Billeder af knuste ruder og sammenkrøllede sæder inde fra det forulykkede tog på Storebæltsbroen har i dag ramt forsiden på flere danske netmedier.

Politiet har ellers opfordret til, at ingen tog billeder af eller inde i det forulykkede tog. Men både DR og TV 2 Fyn har eksempelvis gjort det. De har forsvaret beslutningen med, at billederne er vigtige, for at offentligheden kan forstå ulykkens omfang.

Den vurdering bliver bakket op af lektor i digital innovation på ITU og forfatter til bogen ‘Digital journalistik’, Aske Kammer, der for Journalisten har fulgt mediernes dækning i løbet af formiddagen.

“Der er forskning fra eksempelvis 9/11, der viser, at det i dækningen af ulykker er vigtigt, at medierne formidler omfanget af skaderne – blandt andet ved billeder. Dermed ikke sagt, at man skal vise billeder af døde og tilskadekomne. Men i det her tilfælde med det smadrede togsæt kan det give mediebrugerne en bedre forståelse af, hvad der er sket,” siger Aske Kammer.

Han hæfter sig ved, at ingen medier har bragt billeder af tilskadekomne eller omkomne, og at man kun har vist de materielle skader.

“Det er dog en balance, hvor det ikke skal blive sensationsjageri, hvor man bare bringer det for at bringe det. Der er ingen tvivl om, at billederne inde fra toget er voldsomme. Men jeg synes ikke, og det er min personlige vurdering, at det kammer over i sensationsjageri,” siger han.

Roser for at sætte tempoet ned

Aske Kammer har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med, hvordan medier håndterer store nyhedshistorier med ulykker og tilskadekomne.

Her har det i flere år været en udfordring for medier både at bringe korrekte oplysninger og at bringe dem hurtigt. Der kan være en iboende konflikt imellem de to hensyn, forklarer han.

“Det er altid en udfordring at få fakta på plads og rapportere det i breaking news, fordi journalisterne ofte får informationerne parallelt med nyhedsbrugerne. Men det er mit indtryk, at der i denne sag i det store og hele har været bragt korrekte informationer,” siger Aske Kammer.

Han kritiserer dog, at der visse steder først blev skrevet, at der var cirka 160 passagerer på toget. Det blev siden officielt rettet til 131.

“Men det er en detalje i det store billede, og medierne har rettet fejlen, efterhånden som der er kommet mere præcis information fra myndighederne,” siger han.

Til Journalisten fortæller TV 2 Fyn, DR og Ekstra Bladet, at de alle har været tilbageholdende med at skrive, at der var omkomne i ulykken – og hvor mange omkomne, der var tale om – før man havde det bekræftet selvstændigt fra flere kilder eller officielt af myndighederne.

Det bliver rost af Aske Kammer.

“Den her tilbageholdenhed med at bringe informationer, de har fået bekræftet af kilder, fordi de ikke vil sige det officielt, tyder på, at man har vejet korrektheden som det tungeste hensyn, fremfor at man skulle være først med informationerne,” siger Aske Kammer.

Mindre blodtørst ved ulykker

Generelt vurderer han, at medierne i de seneste år er blevet bedre til at dække breaking news som eksempelvis ulykker eller terrorangreb.

“Det er min fornemmelse, at der er sket en form for modning. Det er klart, at der er forskellige hensyn til hurtighed og korrekthed, der støder sammen. Uden at have forskning på det vurderer jeg dog, at pendulet i de seneste år er svunget mere i retning af, at man vil have de korrekte informationer frem for at være dem, der kommer hurtigst ud,” siger han.

Han understreger, at det kan være vigtigt og rigtigt, at medier publicerer informationer om ulykker eller andre store begivenheder, før de har det fulde billede af situationen. Så længe de ikke gør det ud fra et hensyn, hvor det handler om at generere trafik.

“Den blodtørst, der tidligere har været i de her store sager, er blevet mere afdæmpet,” siger Aske Kammer.