search

10 års dagen for den syriske borgerkrig: Det er stadig meget farligt for journalister

Et sted mellem 300 og 700 journalister er blevet dræbt i løbet af borgerkrigen. Flere syriske medier befinder sig i udlandet, da risikoen ved at drive medie inde i landet er for stor

I 2011 udbrød der demonstrationer i Syrien. De var en del af det såkaldte arabiske forår, og demonstranterne kaldte på mere demokrati i landet. Men demonstrationerne udviklede sig til en borgerkrig, som har været i gang siden.

Krigen påvirkede alle dele af landet, herunder også medier og journalister, fortæller Rune Friberg Lyme, Mellemøstenrådgiver hos International Media Support (IMS).

”Vi kunne se i starten, at dem, der primært dækkede demonstrationerne og konflikten, var medieaktivister. Sidenhen er der sket en slags opblomstring for syriske medier, og det er på trods af, at de har meget svært ved at operere inde i selve landet,” siger Rune Friberg Lyme.

Han nævner blandt andet, at uafhængige syriske redaktioner er blevet baseret uden for landets grænser. Ifølge Rune Friberg Lyme holder redaktionerne primært til i Europa, men før har de holdt til i både Libanon og Tyrkiet.

”De her redaktioner uden for landet samarbejder med korrespondenter inde i landet, som oftest må arbejde under jorden af frygt for deres egen sikkerhed,” siger Rune Friberg Lyme.

Ifølge Journalister uden grænser er et sted mellem 300 og 700 journalister blevet dræbt i løbet af borgerkrigen. Oveni skal lægges, at mindst 300 journalister er blevet anholdt, og op imod 100 journalister er forsvundet i landet.

Forskelle i landsdele

Hvilke forhold man som journalist har i Syrien er meget bestemt af, hvilken del af landet man er i, forklarer Rune Friberg Lyme.

”I de områder, Assad-regimet kontrollerer, har man meget ringe kår som uafhængig journalist, og man er et mål på grund af ens job,” siger han.

Kigger man nordpå, er situationen anderledes.

”I de nordøstlige områder, som er kontrolleret af de Syriske Demokratiske Styrker, er man relativt fri som journalist, men det kan være farligt, hvis man for eksempel opfattes som en, der bare vil tjene penge på konflikten,” siger Rune Friberg Lyme.

At være relevante uden at være der

Spørger man IMS og Rune Friberg Lyme, så er den største udfordring for syriske medier lige nu at forblive relevante, når de sidder i eksil. Det er en udfordring, som medierne har arbejdet med, lige siden konflikten brød ud.

”Lige nu er det en langsigtet udfordring, medierne har. Både fordi det er svært at være journalist inde i landet, men også fordi de skal finde ud af at være relevante for både syrere inde i landet, men også de syrere, som er drevet på flugt uden for landet,” siger han og tilføjer:

”Det har været noget, man har haft fokus på fra starten, og vi er optimistiske i forhold til, at de her eksilmedier begynder at have journalistisk kapacitet til at kunne udfylde den opgave.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen