I en henvendelse til udenrigsminister Jeppe Kofod (S) opfordrer Danske Medier, Dansk Journalistforbund og IMS nu regeringen til, at Danmark skal bistå med hurtig hjælp til de afghanske journalister og mediefolk, som har hjulpet dem i Afghanistan.

I det fælles brev opfordrer de tre organisationer udenrigsministeren til at handle hurtigt af hensyn til afghanske mediefolks sikkerhed:

”Danske Medier, IMS og DJ beder den danske regering om – som en del af den vigtige, igangværende samlede indsats – at bistå med hurtig, sikker og effektiv hjælp til de afghanske mediearbejdere, der måtte være i umiddelbar fare, i et forsvar af den fri presses repræsentanter.”

I henvendelsen bliver der lagt vægt på, at hundredvis af journalister og andre mediearbejdere er i yderste fare efter Talebans hastige erobring af Afghanistan. Derfor beder de tre organisationer også om opbakning til journalister, som af forskellige årsager må blive i landet:

”De kommende timer og dage bliver afgørende for mange. For de mediearbejdere, der vælger eller er nødsaget til at blive tilbage, håber vi på fortsat dansk opbakning til journalisterne i deres arbejde med at sikre den afghanske befolknings adgang til information.”

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, uddyber over for Journalisten, at det ikke nødvendigvis handler om at evakuere mediefolkene, men at de bliver bragt i sikkerhed.

Appellen kommer, efter at Taleban har overtaget store dele af Afghanistan inklusive landets hovedstad, Kabul, som den militante bevægelse vandt kontrol over søndag. Talebans hastige fremmarch har fornyet frygten hos journalister over hele landet, som har hjulpet vestlige medier.

Senest har The Washington Post, The New York Times og The Wall Street Journal sendt en fælles henvendelse til USA’s præsident, Joe Biden, om at få hjælp til at få deres afghanske kolleger ud af landet, ligesom en række tyske medier har opfordret den tyske regering til at tilbyde sikkerhed til afghanske mediefolk.

TV 2 står udenfor 

Hos flere danske medier, som Journalisten har været i kontakt med, er man enig i opfordringen til udenrigsministeren. Hos Kristeligt Dagblad ser chefredaktør Erik Bjergager med stor bekymring på de afghanske journalisters sikkerhed.

Han forstår derfor heller ikke, hvorfor de afghanske mediefolk ikke er blevet tilbudt samme hjælp som de tolke, der har assisteret de danske myndigheder:

”Pressen spiller en fuldstændigt afgørende rolle i opbygningen af et demokrati. Derfor er der også et misforhold mellem det, at tolke, som har bistået den danske stat, kan få asyl, hvorimod der ikke gives samme ret til de personer, som har bistået den danske presse,” siger han.

Også Politikens chefredaktør, Christian Jensen, ser med alvor på de afghanske journalisters situation:

”Vi har en konkret og moralsk forpligtigelse til at hjælpe de afghanske mediefolk, som har hjulpet danske medier. Vi har undersøgt, om der er nogen, vi har forpligtigelser til at hjælpe, og det er der ikke noget, der tyder på lige nu,” siger han og fortsætter:

”Men vi undersøger stadig muligheden for, om og hvordan vi i givet fald meningsfuldt kan yde støtte til andre, der må have behov for det.”

Mens B.T.’s chefredaktør, Michael Dyrby, kalder det for en ”nødvendig løsning” at hjælpe de afghanske mediefolk, så ser TV 2’s nyhedsdirektør, Ulla Pors, anderledes på sagen. I et skriftligt svar skriver Ulla Pors:

”TV 2 kan som uafhængigt nyhedsmedie ikke stå bag en politisk opfordring. Men vi håber naturligvis på sikkerhed til alle i det kaosramte Afghanistan – herunder dem, der har hjulpet mediefolk fra hele verden med at kunne dække en svær situation under ekstreme forhold.”

Svær balancegang

Selv om Kristeligt Dagblad bakker op om, at den danske stat skal tilbyde hjælp til de afghanske mediefolk, er situationen ifølge chefredaktøren kompleks.

Erik Bjergager peger på, at det bliver en svær balancegang at finde ud af, hvor mange mediefolk som skal hjælpes ud af landet:

”Det skulle nødigt være sådan, at alle, der har hjulpet, per definition fik ret til ophold i et vestligt land. For hvis man tænker den tanke til ende, så risikerer man at fjerne en del af de centrale piller i opbygningen af et nyt samfund i Afghanistan,” siger han og fortsætter:

”Hvis man giver asyl til alle de mediefolk, som har hjulpet til i landet, så vil man unægtelig få et stort videnstab i hele landet.”

Dansk Journalistforbund skønner, at det drejer sig om 20 afghanere, der har arbejdet for danske medier i landet. Dansk Journalistforbund har derfor også tidligere sendt en opfordring til den danske regering om at tilbyde dem visum, men i øjeblikket tilbyder Danmark kun evakuering til personer, som har været ansat af den danske stat inden for de seneste to år.

75.000 kroner til safehouses

Journalistforbundet oplyste tidligere i dag, at det har sendt en ekstrabevilling på 75.000 kroner til det af International Media Support-støttede Afghan Journalists Safety Committee (AJSC).

Siden januar har forbundet doneret 341.000 kroner til mediearbejdere i Afghanistan gennem fonden, der har safehouses flere steder i Afghanistan, hvor journalister i øjeblikket søger i sikkerhed.

Washington Post beskrev tidligere i dag, at en gruppe på 204 personer bestående af flere af de afghanske journalister, der har arbejdet for avisen selv, Wall Street Journal og The New York Times, og deres familiemedlemmer befinder sig i den kaotiske lufthavn i Kabul i håb om at kunne forlade landet.

Ifølge New York Times sidder mere end 100 journalister ansat af den amerikanske regerings egne radiostationer i Afghanistan tilbage i landet uden hjælp fra USA.

Mens arbejdet med evakuering af Nato-landenes ansatte står på, er Taleban begyndt at patruljere i gader og stræder, og ifølge The Wall Street Journal er bevægelsens medlemmer begyndt at gå fra dør til dør til hjem og kontorer, der huser regeringsmedlemmer og nyhedsmedier.