DR er et af de danske medier, der har haft adgang til de 11,5 mio. dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der er blevet lækket til i alt 109 medier verden over via det internationale journalistsamarbejde ICIJ.

Afsløringer af omfattende brug af skattely i Panama, der er gravet frem af dokumenterne, kom frem i DR-dokumentaren ’Det Store Skattelæk’ søndag aften.

Men ifølge DR’s egen læser- lytter- og seerredaktør, Jesper Termansen, burde DR have givet seerne større indblik i de arbejdsgange og metoder, der ligger bag det usædvanlige samarbejde mellem medier verden over.

»Alene fordi vi må regne med, at der ligger et massivt tyveri fra en arbejdsplads bag, kalder det på en høj grad af åbenhed om de etiske overvejelser bag afsløringerne. Det usædvanlige samarbejde kræver, at man gør nøje rede for arbejdsprocessen bag. Den har jeg stadig til gode at høre om til bunds,« siger Jesper Termansen til Journalisten og tilføjer:

»Indtil nu synes jeg, at pressen har svigtet i forhold til at forholde sig kritisk til de her oplysninger.«

Forbløffet over mediedækningen  

Jesper Termansen har på dr.dk skrevet en klumme, hvor han efterlyser mere åbenhed om metoderne. Han understeger, at oplysningerne fra de lækkede dokumenter er journalistisk relevante og væsentlige at få frem.

Men han mener, DR i sin dækning burde have gjort mere ud af at stille de kritiske spørgsmål til sig selv.

»Jeg er med på, at kilden til oplysningerne skal beskyttes. Men jeg savner nogle etiske refleksioner over, at vi jo ikke ved, hvem den her whistleblower er. Som seer ved jeg kun, at journalisterne heller ikke ved noget om det,« siger han.

Hvilke spørgsmål rejser det, som du ikke mener bliver behandlet i dokumentaren?

»Hvordan kan du være sikker på ikke at blive snydt? Hvad har man konkret gjort for at verificere de her dokumenter? Kender vi whistleblowerens motiv for at give dokumenterne videre? Og hvorfor accepterer DR at underlægge sig ICIJ’s krav? Jeg kunne nemt komme i tanke om mindst 10 spørgsmål mere, som jeg savner svar på,« siger Jesper Termansen.

Han undrer sig over, at medierne ikke har behandlet oplysningerne fra de lækkede dokumenter mere kritisk:

»Jeg har faktisk været lidt lamslået og forbløffet over, at ingen i mediedækningen hele vejen rundt har stillet de kritiske spørgsmål de første døgn efter dækningen. Det er, som om der har været en grundlæggende accept af, at sådan er det bare.«

»Han sparker en åben dør ind«

Dokumentarchef i DR Steen Jensen er enig med seerredaktøren i, at åbenhed om arbejdet med Panama-papirerne og lignende dokumentarer er vigtigt.

»Men jeg synes, han sparker en åben dør ind. Vi har faktisk lagt os meget i selen for at være åbne og fortælle om de processer, der ligger bag. Vi er enormt selvkritiske med, hvad vi offentliggør, og allerede morgenen efter dokumentaren deltog vi i planlagte indslag i blandt andet P1 og DR2 om vores arbejdsprocesser,« siger han. 

Steen Jensen understreger desuden, at ICIJ og Süddeutze Zeitung har lagt større artikler ud om baggrunden og samarbejdet med whistlebloweren.

»Det er ikke et stort blufnummer, vi er udsat for. Så jeg synes, Termansen har sat kikkerten for det blinde øje i den her sag,« siger han.

Han afviser også, at DR-journalisterne, der har arbejdet med de mange dokumenter, er blevet begrænset i deres redaktionelle frihed af ICIJ.

»Termansen antyder, at der er en masse ting, vi ikke kender til, og at vi er styret af ICIJ og bare må belave os på andres troværdighed. Det er noget sludder. Vi har haft fuldstændig redaktionel frihed, bortset fra hvornår vi kunne offentliggøre materialet. Og det eneste, vi ikke kan offentliggøre, er whistlebloweren,« siger Steen Jensen.

Ingen kender whistleblowerens identitet 

Han fortæller, at de danske journalister heller ikke kender whistleblowerens identitet. Kontakten er gået til Süddeutche Zeitung via krypteret kommunikation.

Kender journalisterne på Süddeutche Zeitung whistleblowerens identitet?

»Officielt gør de ikke. Om de reelt kender whistleblowerens virkelige identitet, ved jeg ikke. Det tror jeg faktisk ikke, de gør. De har hele tiden haft kontakten over krypterede mailservere,« siger han. 

Har Termansen ikke ret i, at det, at I ikke kender kilden til oplysningerne, og at de formentlig er tilvejebragt kriminelt, er et argument for at være ualmindeligt kommunikerende omkring de etiske overvejelser?

»Jo. Men det synes jeg også, vi har været. Allerede morgenen efter dokumentaren deltog vi i større indslag om vores arbejdsmetoder. Det virker, som om Termansen ikke har set og hørt alle de indslag, der har været,« siger Steen Jensen. 

Er det ikke en pointe? Alle kan jo ikke se alt – derfor burde I måske have gjort mere rede for metoderne i selve dokumentaren …

»Af gode grunde kan vi jo ikke lave en lang metoderapport eller en hvidbog inde i dokumentaren. Men vi arbejder på at kunne lægge yderligere dokumentation og baggrundsmateriale frem.«

Etisk regnskab bør være en pligt 

Steen Jensen afviser desuden, at DR uden videre kunne lægge de dokumenter frem, der dokumenterer afsløringerne i ’Det Store Skattelæk’, så andre medier har mulighed for at efterprøve oplysningerne. 

»Vi skal i alle tilfælde sidde og vurdere, hvad kan vi tillade os at lægge frem. Vi har 300 navne, som vi sidder med, og alene omkring en af dem, vi afslører, er der over 1.000 dokumenter. Det er ikke det hele, der er i offentlighedens interesse,« siger han.

DR’s seerredaktør Jesper Termansen håber, at han med sit indspark kan påvirke DR:

»Jeg vil gerne påvirke DR i den retning, at man indfører en fast praksis, når man laver graverjournalistik af den her karakter, hvor man overholder den pligt, at man giver et slag etisk regnskab eller forklaring af metoderne og overvejelserne bag,« siger han.