search

Dækningen af Bruxelles var en sejr for medierne

Der var ganske vist nogle svipsere. Men i det store hele slap medierne godt fra dækningen af terrorangrebne i Bruxelles i går.  Det var ikke “nu-går-den-vilde-nyhedsjagt”-tilgang, siger medieforsker Aske Kammer

Ja, der var fejl. Den største var, at danske og svensk medier viste en fake video fra Rusland. Men generelt er der grund til at rose til medierne på begge sider af Øresund for både at være hurtige, men også for at undgå falske rygter.

Jack Werner, prisvindende svensk journalist og leverandør til det mediekritiske program ’Medierna’ på Sveriges Radio, forklarer:

”Under omstændighederne virkede det som om, de svenske medier håndterede hændelserne i Bruxelles godt,” forklarer han i en mail.

Aske Kammer, adjunkt ved Center for Journalistik på SDU, befandt sig i Belgien under angrebene i går. Han fulgte journalisterne på Twitter – og det var ikke bare videreformidling af løse rygter, forklarede han i en mail tirsdag aften.

”Journalister har etableret en praksis, som faktisk er al ære værd, fordi den ikke ligner den “nu-går-den-vilde-nyhedsjagt”-tilgang, journalister tit skydes i skoene,” forklarede Aske Kammer, der skrev ph.d. om mediedækningen af terrorangrebene i Norge i 2011.

Ikke bare rygtespredning

Aske Kammer roser også danske journalister for at udvise tilbageholdenhed med at vise de mest grusomme billeder.

”Men der vises dog nok til, at man kan få et klart indtryk af ødelæggelsernes omfang”.

Desuden var journalisterne samlet set gode til at tage forbehold for usikkerheder.

”De var generelt påpasselige i forhold til at holde sig til pålidelige eller bekræftede kilder,” forklarer Aske Kammer.

En reklamefilm for medierne

I den svenske gratisavis Metro skrev debattøren og juristen Viktor Banke i går om forskellen mellem rygtespredningen på sociale medier – og de traditionelle mediers håndtering som ”en reklamefilm for de kildekritiske, traditionelle medier”:

De tradionelle medier skelner mellem rygter og det, der er bekræftat. De angiver kilden. Deres forsigtighed garanterer kvaliteten, og alligevel er de hurtige, skrev Viktor Banke.

Fake video fra Rusland

Jack Werner mener, at de største fejl var, at nogle medier – blandt andre SVT og TV4 – viste en fake video, der ikke stammede fra terrorangrebene i Bruxelles. Det var en gammel overvågningsvideo fra et terrorangreb i Moskva 2011. Dr.dk lagde også videoen på deres blog i en kort periode, før den blev pillet af.
”Forinden havde samme klip cirkuleret på Twitter, men her havde mange påpeget, hvad klippet faktisk viste,” forklarer Jack Werner.

Til Resume forklarede SVT senere, at billederne blev sendt live fra Bruxelles, og at man ikke kunne nå at stoppe det.

Jack Werner tilføjer, at en reporter fra Expressen på Twitter desuden skrev, at EU-parlamentsbygningen i Bruxelles blev evakueret.

”Men han blev hurtigt rettet af folk, som var tilstede,” forklarer Jack Werner

Delte lister på Twitter

Som noget positivt bemærkede Aske Kammer, at flere journalister – som noget forholdsvis nyt – henviste til gode råd for dækning af breaking news.

”De delte lister med “best practice” for, hvordan man dækker nyheder, mens de sker," skriver han.

Jack Werner advarede selv tidligt tirsdag om at være forsigtig med at sprede rygter.
”Måske slog den forsigtighed igennem denne gang,” forklarer han.

Aske Kammer er glad for den tilgang, journalisterne havde på Twitter – i hvert fald dem, han fulgte.

”Men det sker selvfølgelig på den sørgelige baggrund, at de over de senere år har haft mange lejligheder til at dække terrorangreb i europæiske storbyer live,” skriver han.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen