Journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten har i avisen skrevet en række artikler om, at overlæger og forskere på hospitaler i hovedstadsområdet har brugt deres tildelte forskningsmidler til blandt luksus af forskellig art. Han har senest fået aktindsigt i nogle dokumenter om forsker Bente Klarlund Pedersens rejser.
Som led i sin research sendte Morten Pihl en række spørgsmål til Bente Klarlund Petersen, og hendes svar fik ham til at lægge historien ned, da svarene og researchen viste, at der ikke var grund til at antage, at hun havde gjort noget galt. Alligevel har Bente Klarlund valgt at offentliggøre både spørgsmål og svar på hjemmesiden pressesvar.dk.
Morten Pihl var forundret over den utraditionelle fremgangsmåde fra forskerens side.
»Jeg blev overrasket, for jeg har ikke oplevet det før. Når jeg stiller spørgsmål til de her bilag, så sker det som led i en research. Jeg kender ikke svarene på, hvorfor hun har rejst på businessclass. Det kan være helt ok. Det har jeg også skrevet til hende efterfølgende, men det har hun ikke reageret på,« siger han.
Overvejer at give mindre tid til svar
»Jeg forstår ikke behovet for at offentliggøre det hele på den måde. Hvis du tager min historie om hjertelægerne på Gentofte Hospital, så fik den overlæge, som gerne ville svare på mine spørgsmål, rigtig god plads og har godkendt det hele. De andre læger, jeg har kontaktet, har med få undtagelser ikke ønsket at svare på spørgsmål,« fortsætter han.
»Hun er i sin gode ret til at gøre det, men fremgangsmåden er lidt irriterende set fra den enkelte journalists side, for hvis der nu rent faktisk var en historie, så lå den til fri afbenyttelse af konkurrenter, som ikke havde lagt et stykke arbejde i at skaffe, gennemgå og analysere bilagene.«
Morten Pihl overvejer, om Bente Klarlund Petersens metode skal have konsekvenser.
»Jeg har bestræbt mig på at sende spørgsmålene og give overlægerne rimelig tid til at svare. Bente Klarlund Petersens offentliggørelse af mine spørgsmål og hendes svar er et meget offensivt træk. Konsekvensen kan blive, at jeg næste gang ringer til hende i stedet, selvom jeg synes, det er mest fair at skrive spørgsmålene og fremsendte dem sammen med de bilag, som de omhandler.«
Berlingske: Vi må finde os i det
Berlingskes gravergruppe oplevede noget lignende for nogle år siden, da FOA-formand Dennis Kristensen lagde en journalists research på nettet. Ifølge chef for Berlingskes gravergruppe Morten Frich er kilderne ikke bange for at bruge den platform, de nye medier stiller til rådighed for alle, og det kan forringe mediernes arbejdsvilkår, mener han.
»Vi lever af at bringe historier først, det kan vi ikke længere styre, når vi overholder reglerne om god presseskik og forelægger kilderne vores research i god tid. Det kunne man godt pibe en masse over, og det er også ekstremt generende, men vi må finde os i det. Kilderne tager til genmæle, og det gør de på den måde, de finder for godt. Vi bliver nødt til at forelægge kilderne vores research, og vi kan kun henstille til, at det foregår i en gensidig ånd af fairness og samarbejde.«
Kan det få konsekvenser for den måde, I arbejder på?
»Nej, faktisk ikke. Det, der er vanskeligt, er, at de forsøger at gøre os til en part i sagen og gøre det til en diskussion mellem to parter. Det er svært at håndtere, fordi det skal ikke handle om os, men vi kan blive nødt til at tage til genmæle, hvis angrebet bliver for hårdt eller personligt, men det er ikke det, vi ønsker. Vi vil gerne lade læserne selv tage stilling til det, vi lægger frem. Det andet skaber støj.«
Så man bliver nødt til bare at leve med det?
»Fristelsen er, om man skulle vælge at forelægge meget sent og nøjes med en telefonopringning kort før deadline af taktiske grunde, men det er ikke en løsning vi kan leve med. Det er ikke fair over for kilderne, og risikoen for fejl bliver for stor, fordi vi kommer for tæt på deadline. Der skal være mulighed for at efterprøve de svar, vi får. Og så må vi leve med, at der er kilder, der ikke viser os den samme tillid, som vi viser dem. Vi har ikke tænkt os selv at begynde at lave bisse-tricks.«
Klarlund: Ville ikke genere
Vi ville gerne have interviewet Bente Klarlund Petersen over telefonen om hendes valg. Men det var kun muligt at få kontakt til hende per mail. Her er, hvad hun svarede:
Hvorfor følte du behov for at gå til værks på den måde?
»Med den megen fokus, der har været på lægers udgiftsbilag, så vil jeg gerne sikre, at der er transparens omkring vores rejseudgifter, som var det primære sigte for journalistens spørgsmål Vi har brugt rigtig meget tid på at hente de ønskede bilag frem og gå dem igennem, så derfor synes jeg, at det var på sin plads at også andre fik indsigt i vores praksis på området og de overvejelser, vi gør os, når der bestilles rejser. Det kan jo godt se ud som om, at der rejses alt for dyrt i nogle situationer. Derfor er det vigtigt at interesserede kan få en uddybende forklaring uanset om journalisten vil skrive om det eller ej.«
Har du grund til ikke at stole på Morten Pihl eller Jyllands-Posten?
»Nej, slet ikke. Jeg har haft en udmærket dialog med Morten Pihl.«
Er du klar over, at du potentielt ødelægger en del af Morten Pihls arbejde ved at lægge til skue for konkurrerende journalister på den måde?
»Nej, det er jeg slet ikke klar over, og det kommer som en stor overraskelse for mig, hvis det skulle være tilfældet. Jeg var ikke klar over, at mine svar på hans spørgsmål skulle være materiale, der var fortroligt, eller at jeg ville genere ham ved at lægge materialet frem. Jeg informerede i øvrigt Morten Pihl på forhånd om, at jeg ville lægge hele mit svar ud.«
Fjernede svar, men artikel i Ugeskrift for Læger
Har du en kommentar til, at konsekvensen af din metode kan blive, at en journalist næste gang ikke vil give kilder lige så god mulighed for at svare grundigt?
»Jeg forstår ikke den logik. Er det ikke en journalists opgave at sikre, at de historier, der bliver skrevet er ordentligt researchet og at de implicerede får lejlighed til at svare ordentligt på eventuelt kritiske spørgsmål?«
Bente Klarlund Petersen har – efter Morten Pihls udtalelser til Journalisten – beklaget over for ham og har i dag den 4. september fjernet både spørgsmål og svar »af hensyn til beskyttelse af Morten Pihls journalistiske arbejde«, som hun skriver på pressesvar.dk.
Inden Bente Klarlund Petersen fjernede Morten Pihls research fra sin hjemmeside, nåede Ugeskrift for Læger at skrive en artikel på baggrund af indholdet på pressesvar.dk. I artiklen henviser Ugeskrift for Læger både til Jyllands-Posten og pressesvar.dk.
8