search

Vi satte fotograferne Ulrik Pedersen, Heine Pedersen og Sofie Amalie Klougart på en svær opgave. Foto: Ulrik Pedersen, Karen Persøe, Sofie Amalie Klougart

i

Vi spurgte tre fotografer om Årets Pressefoto: Hvad får pulsen til at stige – og hvad får den til at falde igen?

Første fotograf, vi spørger, er Ulrik Pedersen, som er fotograferende kommunikationskonsulent hos Tøndermarsk Initiativet og tidligere fotochef på JydskeVestkysten:

Ulrik Pedersen: ”Det var først, da jeg så billedet, at jeg virkelig forstod historien om Godhavnsdrengene. Mandens ansigt kan læses som en åben bog, og gennem hans øjne forstod jeg, hvor meget der er på spil i den historie. Det går lige ind. Billeder fremkalder forskellige følelser i mig: Det gør virkelig ondt at se. Der er en sorg i hans ansigt, men også en smule stolthed. For søren – det ansigt går lige i maven.” ↓

Årets Pressefoto og Årets Nyhedsbillede er taget af Sarah Hartvigsen Juncker, som er fotojournaliststuderende. Det er taget for Dagbladet Information og har titlen ’Godhavnsdrengene’.

Årets Pressefoto – bedst og værst 8

 

Ulrik Pedersen: ”Hvis jeg i december 2019 var blevet spurgt, hvem årets person ville blive, ville jeg have svaret Greta Thunberg. Så det er oplagt, at det er hende, der er Årets Portræt. Det er et fint portræt, godt håndværk. Men jeg mangler et ekstra lag. Jeg kan godt lide portrætter, der giver ny viden, og her bliver jeg bare bekræftet i, at der brænder en vred og passioneret flamme i hendes øjne. Men den opfattelse har jeg allerede af hende. Jeg savner en ny fortælling – eller sider af hende, som kan gøre os klogere.” ↓

Årets Portræt, enkeltbillede, er taget af Lærke Posselt (freelance). Titlen er ’Alle fremtidige generationers øjne hviler på jer’.

Årets Pressefoto – bedst og værst 7

 

 

Næste fotograf, vi spørger, er Heine Pedersen, som er freelancefotograf, tidligere redaktionschef på Scanpix, billedchef på Politiken og fotograf på Ugens Rapport og Alt om Sport:

Heine Pedersen: ”Marie Halds billede af en tyk pige rammer, når man ser det. Det ramte mig. Marie Hald er gået ind i sagen med at fotografere tykke piger, og det er nok derfor, hun fotograferer det så flot. På billedet ser man Marte fra Oslo uden en trævl på kroppen. Det er et klassisk fotografi, hvor lyset ligger smukt, og Marte er smuk.

Det er et pinup-billede af en pige, som ikke er en klassisk pinup.

Marie Hald er uddannet som nyhedsfotograf. Nu har hun sin egen stil, hvor hun krydser reportage med kunstfotografi på en måde, som ikke råber op. Jeg har haft Marie Hald som praktikant på Scanpix, og hun kommer tæt på folk i kraft af sin personlighed og kan derfor lave serier over længere tid om følsomme emner.” ↓

Med på udstillingen, Marie Hald (Moment Agency) med titlen ’Jeg er tyk’.

 

Heine Pedersen: ”Det er et klassisk 112-billede, som det giver mening for Ekstra Bladet at bringe. Jeg har stor respekt for 112-fotografi, men billedet hører bare ikke hjemme på en udstilling for Danmarks bedste pressefotografier. Det er et billede med en ikke særligt spændende komposition, som mange har taget med deres mobiltelefon. Jeg ved ikke, hvad der skete i dommerværelset, da de tog det billede med.” ↓

Med på udstillingen, Kenneth Meyer (Ekstra Bladet) ’Eksplosioner i København’.

 

Sidste fotograf, vi spørger, er Sofie Amalie Klougart, som er freelancefotograf med base i Oslo. Hun er tidligere fotochef på norske Morgenbladet:

Sofie Amalie Klougart: ”Den serie, som berørte mig dybest, var Oscar Scott Carls serie fra Red Barnet Ungdoms Sommerlejr for asylbørn i og omkring en dansk spejderhytte. Fotografierne skildrer de fineste øjeblikke, hvor man som beskuer får lov til at se, at disse børn – på trods af alt – stadig er børn. Fotografen har taget nogle gode, konsekvente valg. Blandt andet ser man ingen ansigter af voksne i hans serie, hvorfor illusionen om at befinde sig et sorgfrit sted uden voksenskabte problemer og indblanding etableres. Det er næsten umuligt ikke at komme til at tænke på W. Eugene Smiths bidrag til verdens mest ikoniske fotoudstilling ’The Family of Man’ med værket ’Walk to Paradise Garden’ fra 1946 af fotografens egne to børn. Ligesom i W. Eugene Smiths fotografi ser man i Oscar Scott Carls serie børn gå med ryggen vendt mod kameraet i idyllisk natur. For W. Eugene Smith var dette fotografi et vendepunkt, da han tog det efter at være hjemvendt fra Anden Verdenskrig, dødeligt såret og dybt deprimeret. Om netop det billede skulle han have udtalt: ”I suddenly realised that at this moment, in spite of everything, in spite of all the wars … I wanted to sing a sonnet to life and to find the courage to go on living it.” Lige præcis disse ord er jo sjældent dem, man sidder tilbage med efter Årets Pressefoto, hvor meget ødelæggelse og lidelse præsenteres. Så at man overhovedet kommer til at tænke på dem gør, at denne serie bør hyldes.” ↓

Årets Reportage, Danmark, Oscar Scott Carl (Berlingske). Titlen er ’Børn for en weekend’.

 

Sofie Amalie Klougart: ”Årets fotografiske nedtur under Årets Pressefoto må for mig være Årets Kulturbillede. Ikke fordi billedet i sig selv er dårligt, for det rummer både humor, absurditet, kompositorisk snilde og timing, men fordi kategorien virker besynderligt uambitiøs i denne konkurrence. Jeg ville i stedet ønske, at man oprettede kategorier, som man som forbund gerne vil opfordre sine medlemmer til at lave mere af. Det kunne eksempelvis være en kategori for klimarelateret fotografi eller andre emner, som burde blive dokumenteret i vores samtid.” ↓

Årets Kulturbillede, Bo Amstrup (freelance) med titlen ’De er nok det ærligste publikum, jeg nogensinde har haft’.

 

 

Kommentarer
6
Stine Bolther
28.03.20 23:04
Kære fagblad Hvad får jer til at lave denne artikel? Hvorfor skal nogle af årets pressefotos nedgøres og udråbes som billeder, der "får pulsen til at falde"? Jeg synes, hvert eneste billede er flot på hver sin måde og har en historie at fortælle. Netop det har juryen også fundet.
Derfor kan jeg ikke forstå, hvad vi skal bruge sådan en nedsættende artikel til? Hvis jeg var fotograf, og mit billede var blevet udvalgt af juryen, skulle jeg da have lov til at glæde mig over det. Ikke udskammes. Med undrende hilsen Stine Bolther, journalist
Fremhævet af Journalisten
Jakob Albrecht
30.03.20 10:21
Kære Stine
Tak for din kommentar.
Hver gang Årets Pressefoto bliver uddelt, er der en livlig diskussion af årets vindere. Hvad er godt, og hvilken tendens afspejlet årets priser?
Sidste år var der for eksempel kritik af, at mange billeder var afkoblet nyhedsdagsordnen.
I år har vi spurgt tre fotografer, hvad de synes godt om og mindre godt om ved Årets Pressefoto 2019, og der er ingen af billederne, som bliver nedgjort.
Mvh Jakob Albrecht, fagbladet Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Stine Bolther
30.03.20 12:46
Kære Jakob tak for dit svar. Jeg synes dog ikke, at det er rigtigt, når du siger, at ingen billeder bliver nedgjort. Det gør dem, I skriver "får pulsen til at falde" og så uddyber med forklaringer om, hvorfor det foto og det foto dog er med i juryens udvalg.
Men tak for dit svar og fortsat god dag
Mvh Stine Bolther
Fremhævet af Journalisten
Peter Simonsen
30.03.20 12:57
Mon det kan tænkes, at kritikken fra Stine Bolther, tidligere krim på Ekstra Bladet, kan have noget at gøre med, at et af de billeder, som en af de her adspurgte fotografer ikke er så begejstret for, er et kriminalfoto leveret af Kenneth Meyer, Ekstra Bladet? Som hun kender personligt? Alle hytter deres egne dagsordener i det skjulte.....
Fremhævet af Journalisten
Stine Bolther
30.03.20 19:22
Kære Peter
Det må du gerne mistænke mig for. Jeg kender Kenneth ja, men jeg ved ikke, hvordan han har det med denne artikel. Det har jeg ikke drøftet med ham. Men det jeg bare anfægter er, at man hylder vores fotografer med en flot årlig pris - og så laver vores fagblad denne vinkling. Udfra de billeder, som juryen har udvalgt. Prøv at se på de andre billeder, som "får pulsen til at falde" - er det noget, man som de prisvindende fotografer kan få noget ud af at læse?
Fremhævet af Journalisten
Benny Kühnell
03.04.20 12:16
Ja der er kamp til stregen når det gælder “Åres Pressefoto”. Men hvorfor nedgøre 112 fotos? Det er og bliver en del af hverdagen på samme vilkår som andres foto. Syntes jeg kan spore en del misundelse.

Godt gået Kenneth.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen