Der er nogle billeder, vi nærmest altid vil huske.

Billedet af den vietnamesiske pige, der blev ramt af napalm i 1972. Billederne af det første tvillingetårn i New York, der står i flammer, mens et fly rammer det andet. Fotoet af den kurdiske dreng Aylan Kurdi, der er druknet på sin vej til Europa.

I disse dage er det også billeder, der vil få ikonisk status, der kommer ud fra Afghanistans hovedstad, Kabul, efter at Taleban har taget magten over landet efter 20 års krig.

”Det bliver et fælles referencepunkt. Napalm-pigen har næsten samme funktion som et logo. Du kan vise det billede til 95 procent af den voksne befolkning, og så vil de kunne sige, at vi skal høre om Vietnam-krigen,” siger Peter Hove Olesen, fotochef på Politiken.

Nyhedsmedier stod ifølge Peter Hove lige efter Kabuls fald over for den udfordring, at det var småt med professionelle fotografer til stede i Afghanistan og i den militære del af Kabuls lufthavn, der bliver brugt til evakueringer.

Mangel på fotografer

Derfor vil det næppe være stillbilleder, der kommer til at hjemsøge hukommelsen, og som vi vil kunne huske i søvne, hvis vi bliver vækket midt om natten om 20 år.

”Når vi skal huske tilbage på de her dage og Kabuls fald, er det måske videoerne, vi vil huske bedst. Det var dem, der var. Det var dem, der kom ud. Havde der været stillbilleder af de mennesker, der løb efter det store fly og prøvede at sidde på landingsstellet, havde det været dem. Men de er der ikke,” siger han.

Og der er særligt én video, der vil brænde sig fast på nethinden på samme måde som videoerne fra World Trade Center den 11. september 2001, hvor man kunne se mennesker kaste sig ud af tvillingetårnene.

I disse dage er det videoer med afghanere, der har forsøgt at klamre sig fast til landingsstellet, og som styrter ned fra et fly på vingerne, der cirkulerer.

Oh my God.

Desperate Afghans are hanging on the plane tires and falling from the sky near the Kabul airport pic.twitter.com/OhIscfDNWd

— Ragıp Soylu (@ragipsoylu) August 16, 2021

”Det er markant ude i det absurde, at den her krig slutter med det samme billede taget med 20 års mellemrum. Det er – i mangel på bedre ord – absurd.”

”Den konflikt starter med falling man fra World Trade Center og slutter næsten præcis 20 år senere med en mand, der falder af en flyver i Afghanistan. Det er 20 års krig, der rammes ind af de begivenheder,” siger Peter Hove Olesen.

Han er ikke i tvivl om, at et det stillbillede af det øjeblik ville have skrevet sig ind i historiebøgerne.

”Men det findes ikke som stillbillede. Det ville være blevet delt og spredt overalt. Man kan se en lille sort plet på et grab fra videoen. Det ville have skrevet sig ind, fordi absurditeten i, at det er det samme motiv, der går igen i den samme konflikt med 20 års mellemrum, er så vild,” siger han.

Billede fra fly viser desperationen

Skal der alligevel peges på ét foto, der får en særstatus, er det billedet fra flyet, der har 640 afghanere ombord. Et amerikansk militærfly, der er beregnet til 134 passagerer, men som forlod Kabul med fem gange så mange mennesker ombord.

”Det billede viser desperationen og katastrofen i, at det gik så hurtigt, som det gjorde. Vi ser regeringsledere sige, at de ikke vidste, det ville gå så stærkt, og det kan vi se på det her billede, at det gjorde. Der er ikke engang bagage med, og det siger noget om, hvor hurtigt det er gået for de her mennesker,” siger han.

640 afghanere nærmest uden bagage kom ombord på flyet, der er lavet til omkring 130 passagerer. Foto: Courtesy Of Defense One/Reuters/Ritzau Scanpix

Da nyheden om Talebans magtovertagelse i Kabul skulle på forsiden af danske aviser mandag morgen, valgte både Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og B.T. præcis det samme billede.

Dagens forsider✈️ #dkmedier pic.twitter.com/SiyvIepcY1

— Thomas Søgaard Rohde (@Thomas_Rohde) August 17, 2021

Et billede, som ifølge Peter Hove Olesen igen viser, hvor desperat situationen i hovedstaden blev i løbet af få timer.

”Vi har alle prøvet at flyve, men det er sjældent, man står oven på flyveren, så det viser afghanernes desperation.”

Billedet blev dog valgt til forsiden lidt af nød, fordi der ikke var så mange andre fotos fra lufthavnen at vælge imellem.

”Jeg ville gerne have haft billede inde fra flyet på mandagens forside. Det er bare et mere dramatisk billede,” siger Peter Hove Olesen.

Han sammenligner det med billedet fra den palæstinesiske flygtningelejr Yarmouk i Syrien, der kom ud i 2014.

Billedet fra Yarmouk kom ud i 2014 og skabte overskrifter i alverdens medier. Foto: Handout ./Reuters/Ritzau Scanpix

På det tidspunkt havde der ikke været pressefotografer i bydelen, og de færreste havde nogen anelse om, hvordan der så ud. Og så dukker billedet op, hvor tusinder af syrere står i kø for at få udleveret mad med sønderbombede bygninger omkring sig og en støvsky over.

”Det var det overraskende i, at det så sådan ud kombineret med billedets sjældenhed, fordi der ikke var nogen vestlige fotografer. Lige pludselig får vi sådan et billede ud, hvor man tænker ’hold nu kæft’. Det er det samme med det billede fra flyet,” siger Peter Hove Olesen.

Billeder peger tilbage på tidligere ikoner

Trods manglen på billeder fra Afghanistan i disse dage, er der alligevel flere, der gør stærkt indtryk.

Peter Hove Olesen peger blandt andet på helikopteren, der hænger over den amerikanske ambassade, og et billede af en Taleban-kriger på køleren af en Humvee, der er på vej ind i Kabul.

Begge har historiske referencer, de læner sig op ad. Det ene er billedet af en helikopter, der hænger over den amerikanske ambassade i Kabul, inden den begynder at evakuere de ansatte.

Billedet i sig selv viser ikke evakueringen, men fordi vi ved, hvad der var i gang, peger det direkte tilbage på evakuering i Saigon. Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix

Nærmest det samme billede kom fra Saigon i Vietnam, og præsident Joe Biden sagde for omkring en måned siden, at man aldrig ville se de samme scener i Kabul.

”På billedet fra Kabul ser vi ikke nogen mennesker stå på taget af bygningen, og helikopteren hænger også for højt. Det er jo egentlig bare en helikopter over en bygning, men vi ved, at de evakuerer, som de gjorde i Saigon, og det giver det en ikonisk værdi,” siger Peter Hove Olesen.

Det andet er billede af en Taleban-kriger, der sidder på kølerhjelmen af en Humvee, der er på vej ind i Kabul.

”Det taler igen til noget, vi har set før. Jeg har siddet og set på 20 negativ-film fra 1996, da Taleban sidste gang rullede ind i Kabul. Det er så i sort hvid, men det er næsten det samme billede. Det har en ikonisk kvalitet.”

Taleban-medlemmer kørte ind i Kabul søndag. Jim Huylebroek/New York Times/Ritzau Scanpix