search

De evige homorygter

Der har kun været én enkelt homoseksuel statsminister, ifølge Kaare R. Schou. Når mange af de andre også har fået rygtet hæftet på sig, skyldes det et behov for at bryde politikernes facader ned og - paradoksalt nok - danskernes frie seksualmoral.

Der har kun været én enkelt homoseksuel statsminister, ifølge Kaare R. Schou. Når mange af de andre også har fået rygtet hæftet på sig, skyldes det et behov for at bryde politikernes facader ned og – paradoksalt nok – danskernes frie seksualmoral.

Danmark har faktisk haft i hvert fald én homoseksuel statsminister:
»Mig bekendt har der kun været én, og det var Johan Deuntzer i 1901. Dengang måtte det ikke hedde homoseksuel, så det hed, at han ikke var nogen mandig person,« fortæller ­Kaare R. Schou, der netop er gået på pension efter mere end 20 år som journalist på Christiansborg.

»Der er altid en masse rygter. Det er nok et tegn på, at vi stadig har en forkvaklet indstilling til homoseksualitet i Danmark,« siger ­Kaare R. Skou, der vurderer, at homo-rygterne opstår, fordi andre rygter ikke er interessante nok:
»I Danmark skal der meget til, før sex bliver en skandale. Folk vil hellere fortælle om deres sexliv end deres selvangivelse,« siger han.

Tidligere redaktør på B.T. Erik Meier Carlsen mener også, at der skal mere til end for eksempel utroskab for virkelig at forarge danskerne.
»Sammenlignet med udlandet er vi nok mere tolerante over for utroskab. Mange vil mene, at et ægteskab kan være sundt på trods af utroskab. Men iscenesætter en politiker sig i et lykkeligt ægteskab, er afsløring af homosex en bombe,« siger Erik Meier Carlsen, der tror, at sådan nogle rygter opstår, fordi magtfulde politikere får fjender og fremkalder misundelse, som de har gjort det i alle kulturer til alle tider.

Chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen mener, at rygterne om homoseksualitet kun er et af tre-fire rygter, som altid går, og som altid bliver stærkere i valgkampe.
»Skilsmisse, dårlig økonomi og utroskab – ofte forbundet med homoseksualitet. De rygter hører vi mange af. Det interessante er, at denne her type rygter cirkulerer primært omkring valgkampe. Jeg tror ikke, det er tilfældigt, hvordan sådanne rygter opstår. Jeg tror, der ligger politiske motiver bag,« siger Poul Madsen.

Lektor Henrik Lassen, der har forsket i vandrehistorier, tvivler på, at rygterne er sat i gang som dele af orkestrerede politiske kampagner. Der er i hvert fald også andre grunde til, at lige netop sådan nogle rygter rammer de personer.
»Man taler om en 'Colossus effekt'. Det betyder, at det altid er de stærkeste brands, der bliver ramt af rygter og vandrehistorier. Det er altid i en Coca-Cola-flaske, man har fundet en død mus. Aldrig i en Jolly Cola. Forklaringen er, at det skal være noget eller nogen, alle kan forholde sig til, før at historierne spreder sig bredt,« siger Henrik Lassen, der er ansat på Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

Når rygterne handler om sex, så er det den samme mekanisme med, at alle har et sexliv og derfor kan forholde sig til historierne.
»Skabshomoseksualitet er umuligt at bevise eller modbevise. Derfor får rygterne lov til at trives. Men for at et rygte skal brede sig, så skal det også have en eller anden grad af sandsynlighed over sig. Det må ikke være for vildt og dermed nemt at skyde ned. Det tror jeg også er grunden til, at Lars Løkke Rasmussen ikke er rygtet som homoseksuel. De historier, der er gået om ham, tegner et lidt andet billede,« siger Henrik Lassen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen