”Først tænkte jeg: ’Øv, nu skal jeg sidde og undskylde endnu en gang.’ Men det var fint at få læserne til at forstå, at journalister også laver fejl," siger Thomas Kjær Pedersen. Morten Pedersen

”Nogle gange laver mennesker fejl, og vi journalister er også mennesker.”

Sådan starter journalistpraktikant Thomas Kjær Pedersen på Viborg Stifts Folkeblad sit indlæg i søndagens avis om, hvordan og hvorfor han i en historie om en retssag havde lavet ”en graverende fejl, der gav mig røde ører”.

”Her taler vi ikke om en mild form for rød, men et par ører, der var blevet stegt i Sahara en hel weekend. Uden solcreme,” fortsætter han.

”Jeg tænker: Fuck, fuck, fuck”

Viborg Stifts Folkeblad havde længe fulgt sagen om en baby, der var blevet udsat for vold fra fødslen. Nu var Thomas Kjær Pedersen landet på sagen og havde fået aktindsigt i anklageskriftet fredag formiddag.

Han læste dokumenterne og faldt over navnet på en mand, som var tiltalt i sagen. I en blanding af travlhed og hans egen formodning skrev Thomas Kjær Pedersen en artikel om, at det var barnets far, der var den tiltalte.

Historien blev sendt til tryk i papiravisen og samtidig udgivet online om mandagen. Om formiddagen samme dag modtog Viborg Stifts Folkeblad en række beskeder om, at oplysningen var forkert.

Beskederne var sendt fra folk i lokalområdet med kendskab til familien og sagen. De skrev alle sammen, at det ikke var faren, men morens daværende kæreste, der var den tiltalte, fortæller Thomas Kjær Pedersen.

”Jeg tænker: ’Fuck, fuck, fuck.’ Normalt kommenterer vi ikke på vores Facebook-opslag. Men jeg syntes, at jeg i en alvorlig sag som denne var nødt til at skrive en undskyldning og rette fejlen i artiklen,” siger han.

”Det er en grum fejl at lave”

Han har svært ved at forklare, hvordan han begik fejlen.

Det tætteste, han kommer på en forklaring, er en blanding af travlhed og en forkert forestilling om, at det måtte være faren, når det var en mand, der var tiltalt.

”Det er en grum fejl at lave, fordi det er sådan noget, der skal eftertjekkes. Specielt i sager med sådan en grov tiltale. Det var ikke fedt at hænge faren ud for noget, han ikke har gjort,” siger Thomas Kjær Pedersen.

Fik ros for rettelse

Da den 30-årige journalistpraktikant mødte op på arbejde torsdag efter nogle fridage, gik han stille på gangene. Han kunne godt mærke på stemningen og kollegerne, at de havde opdaget fejlen.

Redaktionschef Kristian Wesenberg tog fat i ham og sagde, at det var beklageligt med fejlen, men at han havde klaret det godt ved at skrive undskyld på Facebook, rette artiklen og forklare, hvad der var gået galt.

Herefter spurgte han Thomas, om han havde lyst til at skrive et længere indlæg om, hvad der var gået galt.

Et bidrag til avisens koncept ”Bag Historien”, hvor en journalist tager læserne bag om to historier i søndagens avis.

”Først tænkte jeg: ’Øv, nu skal jeg sidde og undskylde endnu en gang.’ Men det var fint at få læserne til at forstå, at journalister også laver fejl. Og så var det bare rart at lette noget fra hjertet,” siger Thomas Kjær Pedersen.

Vigtigt at kunne se de lokale i øjnene

Mange medier ville måske have bragt en rettelse. Hvordan havde du det med at skrive en baggrundshistorie om din fejl på den måde?

”Jeg kunne godt have sagt nej,” siger han.

”Men jeg vil godt stå ved mine fejl. Det ligger i mig som menneske. Jeg forstår ikke, hvorfor det er så svært for andre journalister at gøre det.  Jeg har ikke noget imod at undskylde, når jeg har lavet en fejl. Specielt når jeg mener, at det er gået ud over mennesker, som det ikke burde være gået ud over.”

I artiklen blev der også bragt et billede af Thomas Kjær Pedersen. Det er normal praksis på bag om-historierne, men han syntes også, det var en god idé.

”Som lokalblad skal vi gøre kontakten til vores læsere endnu tættere. Vi ser vores læsere hver dag, når vi går ned på strøget. På den måde kommer vi tættere på vores læsere.”

Hvad har du lært af sagen?

”At det er vigtigt at tjekke op på informationer. Jeg skal ikke bare antage og formode noget, når jeg skriver om alvorlig kriminalitet. Og at jeg skal stå ved det, jeg har lavet, og så kan jeg undskylde og lære af min fejl.”