Som det første medie breakede TV 2 Fyn i dag, at der var dræbte i forbindelse med togulykken på Storebæltsbroen.

Oplysningerne havde TV 2 Fyn skaffet igennem anonyme kilder hos politiet og beredskabet. De valgte at publicere oplysningen, selv om ingen myndigheder officielt ville bekræfte, at der var døde.

“Det er et afgørende øjeblik. Det havde vi store overvejelser omkring,” siger Lasse Hørbye Nielsen, der er ledende nyhedsredaktør på TV 2 Fyn, og tilføjer:

“Vi havde så gode kilder på det hos både politi og beredskab og flere kilder i andre relevante organisationer, at vi var 100 procent sikre på det. Vi vidste, at det var korrekt, så vi valgte at gå ud med det, fordi offentligheden havde både krav på og behov for at få det at vide,” siger nyhedsredaktøren, der understreger, at journalisterne på TV 2 Fyn i dag er meget berørte af ulykken.

Han fortæller, at man også forsøgte at få en officiel bekræftelse af det, men at det ikke var muligt for TV 2 Fyn.

“Det er vigtigt at understrege, at vi har prøvet alle de officielle kilder. De ville ikke sige noget på det tidspunkt. Og der kan man spørge, hvem der skal bestemme tempoet i, hvornår ting skal udgives. Vi vurderede, at beslutningen var rigtig, fordi kilderne var så gode, og oplysningerne var meget væsentlige,” siger han.

Tidspunktet for publicering er et af eksemplerne på de etiske dilemmaer, flere danske medier sad med i de timer, hvor de dækkede togulykken.

Journalisten har talt med både TV 2 Fyn, DR og Ekstra Bladet om, hvad de overvejede i deres dækning i de første timer af ulykken.

DR ventede på officiel melding

På Ekstra Bladet valgte de også at skrive, at der var dræbte ved ulykken, før myndighederne kom med en officiel udmelding. Det gjorde de blandt andet på baggrund af TV 2 Fyns artikel.

“Men vi havde også vores egne kilder på det. Vi går selv ud og får det bekræftet, før vi bringer det,” siger chefredaktør Karen Bro fra Ekstra Bladet.

Hvorfor er det vigtigt?

“Det er så alvorligt, at man bare skal være fuldstændigt sikker på, at det, man skriver, er rigtigt. Det skal man selvfølgelig altid. Ritzau citerede også TV 2 Fyn. Men det var vigtigt for mig, at vi selv verificerede oplysningerne, når de er så alvorlige og berører så mange mennesker,” siger Karen Bro.

DR Nyheder ventede til gengæld med at bringe oplysningen om, at der var dræbte, indtil myndighederne havde bekræftet det officielt.

“Det går vi ikke ud med, før vi selv kan få det bekræftet af politiet eller DSB. Det er vores linje. Vi går kun ud med oplysninger, vi kan bekræfte, og ikke med, hvad andre medier erfarer,” siger ledende redaktionschef Christian Lindhardt og tilføjer:

“Vi oplever meget tit, at der kan være fejl i de oplysninger, medier kommer med. Det gælde både danske og udenlandske medier. Vi er meget tilbageholdende med erfarerhistorier, og det er essentielt, at man kan stole på det, der står på dr.dk. Vi skal enten have det officielt eller fra førstehåndskilder, hvis vi skal skrive det,” siger han.

Selv om TV 2 Fyn følte sig tryg ved at offentliggøre, at der var døde på toget, var der alligevel en oplysning, de holdt tilbage: Antallet af omkomne. De havde ellers af deres kilder fået bekræftet, at der var tale om seks døde.

“Men vi undlod at bringe det. For hvad nu, hvis det kun var fem. Det ville ikke være til at holde til, at det var forkert. Vi spillede simpelthen helt sikker bold for at være på den helt sikre side. Også selv om vi vidste det,” siger Lasse Hørbye Nielsen.

Har billeder af tilskadekomne

På Twitter skrev Fyns Politi efter ulykken, at man opfordrede til ikke at bringe billeder af det forulykkede tog.

Det valgte både EB, TV 2 Fyn og DR alligevel at gøre. Ekstra Bladet har bragt billeder af toget udefra, mens TV 2 Fyn og DR bringer billeder, hvor vi kan se de ødelagte togkabiner.

Alle medier siger, at de respekterer, at politiet opfordrer til at vise hensyn, men de mener, det er vigtigt, at man kan se omfanget af skaderne.

“Vi mener, det er væsentlig dokumentation for at vise offentligheden, hvor alvorlig ulykken er. Det er ikke politiet, der skal redigere medierne. Her holder vi os til vores eget etiske regelsæt, og vi mener ikke, at vores billeder overskrider det,” siger Christian Lindhardt fra DR og tilføjer:

“Vi skal tage hensyn til både pårørende og ofre i vores billeddækning. Vi kunne ikke drømme om at vise billeder af døde og tilskadekomne her. Det gør vi generelt ikke i andet end helt sjældne og ekstraordinære tilfælde. Det er tilfælde, hvor det er meget væsentlig dokumentation, som har meget stor relevans for offentligheden. Det er der ikke brug for her for at forstå ulykken,” siger han.

Det er Karen Bro fra Ekstra Bladet enig i.

“Vores opgave er at kunne fortælle om, hvad der er sket, og at vi kan komme tæt på det. For alle mennesker spørger om, hvordan det kan ske, og hvad omfanget er. Balancen er at komme tæt på og samtidig vise hensyn til de pårørende og omkomne,” siger Karen Bro.

EB undlod også at bringe billeder af mennesker fra krisecenteret, hvis Ekstra Bladet ikke havde fået lov til det.

“Vi har billeder fra krisecenteret, hvor vi ikke er sikre på, hvem der er på billederne. Dem undlader vi at bringe for at beskytte de pårørende,” siger hun.

På TV 2 Fyn mener de ligeledes, at det er vigtigt at se omfanget af ulykken. Men de har også billeder af tilskadekomne på bårer, som de ikke bringer.

“Man skal ikke kunne se nogen på billederne. Vi bringer ikke de her billeder, fordi det er mennesker i en sårbar position. Det er ikke nødvendigt for at fortælle historien. Men det er nødvendigt at se toget indefra. Det er en fuldstændig journalistisk grunddisciplin at vise virkeligheden. Og det er virkeligheden,” siger Lasse Hørbye Nielsen.