Da jeg startede i praktik på Journalisten, havde jeg en masse forventninger til, hvordan journalistikken burde være. Det kulminerede med den virkelighed, jeg mødte på en rigtig redaktion. Og lige da jeg var begyndt at finde min plads i den virkelighed, kom coronaen.

Jeg har stort set arbejdet hjemmefra siden marts, og selv om jeg kun kan huske mine kollegers ansigter i pixeleret udgave, har jeg stadig lært en ting eller to om, hvad det vil sige at være i praktik.

Mine erfaringer er personlige og vil nok variere fra de andres. Men jeg håber, du som kommende eller ny praktikant kan bruge dem til noget alligevel.

Lad os starte med dem, der har været lidt svære at erkende, men som jeg tror er vigtigere end de generiske råd, som jeg er sikker på, du har fået rigeligt af allerede.

1. Vær åben

Da jeg startede som praktikant på Journalisten, var det med en bachelor fra Roskilde Universitet i bagagen. Den havde formet mig og givet mig et kritisk blik på journalistikken.

Det kritiske blik er ikke ligefrem blevet mindre kritisk af at arbejde for et kritisk fagblad for journalister og mediefolk. Men jeg har lært, at jeg ikke behøver at elske alle sider ved journalistikken.

Tag nyhedsjournalistikken for eksempel. Jeg har aldrig været tilhænger af hurtige nyheder. For hvordan kan man nå at nuancere et emne med de korte deadlines, man har hængende over sig i et newsroom?

Jeg er stadig ikke nyhedsjournalistikkens største fan. Men jeg har lært, at man faktisk kan sige utroligt meget om verden med ret få ord. Og selv en hurtig nyhed kan give mennesker med forskellige baggrunde mulighed for at komme til orde og deltage i den demokratiske samtale. Jeg har med andre ord lært at få det bedste ud af nyhedsjournalistikken. Og det ville jeg ikke have lært, hvis jeg ikke havde givet det en chance.

Derfor vil jeg råde dig til at bruge din praktikperiode til at prøve kræfter med så mange sider af journalistikken som muligt – også dem, der føles lidt forkerte i starten. Det hjalp mig med at finde ud af, hvad jeg vil – og ikke vil – med min journalistik.

2. Hold fast i dig selv

Det betyder dog ikke, at du blindt skal følge alle instrukser fra chefer og kolleger. Flere kloner er det sidste, journalistikken har brug for. Derfor er det også vigtigt, at du som praktikant lærer at holde fast i dig selv. Men for at holde fast i sig selv skal man også lære at give lidt slip. Giver det mening? Lad mig forklare.

Som ny praktikant vil man måske opleve en praksis, som man ikke altid er enig i. Vores branche lider under en konformitet, som kan være svær at få øje på, hvis man har været i det i for lang tid. Omvendt har de andre på redaktionen gjort sig nogle erfaringer, som du ikke har. Så lige i starten kan det være en god idé at følge deres alligevel.

Men hver gang du kan mærke, at du er uenig i noget, brug det til at blive klogere på dig selv og dine principper. Hvorfor er det egentlig, at du er uenig? Når du har gjort dig de overvejelser, kan du efter noget tid begynde at tage nogle kampe.

For det skal du, hvis du får øje på noget, der føles forkert. Dine holdninger har en værdi for din redaktion. Du kan se ting, som andre på redaktionen ikke kan.

På min redaktion har det i hvert fald ført til mange gode diskussioner. Blandt andet har vi diskuteret, hvornår noget er racisme, hvornår nogen mangler at blive hørt, og hvem der allerede har fået for meget taletid. Det er ikke altid, man er enig, men man bliver som regel klogere.

3. Skab dig et brand

Min praktikantvejleder gav mig et godt råd i starten af min praktiktid, som jeg har lyst til at dele med dig. Hun bad mig arbejde på et personligt brand – en journalistisk identitet med udgangspunkt i mig selv og de emner, jeg gik op i. Det betyder ikke, at du udelukkende skal arbejde med emner, du interesserer dig for. Eller veje din succes i antallet af artikler om de emner.

Men sørg for at gemme de artikler, du er tilfreds med. Måske skal du dele dem på dine sociale platforme? Kan det at få et overblik gøre dig klogere på, hvad du har lyst til at lave fremover?

4. Fortæl nogen, hvordan du har det

I løbet af din praktiktid vil du opleve dage med larmende stilhed. Dage, hvor mails fra kollegerne indeholder lidt for mange punktummer og lidt for få smileys, hvor feedbacken lader vente på sig eller rammer ekstra hårdt. Jeg ved, mange praktiksteder gør alt, hvad de kan for at undgå, at det sker. Men det sker. Især når man sidder alene bag en computerskærm derhjemme.

Den larmende stilhed er larmende, fordi den giver plads til usikkerheden. Og den kan fylde rigtig meget, hvis den ikke deles med andre.

Jeg tilbringer selv det meste af mine vågne timer på at gruble over et eller andet – gerne noget irrationelt som en kommafejl, eller at ingen grinede af min joke til redaktionsmødet. Jeg ville ønske, jeg var velsignet med en overmenneskelig stoisk ro, men sådan er jeg ikke. Derfor prøver jeg i stedet at øve mig i at italesætte min usikkerhed på en konstruktiv måde.

Og jeg vil råde dig til at gøre det samme. Hvis du er i tvivl om, om du gør det godt nok, så spørg nogen. Husk at fortælle din chef eller kollega, hvordan du har det. Det hjælper.

5. Vær opmærksom på tastaturkrigere

En ting, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig, inden jeg startede i praktik, er, hvordan journalister kan ende som boksepude for en helt særlig genre af forargede læsere online. Det fandt jeg desværre ud af på den hårde måde.

Cirka en måned inde i min praktikperiode kom jeg til at stikke hånden ned i et hvepsebo af vrede tastaturkrigere fra den yderste højrefløj. Jeg var en dårlig journalist, mente de. Og det måtte hænge sammen med, at jeg var ”en mellemøstlig migrant”.

Jeg er nordmand med rødder i Iran. Ingen havde nogensinde kaldt mig en mellemøstlig migrant før. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at det kunne blive brugt som belæg for at kritisere min journalistik. Nu ved jeg, at chikane er hverdagskost for mange journalister, især hvis de har minoritetsklingende navne.

Men heldigvis er der altid en redaktør, praktikantvejleder eller tillidsrepræsentant, man kan hive fat i, hvis man er ude for en ubehagelig oplevelse. Og selv om du ikke skal lade tastaturkrigerne stoppe dig i det, du vil med din journalistik, så skal du tage det alvorligt. Det kan påvirke dig mere, end du lige tror.

Husk også at lukke dine sociale profiler for uvedkommende. Før du ved af det, har tastaturkrigeren fået fat i et billede fra dengang for tre år siden, hvor du fejrede Pride i Ørstedsparken med glimmer i ansigtet og en flaske champagne i hånden. Og ja, jeg taler af egen erfaring.

6. Slib de spidse albuer ned

Du har sikkert allerede opdaget, at journalistfaget er et konkurrencepræget fag. Der er få studiepladser og få jobs, hører man. Og panikdag føles som en socialt accepteret version af ’The Hunger Games’.

Derfor kan det være intimiderende, når andre kolleger eller praktikanter hyldes for at have opnået noget ekstraordinært. Men det er endnu mere belastende, hvis man tager andres succes som et personligt nederlag. Prøv i stedet at huske dig selv på at give ros, når det er fortjent. Både til dig selv og til dine kolleger. Det vil bringe noget godt tilbage til dig på den ene eller anden måde.

7. Bliv ikke en Quasimodo

Nu hvor vi har fået de grundlæggende råd ryddet af vejen – dem, der gælder til alle tider, corona eller ej – er det tid til at bevæge sig over i det praktiske. De gode arbejdsvaner.

Et essentielt råd, som du nok har hørt en million gange allerede, er at etablere et rigtigt hjemmekontor. Medmindre du ønsker at ende som Klokkeren fra Notre Dame, så skal du som minimum anskaffe et stativ til din bærbare computer. Spørg din arbejdsplads, om de ikke kan spendere en taxa, så du kan få kørt din skærm og noget udstyr hjem. Et rigtigt setup med kontorstol, tastatur, skærm og arbejdsbord vil selvfølgelig være det bedste, men det er ikke altid realistisk.

8. Stå op hver morgen

Hvis du ikke allerede har gjort dig den fantastiske opdagelse, det er at få det rigtige ben ud af sengen om morgenen, så lad mig hjælpe dig lidt på vej. Morgenstunden er et helligt tidspunkt af dagen for journalister. Det er der, man samler sine tanker, danner overblik over dagens og gårsdagens nyheder og scroller diverse sociale medier for idéer til historier.

Jeg har aldrig været et morgenmenneske. Derfor har hjemmearbejde for mig budt på klassiske coronafristelser som ’en time ekstra søvn’, som regel efterfulgt af ’tyve minutters ekstra søvn i stedet for morgenmad’, efterfulgt af ’arbejde i pyjamasbukser fra sofaen’. Det kan være fristende at give efter og blive i sengen en ekstra time. Men tro mig, du vil fortryde det resten af dagen.

Så hvis du ikke allerede har etableret en god morgenrutine, er det på tide nu. Stå op, tænd for radioen, gå i bad, drik en kop kaffe, mediter, læs en avis – whatever. Bare gør det.

9. Fake turen til arbejde

Et formidabelt tip til hjemmearbejde, som jeg læste på Instagram, er at ’imitere’ gå- eller cykelturen til og fra arbejde. Ja, du har helt sikkert hørt det en million gange allerede, men helt seriøst: Det er vigtigt at komme sig ud ad døren. Få noget dagslys. Og så er det en god måde at skelne mellem arbejde og fritid.

Hvis du ikke når en tur om morgenen, gør det midt på dagen. Ingen vil savne dig i de 10 minutter, det tager at gå en tur. Men du vil blive bims i hovedet, hvis du ikke gør det.

Pak også dit arbejde væk, når du har fri, eller ryk dig et andet sted hen i hjemmet. Og lad være med at tjekke din mail efter arbejdstid. Ellers kan det hurtigt føles, som om du er på arbejde hele tiden.

10. Del ligegyldige oplevelser med andre

De hverdagslige samtaler og interaktioner er et af coronaens mange ofre. Men kan du finde en måde at føre dem tilbage til din hverdag? Det vil være mit sidste råd til dig, kære kommende praktikant. Husk at tale om ligegyldige ting med dine kolleger.

Det føles nemlig godt også at være sammen om de små ting; at elske dyr eller hade dårlig kaffe, for eksempel.