»Jeg har dækket en del krige, og det her har suverænt været den sværeste.«

Sådan siger DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund om krigen i Syrien, der i denne uge har stået på i fem år. Han har siden da været inde i Syrien syv gange, senest i sommer. Og selv om han og kollegerne gør, hvad de kan, mener han ikke, at dækningen er god nok. 

»Vi dækker ikke Syrien godt nok. Men det skyldes, at det er en ekstremt svær konflikt at dække. Og det er klart blevet meget værre i løbet af de sidste fem år. I 2011, 2012 og i begyndelsen af 2013 kunne vi komme ind på oprørssiden, og kidnapningsfaren var ikke så stor. Men i dag kan vi slet ikke komme ind på Islamisk Stats side, og folk bliver kidnappet konstant på oprørernes side,« siger han. 

Det betyder, at mediernes dækning af konflikten i Syrien i dag næsten kun sker fra de regimekontrollerede områder, hvor journalister kan komme ind. Og det har gjort det rigtig svært for medierne, mener Michael S. Lund. Freelancejournalist Nagieb Khaja er enig:

»Jeg vil sige, at danske medier bestræber sig på at dække den her konflikt så objektivt som muligt. Men det er rigtig svært at dække konflikten lige så godt nu som i begyndelsen af oprøret,« siger han.

Man oplever ikke luftbombardementer 

I slutningen af 2015 var Nagieb Khaja selv inde i de oprørskontrollerede områder i Syrien. Så vidt han ved, er der kun tre-fire andre vestlige journalister, som har gjort det samme inden for de seneste seks måneder.   

»Og det er jo et kæmpestort problem for dækningen. Det kan i værste fald skævvride dækningen og gøre, at livet og holdningerne i de regimekontrollerede områder bliver opfattet som noget, der afspejler livet og holdningerne i hele Syrien,« siger han. 

Hvad kommer du ind og oplever på oprørernes side, som man savner i dækning fra regimets områder?

»Når man er på regimets side, er der jo for det første ikke luftbombardementer. Det er den værste side af konflikten, som man som journalist kan komme til at mærke. Man kommer ikke til at kunne forstå, at du aldrig kan være sikker på at overleve den ene eller den anden dag, når du bor i de oprørskontrollerede områder. Du har et helt andet liv der end i de regimekontrollerede områder,« siger Nagieb Khaja.

Svært at verificere billeder og historier

Michael S. Lund fortæller, at DR blandt andet forsøger at kompensere for, at de ikke er til stede på landjorden på oprørenes side, ved at tale med flygtede, og ved at interviewe kilder over Skype.

»Men det er jo ikke det samme som at være til stede og lave reportager på landjorden. Den gode reportage og den gode journalistik bliver bare lavet, når du er på stedet. Vi kan fortælle meget med øjenvidneberetninger, men det er bedre at være der selv,« siger han.

Hvad betyder det konkret for jeres dækning, at I ikke er det?

»Helt banalt betyder det for eksempel, at det er svært at tjekke, hvor koalitionens bomber rammer, og om de rammer de steder, som de siger. Vi kan heller ikke verificere alle historier om gasangreb, tøndebomber, massakrer osv. Der er ekstremt meget propaganda og misinformation i Syrien. Både fra styrets side, men også fra oprørernes og Islamisk Stats side,« siger han og tilføjer:

»For eksempel bliver der delt masser af falske billeder. Jeg bruger meget tid på at tjekke, om de billeder, der kommer ud, er falske. Det kan være svært – uanset om det er billeder af belejringer, kemiske angreb eller massakrer.«

»Det er den mest dækkede konflikt i verden«

Selv om Nagieb Khaja er blandt de relativt få vestlige journalister, der løber den risiko, det er at rejse ind på oprørernes side, vil han ikke klandre andre medier og journalister for ikke at gøre det samme:

»Jeg godt forstå, at der er mange, som ikke er villige til at løbe den risiko. Man kan ikke bede nogen mennesker om at overskride deres egne grænser. Det er utroligt svært at komme ind, fordi man risikerer at blive kidnappet eller fanget på grænsen. Men jeg kan blive kritisk, hvis mine billeder derindefra ikke bliver eksponeret nok,« siger han.

Bliver konflikten i Syrien dækket for lidt?

»Jeg synes, den bliver dækket nok. Det er den mest dækkede konflikt i verden. Man kan argumentere for, at Libyen eller Yemen eller Afghanistan ikke bliver dækket nok. Men ikke Syrien – der er enormt meget fokus. De mangler, der er, ligger i måden, man gør det på.«

Michael S. Lund er enig:

»Selvfølgelig kan man altid ønske sig mere – men hvis man ikke ved, at der er borgerkrig i Syrien, så har man boet under en sten de sidste fem år,« siger han.

TV 2 åbner korrespondentkontor i Damaskus

TV 2 har i dag sendt en pressemeddelelse ud om, at de som den første vestlige tv-station åbner et korrespondentkontor i Damaskus og har fået permanent visum til Syrien.

”Med et kontor i Damaskus kommer vi tættere på begivenhederne og sandheden og har dermed også et bedre udgangspunkt, når vi skal filtrere den propaganda, der strømmer ud fra alle parter i krigen,” siger korrespondent Rasmus Tantholdt.

Han er bevidst om, at det syriske styre, der kontrollerer Damaskus, forsøger at påvirke vestlige mediers journalistik.

”Optimalt skulle man have et kontor i både Islamisk Stats selvudråbte hovedstad Raqqa, i Aleppo, hvor flere forskellige oprørsgrupper kæmper, og i Damaskus for at kunne dække konflikten fra alle sider. Desværre er det umuligt. Det er alt for farligt at begive sig ind i de områder, som terrorbevægelsen Islamisk Stat kontrollerer, og det er for risikabelt at have en fast base de steder, der kontrolleres af andre oprørere,” siger Rasmus Tantholdt.