»Jeg synes, man kobler journalistikken lidt fra og laver ren name-dropping eller adresse-dropping. Det er en ærgerlig måde at bruge det på.«
Sådan siger Politikens graverchef, John Hansen, i dag, oven på flere mediers dækning af den database med navne trukket ud af de såkaldte Panama-papirer, som i aftes blev offentliggjort.
Databasen indeholder navne på blandt andet selskaber i skattely og personer fra de 11,5 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, som Politiken og DR som de eneste danske medier har haft adgang til via journalistsamarbejdet ICIJ.
I aftes frigav ICIJ en del af materialet, så alle kunne søge i det. Men det førte til, at flere danske medier var lidt for hurtige til at skrive historier på materialet.
Under en time efter databasen var blevet offentliggjort, bragte bt.dk en artikel om, at den kendte advokat Knud Foldschacks navn optræder i de kontroversielle papirer. Og kort efter publicerede TV 2 Nord en artikel med et interaktivt kort, hvor man kan zoome ind på fem nordjyske adresser, der optræder i dokumenterne.
Havde ikke researchet før publicering
Inden publiceringen af deres artikel havde TV 2 Nord hverken researchet på de fem adresser eller kontaktet personerne, der bor på adresserne. Det bekræfter chefredaktør Jesper Christiansen over for Journalisten.
Og det vækker kritik fra John Hansen, Politiken:
»En historie som den, TV 2 Nord har lavet, ville jeg i hvert fald ikke lave. Ved at koble de her adresser med #Panamapapers, sætter du adresserne i forbindelse med skattesnyd uden reelt at vide, om det er tilfældet. Hvis jeg selv boede på en af de adresser, ville jeg da være ked af det. Det skaber jo nogle myter,« siger han.
I dag fortryder TV 2 Nords chefredaktør mediets første take på historien:
»Det gik for hurtigt i aftes. Hvis man skal være klog her dagen efter, skulle vi måske have undladt at skrive adresserne. Og så bare have skrevet, at det var fem nordjyske byer,« siger han.
Men det interaktive kort ligger stadig på jeres artikel. Hvorfor har I ikke fjernet det?
»Vi overvejer lige nu, hvad vi skal gøre. Men det er jo ikke sådan, at vi i artiklen siger, at der ligger noget kriminelt bag,« siger Jesper Christiansen.
Mistænkeliggør I ikke alligevel de her adresser og dem, der bor på dem?
»Det er ikke den intention, vi har haft. Læser man det sådan, skal vi måske ind og korrigere,« siger han.
Efter Journalistens henvendelse har TV 2 Nord fjernet det interaktive kort og opdateret artiklen. Jesper Christiansen understreger, at det ikke sker på grund af Journalistens henvendelse.
Graverchef researchede selv på Knud Foldschack
Også BT har efter publiceringen været inde og rette i artiklen ”Kendt Christiania-advokat optræder i kontroversielle Panama-papers”, hvor der stod, at advokat Knuds Foldschack optræder i dokumenterne.
Nu fremgår det, at ”BT beklager fejlen”, og at det i stedet er bekræftet, at der er tale om en anden ”Knud Foldschack”. I en mail til Journalisten skriver avisens chefredaktør Olav Skaaning Andersen:
"Vi har lavet en klar fejl, og det beklager vi. Vi ringede til Knud Foldschack, men vi burde have ventet med offentliggørelse, indtil vi var sikre på, at oplysningerne var rigtige. Artiklen lå meget kort tid på nettet, og efterfølgende rettede vi klart og tydeligt øverst i artiklen."
Selv har advokaten Knud Foldschack til tv2.dk udtalt, at han er ked af at blive forbundet med skattely. Hans bror har til samme medie bekræftet forvirringen, men afvist at have penge i skattely.
På Politiken undrer graverchef John Hansen sig over, at fejlen overhovedet kunne ske:
»Knud Foldschack-fadæsen kunne være undgået med research, inden man publicerede. Jeg har selv været der for nogle måneder siden, da jeg faldt over Knud Foldschacks navn i dokumenterne. Jeg troede da også, at det var dén Knud Foldschack. Men det fandt jeg så ud af i researchen, at det ikke var,« siger han.
Grundregel i journalistik at konfrontere først
John Hansen fortæller, at han ikke havde »skænket det en tanke« at advare sine kolleger på andre medier om navneforvirringen, inden databasen i aftes blev offentliggjort.
Tænker du nu, at det måske havde været en god idé?
»Nej, det ville nok føre for vidt. Der er mange forvekslingsmuligheder i databasen. Og ICIJ har jo selv givet en generel advarsel i forbindelse med offentliggørelsen om, at man netop skal passe på med at tage for givet, at de her navne har forbindelse til skatteunddragelse,« siger han og tilføjer:
»Jeg skal ikke gøre mig hellig; mine kolleger har jo kun navnene, og de har ikke haft samme mulighed som mig for at efterprøve dem. Men det retfærdiggør bare ikke, at man bringer navne og adresser uden at konfrontere. Det er en grundregel i journalistik.«
Bliver en gabestok
Modsat andre medier har Politiken valgt, at de ikke selv vil facilitere databasen ved at indlejre den i deres omtale, fortæller John Hansen.
Var det en god idé af ICIJ at gøre databasen offentlig, synes du?
»Jeg har det lidt dobbelt med det. I princippet er jeg enig i, at de her oplysninger burde være offentlige. Men i sammenhængen kan det blive en gabestok, når nogle medier bringer rå navnelister. Databasen kommer til at fremstå som en liste over skattesnydere – og det er det jo ikke nødvendigvis. Omvendt er jeg sikker på, at databasen kan bruges til noget fornuftigt, hvis det ikke går så hurtigt som i aftes,« siger han.
På Politiken har I jo selv haft adgang til dokumenterne i mange måneder. Sidder du ikke bare på din høje hest og peger fingre ad de andre medier nu…
»Jeg har ikke behov for at pege fingre ad nogen. Jeg kan sagtens forstå, at man kaster sig over det her, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må have været super irriterende for andre medier, at vi har haft dokumenterne, og de ikke har. Men jeg ærgrer mig bare over, at man ikke laver helt grundlæggende research, inden man offentliggør,« siger han.
Opdateret kl. 14.17: Mailsvar fra BT's chefredaktør Olav Skaaning Andersen, som blev kontaktet fra morgenstunden, er tilføjet til artiklen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rent faktisk så omtalte Journalisten John Hansens fejl i denne artikel: https://journalisten.dk/laesernes-redaktoer-politiken-burde-rette-drs-fejl
Jeg syntes at det er fint at Kerstin Bruun-Hansen bruger John Hansen som ekspert i artiklen, manden er nok den journalist i Danmark mest erfaring med at lave fejl i den slags historier.
Der burde nok i præsentationen af John Hansen i ovenstående artikel stå at John Hansen selv og i flere omgange har begået den samme fejl og det har lært ham at man bør lave ordentlig research inden man publicere den slags historier.
At Kerstin Bruun-Hansen lige nøjagtig vælger John Hansen til at forklare om research med hensyn til skattely etc. er paradoksalt. Hansen har lavet den hidtil største brøler med hans egen historie om 3 og manglende skattebetaling. Han burde stikke piben ind.
I presselogen beklagede fire chefredaktører, at de havde citeret historien uden selv at have undersøgt Politikens fejlagtige historie.
http://goo.gl/BFIszC
"Rettelse: I en tidligere version manglede en forklaring på baggrunden for 3's manglende skattebetaling herhjemme."
http://goo.gl/a0Ntlp