære.
Hvis jeg husker ret, var kongestoffet efter Lise Nørgaard overgået til Jonna Dwinger og Malin Lindgren - og efter dem, Peter Thygesen.
Alle har gjort det fremragende ud fra de præmisser, der nu engang er det royale stofområdes forudsætninger.
Javist, det oser af kongerøgelse, men det skal det vist også.
Her kan man husker på en svensk forfatter, der skrev en anti-royalistisk bog eller pamflet om kongerøgelse.
Var det mon Vilhelm Moberg, der var udtalt republikaner og hadede monarkiet?
Jeg husker det ikke, men erindrer titlen. Den hed, i dansk oversættelse:"Kongerøgelse".
På svensk er der helt anderledes foragt i ordet: - Kungafjäsk!
Flere