Forsker: Det giver mening at vise det smadrede tog

Aske Kammer, lektor i digital innovation og forfatter til bogen 'Digital journalistik', har fulgt mediernes dækning af togulykken på Storebæltsbroen. Han roser dem for en tålmodig og korrekt dækning og vurderer, at det er forsvarligt at bringe billeder, der viser ødelæggelserne inde fra toget

Billeder af knuste ruder og sammenkrøllede sæder inde fra det forulykkede tog på Storebæltsbroen har i dag ramt forsiden på flere danske netmedier.

Politiet har ellers opfordret til, at ingen tog billeder af eller inde i det forulykkede tog. Men både DR og TV 2 Fyn har eksempelvis gjort det. De har forsvaret beslutningen med, at billederne er vigtige, for at offentligheden kan forstå ulykkens omfang.

Den vurdering bliver bakket op af lektor i digital innovation på ITU og forfatter til bogen ‘Digital journalistik’, Aske Kammer, der for Journalisten har fulgt mediernes dækning i løbet af formiddagen.

“Der er forskning fra eksempelvis 9/11, der viser, at det i dækningen af ulykker er vigtigt, at medierne formidler omfanget af skaderne – blandt andet ved billeder. Dermed ikke sagt, at man skal vise billeder af døde og tilskadekomne. Men i det her tilfælde med det smadrede togsæt kan det give mediebrugerne en bedre forståelse af, hvad der er sket,” siger Aske Kammer.

Han hæfter sig ved, at ingen medier har bragt billeder af tilskadekomne eller omkomne, og at man kun har vist de materielle skader.

“Det er dog en balance, hvor det ikke skal blive sensationsjageri, hvor man bare bringer det for at bringe det. Der er ingen tvivl om, at billederne inde fra toget er voldsomme. Men jeg synes ikke, og det er min personlige vurdering, at det kammer over i sensationsjageri,” siger han.

Roser for at sætte tempoet ned

Aske Kammer har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med, hvordan medier håndterer store nyhedshistorier med ulykker og tilskadekomne.

Her har det i flere år været en udfordring for medier både at bringe korrekte oplysninger og at bringe dem hurtigt. Der kan være en iboende konflikt imellem de to hensyn, forklarer han.

“Det er altid en udfordring at få fakta på plads og rapportere det i breaking news, fordi journalisterne ofte får informationerne parallelt med nyhedsbrugerne. Men det er mit indtryk, at der i denne sag i det store og hele har været bragt korrekte informationer,” siger Aske Kammer.

Han kritiserer dog, at der visse steder først blev skrevet, at der var cirka 160 passagerer på toget. Det blev siden officielt rettet til 131.

“Men det er en detalje i det store billede, og medierne har rettet fejlen, efterhånden som der er kommet mere præcis information fra myndighederne,” siger han.

Til Journalisten fortæller TV 2 Fyn, DR og Ekstra Bladet, at de alle har været tilbageholdende med at skrive, at der var omkomne i ulykken – og hvor mange omkomne, der var tale om – før man havde det bekræftet selvstændigt fra flere kilder eller officielt af myndighederne.

Det bliver rost af Aske Kammer.

“Den her tilbageholdenhed med at bringe informationer, de har fået bekræftet af kilder, fordi de ikke vil sige det officielt, tyder på, at man har vejet korrektheden som det tungeste hensyn, fremfor at man skulle være først med informationerne,” siger Aske Kammer.

Mindre blodtørst ved ulykker

Generelt vurderer han, at medierne i de seneste år er blevet bedre til at dække breaking news som eksempelvis ulykker eller terrorangreb.

“Det er min fornemmelse, at der er sket en form for modning. Det er klart, at der er forskellige hensyn til hurtighed og korrekthed, der støder sammen. Uden at have forskning på det vurderer jeg dog, at pendulet i de seneste år er svunget mere i retning af, at man vil have de korrekte informationer frem for at være dem, der kommer hurtigst ud,” siger han.

Han understreger, at det kan være vigtigt og rigtigt, at medier publicerer informationer om ulykker eller andre store begivenheder, før de har det fulde billede af situationen. Så længe de ikke gør det ud fra et hensyn, hvor det handler om at generere trafik.

“Den blodtørst, der tidligere har været i de her store sager, er blevet mere afdæmpet,” siger Aske Kammer.

6 Kommentarer

Dorte Larsen
4. JANUAR 2019
Højst en fodnote !
Højst en fodnote !
Jesper Bech Pedersen
4. JANUAR 2019
Hvad pokker har 40
Hvad pokker har 40 forbipasserende bilister med noget som helst at gøre???
Aske Kammer
4. JANUAR 2019
@ Suste Bonnén: Min vurdering
@ Suste Bonnén: Min vurdering er, at hvis folk overtræder færdselsloven, skal de naturligvis have en bøde for det. Mit forsigtige gæt er, at de pågældende bilister har fotograferet skaderne til "eget brug" (på fx sociale medier) - eftersom det næppe skortede på fotografer og kamerafolk fra nyhedsmedierne, der sikrede billeddækning af det skadede tog, har disse amatør-fotografier velsagtens ikke været i særligt høj kurs hos netop nyhedsmedierne.
Simon Aldra
3. JANUAR 2019
suste bonnen: De 40
suste bonnen: De 40 billistene er bøtelagt fordi de brukte mobiltelefon mens de kjørte bil. De brukte mobiltelefonene til å fotografere eller filme, men politiet har ikke bøtelagt folk fordi de filmet eller fotograferte, de har bøtelagt dem fordi de gjorde det mens de kjørte bil. Det er noe ganske annet.
Jens Gyldenkærne Jensen
3. JANUAR 2019
De 40 bilister er ikke en del
De 40 bilister er ikke en del af medierne. Og selvom nogle af deres billeder måske er blevet bragt af medierne, er det ikke dem artiklen handler om.

Flere