search

Medieforsker om Beirut-dækning: ”Kildekritikken skal helt op på max”

Medierne får ros for at skrive, hvad de ikke ved om katastrofen i Libanons hovedstad, mens medieforsker Aske Kammer kritiserer et eksempel fra BBC. Katastrofen viser forskellen på sociale medier og nyhedsmedier

Medierne har overordnet dækket den tragiske eksplosion i Beirut, Libanon, respektfuldt – selv om det er gået stærkt. Og katastrofen viser nyhedsmediernes vigtige rolle.

Sådan lyder det fra medieforsker Aske Kammer, som netop er tiltrådt som docent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han særligt skal fokusere på digitale nyhedsmedier. Han har tidligere forsket i, hvordan medier dækker store nyhedshistorier med ulykker og tilskadekomne.

”Jeg synes, de danske medier skal have ros for at holde tungen lige i munden i forhold til, hvad vi ved, og især hvad vi ikke ved om eksplosionerne i Beirut,” siger han.

Han henviser til artikler som ”Det ved vi, og det mangler vi svar på om eksplosionen i Beirut” fra TV 2.

”Det er god service til brugerne, når man fortæller åbent, at der er ting, vi ikke ved eller kan forklare lige nu,” siger Aske Kammer.

Kritik af BBC-overskrift

Især de sociale platforme har været oversvømmet med billeder og videoklip fra den eksplosion, som har kostet mindst 78 livet og såret over 4.000 personer ifølge de seneste tal.

Aske Kammer har ikke fulgt dækningen som led i et forskningsprojekt, men han har orienteret sig bredt om katastrofen både på sociale medier og i nyhedsmedierne.

”Det er altid en usikkerhed, når man dækker den slags situationer som journalist. At omfavne den usikkerhed i stedet for at forfalde til spekulation er vigtigt – og svært,” siger han.

Men der er også undtagelser. En af dem er fra britiske BBC, som kort efter eksplosionerne i går publicerede artiklen ”Large blast rocks Lebanon capital ahead of Hariri verdict”. Overskriften kæder eksplosionen sammen med retssagen om mordet på Libanons tidligere permierminister Rafik Hariri, og det er der ikke dokumentation for, vurderer Aske Kammer.

”Man kobler to ting sammen, som man burde holde sig for god til. Det er ikke forkert, at der er et sammenfald i tidspunkterne, men man giver brugerne indtryk af, at der er en sammenhæng. Hvorfor skulle BBC ellers skrive begge dele i overskriften? Det påvirker måden, folk forstår episoden,” siger han.

DR’s mellemøst-korrespondent Michael S. Lund skrev også om BBC-historien på Twitter, kort efter at den var publiceret: ”Godt nok lidt spekulativt at kæde de to ting sammen, inden vi ved noget som helst!”

BBC har siden ændret overskriften til ”Beirut blast: Dozens dead and thousands injured, health minister says”. Journalisten forsøger at få en kommentar fra BBC.

”Kildekritikken skal skrues helt op på max”

Gisninger, gæt og konspirationsteorier er der altid masser af på sociale medier, når der sker katastrofer. Men det bør netop være forskellen på dem og de etablerede nyhedsmedier.

”Jeg synes, både danske og internationale medier har haft en ret lødig dækning,” siger Aske Kammer.

Han har tidligere udtalt sig om mediernes dækning af terrorangrebene i Oslo og Bruxelles. Når hændelserne foregår i Beirut, er nyhedsmediernes rolle som filter endnu vigtigere.

”Beirut er – til forskel fra Oslo og Bruxelles – en by præget af storpolitiske konflikter. Der er magtfulde konkurrerende interesser i, hvad der kommer ud af situationen, og der er også stærke interesser i at eskalere konflikten. Derfor skal kildekritikken skrues helt op på max,” siger Aske Kammer og fortsætter:

”Samtidig er der mange danskere, som ville have svært ved at svare på, hvilket land Beirut ligger i. Vi ved mere om Norge eller Belgien. Også på den måde er det vigtigere her, at medierne gør deres arbejde godt.”

Viser forskellen på sociale platforme og nyhedsmedier

Han har også noteret sig, at især de amerikanske medier har haft en udfordring. Det skyldes, at præsident Donald Trump på et pressemøde kaldte episoden et ”forfærdeligt angreb”, før det stod klart, om der var tale om et angreb eller en ulykke.

”Det har været uklart, om Donald Trump mente, der var tale om et angreb. Det sætter selvfølgelig de amerikanske medier i en svær situation, fordi de bør rapportere, hvad præsidenten siger, men ikke har noget at hvile anklagerne på,” siger Aske Kammer.

Tv-kanalen CNN har løst opgaven ved at beskrive det, Donald Trump har sagt – men beskrive, at blandt andre det amerikanske militær modsiger, at der skulle være tale om et angreb.

Samlet mener Aske Kammer, at eksplosionen i Beirut er et godt eksempel på, hvad nyhedsmediernes rolle er – og hvad man ikke kan overlade til de sociale platforme.

”Jeg har især fulgt Twitter, og der er virkelig meget indhold. Dokumentation af rædslerne, men også håbefulde klip eller beskeder. Det er det, man får på sociale medier: Alle mulige dagsordener og følelser i én stor pærevælling. Nyhedsmediernes rolle er at give det overblik, man ikke kan få på sociale medier. Forskellen bliver meget tydelig i situationer som denne,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen