Alenlange møder med den kurdiske efterretningstjeneste, der hælder den ene kop te med sukker op efter den anden, er den eneste måde at få adgang til al-Hol-lejren i det nordlige Syrien.

Så TV 2-fotografen Anders Albjerg har over flere dage sammen med sine kolleger fra kanalen siddet i store sofaer og drukket så mange kopper te, at han efterhånden har dårlig mave, da de tre får lov til at komme ind i lejren.

Det er den kurdisk-kontrollerede fangelejr, hvor danske kvinder og deres børn sidder til fange efter at have levet under Islamisk Stats kalifat.

Det er netop en familie, Anders Albjerg er rejst ned for at møde. De tre TV 2-kolleger følger Habibeh, der ikke har set sin datter Sara, siden datteren fem år tidligere forlod sin familie i Danmark for at rejse til Syrien.

Habibeh har ikke hørt fra sin datter i halvanden måned, da møderne med den kurdiske efterretningstjeneste bliver holdt.

Anders Albjerg kommer nærmest direkte fra årets Oscar-uddeling i Hollywood, hvor alt er poleret. Der er nærmest ingen chance for, at noget ved en toptunet prisuddeling går skævt.

14 dage inden rejsen til Syrien stod Anders Albjerg (tv) ved den røde løber i Hollywood. Foto: Privatfoto

Vil ikke filmes

Al-Hol-lejren er den diametrale modsætning. Der er beskidt, der er trangt. Kurderne kan overhovedet ikke svare på, hvor Sara bor.

Habibeh frygter, at det værste er sket for hendes datter. Chancen for at finde hende er ifølge Anders Albjerg meget lille.

Al-Hol-lejren huser i dag omkring 60.000 fanger. Ifølge Udenrigsministeriet befinder der sig 19 børn med tilknytning til Danmark i al-Hol og i den tilsvarende al-Roj-lejr. Foto: Ali Hashisho/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Habibeh i selskab med tv-holdet kommer ind i lejren, sker der alligevel, hvad de alle har håbet på. De finder Sara og hendes børn. Anders Albjerg sidder på afstand.

”Hun vil ikke filmes tæt på og med ansigt, så jeg sætter mig på en plastikstol og filmer, så jeg hele tiden er på 20 meters afstand. Man får ellers de bedste billeder, når man er tæt på,” fortæller Anders Albjerg.

Det er den scene, han har ventet på. Hvor mormor Habibeh møder sin datter og de børnebørn, der er født under Islamisk Stats sorte flag.

Klip slettet ét for ét

Aftalerne om at filme var klappet af, inden de kom ind i lejren. Men det betyder så langtfra, at Anders Albjerg kan ånde lettet op, da familiemedlemmerne har krammet hinanden.

”Da vi kommer ud og skal tilbage og sige farvel til kurderne, begynder de at beskylde os for at filme deres vagter i skjul. Det må man ikke, og det har jeg heller ikke gjort, for vi skal ikke bruge de vagter til noget. Hele historien handler om mødet,” siger Anders Albjerg.

TV 2-holdet bliver trukket ind i et rum med en kvindelig leder af lejren.

”Vi sidder i et rum, hvor hun ser første klip. Der er noget, der ikke måtte være der. Vi ved ikke, hvad det er. Så sletter hun bare klippet. Så begynder hun ellers at slette fra ende til anden,” fortæller Anders Albjerg.

Al-Hol-lejren i det nordlige Syrien er kontrolleret af kurdere. Foto: Ali Hashisho/Reuters/Ritzau Scanpix

Fotografen kigger med, mens klippene bliver slettet et for et. Lederen når frem til klippet, hvor familien bliver genforenet.

Alt andet materiale kan godt tåle at blive slettet. Det kan rekonstrueres, der kan laves interviews med Habibeh om rejsen i stedet. Men lige præcis det klip er uundværligt for Anders Albjerg.

”Jeg lægger mig på knæ og siger, at det er alt, vi har arbejdet for. Vi har været der i ni dage. Hun overvejer et lille øjeblik, og så bliver hun kold i øjnene, og så ryger klippet bare.”

”Vi er bare i chok. Vi er så meget i chok, da vi kommer ud derfra. Jeg kan ikke huske, om jeg havde tårer i øjnene, men det tror jeg, jeg havde,” fortæller Anders Albjerg.

Ubærligt ikke at have på bånd

Anders Albjerg og de to andre er i vildrede. Der er noget om, at optagelser på et hukommelseskort ikke nødvendigvis bliver fuldstændigt slettet med det samme.

”Vi skal bare have det her kort ud med det samme, og så rører vi det ikke resten af turen,” siger han.

De snakker med TV 2 hjemme i Danmark. De skal for guds skyld ikke selv forsøge at genskabe noget som helst, men komme hjem og få nogle professionelle til at se på det. De afleverer kortet til den visuelle chef i dokumentargruppen.

”En uge efter sletningen får vi at vide, at alt er genskabt. Hvert eneste klip. Det var den vildeste lettelse overhovedet, og det er jo ikke fest og ballade at være i Syrien,” siger Anders Albjerg og fortsætter:

”Vi ved jo, at vi havde mødt Sara. Vi så mødet, og vi har aldrig set eller vist sådan et møde før. At det kun skulle være oppe i vores hoveder og ikke på bånd, var ubærligt.”

Billederne bliver da heller ikke kun i hovedet på TV 2-holdet og Habibeh. De bliver til dokumentaren ’Mine børnebørn er fanget’, der blev sendt på TV 2 i marts sidste år.

Og fredag vandt Anders Albjerg prisen for årets lange indslag til tv/web ved Årets Pressefotos.

”Det betyder utroligt meget, at kolleger synes, at vores arbejde fortjener at vinde. Jeg vandt den korte historie tilbage i 2016 med Rasmus Tantholdt fra Libyen, hvor jeg fik filmet nogle, der fik tæsk med en stok. Jeg er utroligt glad og stolt,” siger Anders Albjerg.