search

Bente Klarlund lagde journalists research på nettet

JP's Morten Pihl blev overrasket, da han fandt sine spørgsmål til Bente Klarlund på nettet: »Meget offensivt træk.« Bente Klarlund ville »sikre transparens omkring vores rejseudgifter«, men har nu beklaget. Berlingske: »Vi lever af at bringe historier først, det kan vi ikke længere styre«

Journalist Morten Pihl fra Jyllands-Posten har i avisen skrevet en række artikler om, at overlæger og forskere på hospitaler i hovedstadsområdet har brugt deres tildelte forskningsmidler til blandt luksus af forskellig art. Han har senest fået aktindsigt i nogle dokumenter om forsker Bente Klarlund Pedersens rejser.

Som led i sin research sendte Morten Pihl en række spørgsmål til Bente Klarlund Petersen, og hendes svar fik ham til at lægge historien ned, da svarene og researchen viste, at der ikke var grund til at antage, at hun havde gjort noget galt. Alligevel har Bente Klarlund valgt at offentliggøre både spørgsmål og svar på hjemmesiden pressesvar.dk.

Morten Pihl var forundret over den utraditionelle fremgangsmåde fra forskerens side.

»Jeg blev overrasket, for jeg har ikke oplevet det før. Når jeg stiller spørgsmål til de her bilag, så sker det som led i en research. Jeg kender ikke svarene på, hvorfor hun har rejst på businessclass. Det kan være helt ok. Det har jeg også skrevet til hende efterfølgende, men det har hun ikke reageret på,« siger han.

Overvejer at give mindre tid til svar

»Jeg forstår ikke behovet for at offentliggøre det hele på den måde. Hvis du tager min historie om hjertelægerne på Gentofte Hospital, så fik den overlæge, som gerne ville svare på mine spørgsmål, rigtig god plads og har godkendt det hele. De andre læger, jeg har kontaktet, har med få undtagelser ikke ønsket at svare på spørgsmål,« fortsætter han.

»Hun er i sin gode ret til at gøre det, men fremgangsmåden er lidt irriterende set fra den enkelte journalists side, for hvis der nu rent faktisk var en historie, så lå den til fri afbenyttelse af konkurrenter, som ikke havde lagt et stykke arbejde i at skaffe, gennemgå og analysere bilagene.«

Morten Pihl overvejer, om Bente Klarlund Petersens metode skal have konsekvenser.

»Jeg har bestræbt mig på at sende spørgsmålene og give overlægerne rimelig tid til at svare. Bente Klarlund Petersens offentliggørelse af mine spørgsmål og hendes svar er et meget offensivt træk. Konsekvensen kan blive, at jeg næste gang ringer til hende i stedet, selvom jeg synes, det er mest fair at skrive spørgsmålene og fremsendte dem sammen med de bilag, som de omhandler.«

Berlingske: Vi må finde os i det

Berlingskes gravergruppe oplevede noget lignende for nogle år siden, da FOA-formand Dennis Kristensen lagde en journalists research på nettet. Ifølge chef for Berlingskes gravergruppe Morten Frich er kilderne ikke bange for at bruge den platform, de nye medier stiller til rådighed for alle, og det kan forringe mediernes arbejdsvilkår, mener han.

»Vi lever af at bringe historier først, det kan vi ikke længere styre, når vi overholder reglerne om god presseskik og forelægger kilderne vores research i god tid. Det kunne man godt pibe en masse over, og det er også ekstremt generende, men vi må finde os i det. Kilderne tager til genmæle, og det gør de på den måde, de finder for godt. Vi bliver nødt til at forelægge kilderne vores research, og vi kan kun henstille til, at det foregår i en gensidig ånd af fairness og samarbejde.«

Kan det få konsekvenser for den måde, I arbejder på?
»Nej, faktisk ikke. Det, der er vanskeligt, er, at de forsøger at gøre os til en part i sagen og gøre det til en diskussion mellem to parter. Det er svært at håndtere, fordi det skal ikke handle om os, men vi kan blive nødt til at tage til genmæle, hvis angrebet bliver for hårdt eller personligt, men det er ikke det, vi ønsker. Vi vil gerne lade læserne selv tage stilling til det, vi lægger frem. Det andet skaber støj.«

Så man bliver nødt til bare at leve med det?
»Fristelsen er, om man skulle vælge at forelægge meget sent og nøjes med en telefonopringning kort før deadline af taktiske grunde, men det er ikke en løsning vi kan leve med. Det er ikke fair over for kilderne, og risikoen for fejl bliver for stor, fordi vi kommer for tæt på deadline. Der skal være mulighed for at efterprøve de svar, vi får. Og så må vi leve med, at der er kilder, der ikke viser os den samme tillid, som vi viser dem. Vi har ikke tænkt os selv at begynde at lave bisse-tricks.«

Klarlund: Ville ikke genere
Vi ville gerne have interviewet Bente Klarlund Petersen over telefonen om hendes valg. Men det var kun muligt at få kontakt til hende per mail. Her er, hvad hun svarede:

Hvorfor følte du behov for at gå til værks på den måde?
»Med den megen fokus, der har været på lægers udgiftsbilag, så vil jeg gerne sikre, at der er transparens omkring vores rejseudgifter, som var det primære sigte for journalistens spørgsmål Vi har brugt rigtig meget tid på at hente de ønskede bilag frem og gå dem igennem, så derfor synes jeg, at det var på sin plads at også andre fik indsigt i vores praksis på området og de overvejelser, vi gør os, når der bestilles rejser. Det kan jo godt se ud som om, at der rejses alt for dyrt i nogle situationer. Derfor er det vigtigt at interesserede kan få en uddybende forklaring uanset om journalisten vil skrive om det eller ej.«

Har du grund til ikke at stole på Morten Pihl eller Jyllands-Posten?
»Nej, slet ikke. Jeg har haft en udmærket dialog med Morten Pihl.«

Er du klar over, at du potentielt ødelægger en del af Morten Pihls arbejde ved at lægge til skue for konkurrerende journalister på den måde?
»Nej, det er jeg slet ikke klar over, og det kommer som en stor overraskelse for mig, hvis det skulle være tilfældet. Jeg var ikke klar over, at mine svar på hans spørgsmål skulle være materiale, der var fortroligt, eller at jeg ville genere ham ved at lægge materialet frem. Jeg informerede i øvrigt Morten Pihl på forhånd om, at jeg ville lægge hele mit svar ud.«

Fjernede svar, men artikel i Ugeskrift for Læger
Har du en kommentar til, at konsekvensen af din metode kan blive, at en journalist næste gang ikke vil give kilder lige så god mulighed for at svare grundigt?
»Jeg forstår ikke den logik. Er det ikke en journalists opgave at sikre, at de historier, der bliver skrevet er ordentligt researchet og at de implicerede får lejlighed til at svare ordentligt på eventuelt kritiske spørgsmål?«

Bente Klarlund Petersen har – efter Morten Pihls udtalelser til Journalisten – beklaget over for ham og har i dag den 4. september fjernet både spørgsmål og svar »af hensyn til beskyttelse af Morten Pihls journalistiske arbejde«, som hun skriver på pressesvar.dk.

Inden Bente Klarlund Petersen fjernede Morten Pihls research fra sin hjemmeside, nåede Ugeskrift for Læger at skrive en artikel på baggrund af indholdet på pressesvar.dk. I artiklen henviser Ugeskrift for Læger både til Jyllands-Posten og pressesvar.dk.

Kommentarer
8
Henrik Jørgensen
04.09.14 15:15
»Jeg forstår ikke den logik.
»Jeg forstår ikke den logik. Er det ikke en journalists opgave at sikre, at de historier, der bliver skrevet er ordentligt researchet og at de implicerede får lejlighed til at svare ordentligt på eventuelt kritiske spørgsmål?«

Jeg stiller mig på Bente Klarlunds side her.

Det forekommer at være en lidt underlig forestilling fra journalisternes side, at man som interviewet bare skal blive siddende på en tikkende bombe i stedet for at gå ud og demontere den, hvis man har mulighed for det, bare for at journalisten kan få lov til at være først med en historie.

Havde Klarlund lovet at holde det hemmeligt?
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
04.09.14 17:14
Det var da en interessant
Det var da en interessant reaktion fra Bente Klarlunds side. Ovenikøbet på den velvillige behandling, hun har fået fra Morten Pihl.

Som journalist vil jeg sige, at det her betyder, at man aldrig skal sende sine spørgsmål pr. mail.

Men nøjes med at stille dem, og i de tilfælde, hvor det er rigtigt, tilbyde folk mulighed for at gennemse historien - eller deres egne udtalelser.

Bente Klarlunds reaktion virker jo nærmest som et forsøg på at skyde en historie ned.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten
Malte Østergård
04.09.14 20:54
Et offer som går til
Et offer som går til modangreb mod en journalist, som tydeligvis havde skrevet sin historie på forhånd for at dømme Klarlund som et skidt menneske. Nej, nu stopper det simpelthen.
Fremhævet af Journalisten
Dennis Kristensen
05.09.14 08:34
Sikke da noget vrøvl. Jeg har
Sikke da noget vrøvl. Jeg har ikke overfor Berlingske gjort "noget lignende for nogle år siden, da FOA-formand Dennis Kristensen lagde en journalists research på nettet".

Jeg har tværtimod gjort dét, som Berlingske selv foreslog.

Efter at have fået afvist et skriftligt genmæle overfor et fejlbehæftet interview om FOAs pensionsselskab PenSam, har jeg konsekvent meddelt journalister fra Berlingske, at jeg alene besvarer spørgsmål fra bladet om PenSam-relaterede forhold skriftligt, således at jeg efterfølgende kandokumentere mine svar.

Og så har jeg fulgt opfordringen på min egen Facebook-side placeret af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen til at lægge mine svar på Berlingske-spørgsmål om PenSam på min Faceboook-side, så bladet kan hente dem derfra. For god ordens skyld har jeg dog konsekvent samtidig sendt svarene til de pågældende Berlingske journalister.

Hvorfor pokker skal jeg nu hænges ud i Journalisten for at "forringe "mediernes arbejdsvilkår", når jeg følger Berlingskes eget forslag om at bruge Facebook?

Undskyldning modtages med tilfredshed :-)


m.v.h.
DK
Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
05.09.14 10:19
I virkeligheden leverer Bente
I virkeligheden leverer Bente Klarlund usandsynligt meget "skyts" ved at indgå i en åben transparent dialog. Tre ad hoc eksempler:

1: Kuvertprisen er under ministeriet og RHs satser. Spørgsmål: Hvad er frekvensen på restaurationsbesøg? (Det er muligt der spises for mindre beløb men hvis bespisningen er hyppig for den jo karakter af at være et beskatningsmæssigt gode)

2: Klarlund giver "gaver". Desuagtet at SKAT opererer med en bagatel-grænse for gaver så anvender Klarlund, ifølge hende selv, gaver som de facto løn fordi gaverne gives for "overarbejde". Mange lovkomplekser krænkes så. Ifølge Klarlund er de ansatte ikke "rigtige lønmodtagere". Ergo belønnes de ud fra andre betingelser end normalt ansatte. Det var præcis den opfattelse der førte til at læger på hjerteafdelingen blev indrullet i en "syg kultur". Er de ansatte i Klarlunds afdeling ikke underlagt arbejdstidsregler? Kan Klarlund som leder overhovedet indvillige i at hendes medarbejdere "arbejder" gratis mod at blive trakteret med forskellige gaver?

3. Hvor meget gives der i "overhead" og har RH mandat til at forvalte overhead således at denne anvendes til et helt andet projekt end til det projekt overhead er givet? (En Ph.d. bevilling til et konkret projekt kan snildt udløse 100 % overhead. Klarlund hævder at hospitalsledelsen sanktionerer at overhead er en de facto forbrugskonto - Det er der beviseligt ikke dækning for at påstå)

And the list goes on...

Det er muligt Pihls mulige historie kunne negles af andre efter Klarlunds offentliggørelse. Men Klarlund har med selvangivelsen selv leveret "nye" skyts der kan anvendes af Pihl og alle andre. Måske Pihl burde sende en takkemail til Klarlund fremfor at overveje at lave telefoninterviews fem minutter i deadline?
Fremhævet af Journalisten
Andreas Marckmann Andreassen
05.09.14 10:56
Kære Dennis Kristensen

Kære Dennis Kristensen

Tak for din kommentar. Vi skriver i artiklen:

"Berlingskes gravergruppe oplevede noget lignende for nogle år siden, da FOA-formand Dennis Kristensen lagde en journalists research på nettet."

Jeg mener ikke, der er noget forkert i den sætning.

Sagen, som vi henviser til, gik kort fortalt ud på, at en journalist ved Berlingske sendte dig sine spørgsmål og dele af sin research. I den forbindelse lagde du hendes spørgsmål samt dine svar på din åbne Facebook-side. Det, der er sket i den aktuelle sag, er at Bente Klarlund har lagt en JP-journalists spørgsmål samt sine svar på nettet. Det mener vi er noget lignende.

Dengang udtalte chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen i øvrigt:
»Det er jo en adfærd, der er ødelæggende for vores journalistiske arbejde. Vi har den regel her på Berlingske, at vi altid skal forelægge oplysninger, når en part kritiseres. Hvis han ikke vil tale i telefon med os, så må vi gøre det via mail. At han så lægger korrespondancen på Facebook undergraver vores journalistiske arbejde.«

Interesserede kan læse mere om sagen her:
http://www.journalisten.dk/foa-formand-laekker-journalist-henvendelser


Og her:
https://journalisten.dk/berlingskes-tvist-med-dennis-kristensen-kan-ende-i-pressenaevnet


Bedste hilsner

Andreas Marckmann Andreassen
Digital redaktør, Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Dennis Kristensen
05.09.14 11:24
Kære Andreas

Kære Andreas

Det dér er ren manipulation.

Lisbeth Knudsen har opfordret mig til at lægge mine svar på deres spørgsmål på Facebook. Det er ikke at lægge research.

Og det har I selv omtalt og citeret 15. maj 2012:

http://www.journalisten.dk/foa-formand-angriber-berlingske-p-facebook

"En time senere har Dennis Kristensen svaret:

"Kære Lisbeth. Jeg har én gang fået mit indlæg om jeres manipulationer af mine holdninger tilbage i hovedet, så det prøver jeg ikke en gang mere," skriver han og fortsætter:

"Der er da ingen problemer i at rejse den etiske debat, og jeg har skriftligt meddelt dine folk, at jeg svarer på ethvert spørgsmål om PenSam. Jeg vil blot ikke mødes med dine folk og et kamera. Jeg vil have mine egne svar i skriftlig form som mit sikkerhedsværn mod jeres manipulationer, når det gælder PenSam."

Men det svar er Lisbeth Knudsen ikke tilfreds med. Hendes sidste indlæg er en klar opfordring til at svare på kritikken på PenSams vegne på Facebook:

"Du kan jo skrive dit svar her - så citerer vi gerne fra det. Men du skylder stadig at sende mig dokumentationen for anvendelsen af begrebet "løgnagtig" om vores PenSam-dækning," skriver Lisbeth Knudsen.

Det har Dennis Kristensen endnu ikke svaret på."

Berlingskes øverste chef skriver altså til mig: "Du kan jo skrive dit svar her - så citerer vi gerne fra det."

Den melding har I selv ordret viderebragt tidligere.

Jeg har ikke forstand på journalistik, men er det virkelig god journalistik, at I lader Berlingske angribe mig i ovenstående artikel for at lægge mine svar på deres PenSam-forespørgelser på Facebook, uden overhovedet at fortælle læserne, at I sidder med viden - bragt i jeres eget blad/website - om, at jeg følger den ansvarshavende redaktørs opfordring til at svare på Facebook?

Overført til portørarbejde, som jeg har lidt mere forstand på, ville det være en stærk kritisabel indsats.


m.v.h.
DK
Fremhævet af Journalisten
Dennis Kristensen
05.09.14 13:22
Kære Jeppe

Kære Jeppe

Nej, ikke i mine øjne. Jeg gør det alene med Berlingske, når det handler om PenSam, og ikke i forhold til Berlingske og andre emner Og ikke i forhold til andre medier.

Jeg taler faktisk med rigtig mange journalister i telefonen, og er hekldigvis aldrig stødt på en tilsvarende behandling af mine udtalelser i det interview, som jeg ikke fik lov til af Berlingskes redaktion at tage til genmæle overfor, og som gør skriftligheden med tilhørende dokumentation nødvendig for mig.

Berlingske-journalisterne får det at vide, når de sender skriftlige spørgsmål om PenSam.

Og jeg har gentagne gange citeret Lisbeth Knudsens melding - eksempelvis i Facebook-debat og "Presselogen" på TV2 News med Berlingskes chefradaktør Tom Jensen uden at have fået svar om, at Lisbeth Knudsens melding var en fejl eller en "engangsmelding".

Det er mig, der skal lægge ansigt til journalistens færdige produkt, og det giver mig retten til at sige til og fra. Den samme ret har medierne naturligvis.

Som du måske har læst ovenfor, går min kritik af denne artikel på, hvorfor journalisterne lader Berlingske kritisere mig uden at bruge den viden, som "Journalisten" har om Lisbeth Knudsens opfordring til at lægge min svar om PenSam fra Berlingske på min Facebook-side.

m.v.h.
DK
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen