Football Leaks, Panama Papers og Swiss Leaks. Internationale samarbejder mellem journalister er ofte baseret på læk af fortrolige dokumenter. Men det gælder ikke det aktuelle samarbejde, The Implant Files, om den manglende kontrol af medicinsk udstyr som fx kunstige hofter, syntetiske net og pacemakere.

”Det er første gang, man er gået sammen internationalt om at afdække det her område. Det er vigtigt, fordi nogle mennesker må leve med livslange konsekvenser,” siger John Hansen, journalist på Politikens graverredaktion.

Gennem International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) er Politiken sammen med DR Dokumentar danske deltagere i The Implant Files, der i alt tæller 250 journalister i 36 lande.

Dagens historie i Politiken og DR handler om, at Coloplast har afsat milliarder til at få patienter med komplikationer til at tie.

Sundhedsministeren blev i går kaldt i samråd for at svare på, om Danmark vil arbejde for bedre sikring af medicinsk udstyr.

Det begyndte i Holland

The Implant Files kom i stand, fordi den hollandske tv-journalist Jet Schouten for fire år siden afslørede alvorlige mangler i kontrollen med implantater og medicinsk udstyr. 

Jet Schouten havde i et supermarked købt et net til mandariner. Hun fik tre såkaldt bemyndigede organer til med 99-100 procents sikkerhed at garantere, at nettet ville blive godkendt til at hjælpe kvinder med nedsunken livmoder.

”Jet pitchede ideen for os andre i ICIJ og spurgte, om vi ikke skulle slå kræfterne sammen,” siger John Hansen.

Her et år efter kan resultatet af gravearbejdet ses i 58 forskellige nyhedsmedier i 36 lande.

The Implant Files dokumenterer, at 90 procent af det mest risikable medicinske udstyr som pacemakere aldrig er blevet testet på mennesker.

Journalistisk fodarbejde

I alt har ICIJ indsamlet over otte millioner dokumenter. DR og Politiken har for eksempel fået deres information fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Patienterstatningen og Lægemiddelstyrelsen.

”Det har været helt almindeligt journalistisk fodarbejde,” siger John Hansen.

Det ualmindelige er den volumen, som 250 journalister skaber, når de går sammen.

”Når så mange journalister arbejder sammen, har du adgang til en enorm research. Vi lavede en database, hvor vi kunne se, hvad de andre journalister havde fundet frem til, og om de for eksempel havde nogle cases, som kunne være interessante for os at bruge,” siger John Hansen.

De seneste år har Politiken været med i internationale journalistsamarbejder som Football Leaks, Panama Papers, Swiss Leaks, LuxLeaks, Paradise Papers og CumEx-Files om svindel med udbytteskat.

Fra udbytteskat til implantater

Faktisk har projekterne næsten stået i kø på det seneste.

”Jeg måtte hoppe af udbytteskat for at gøre The Implant Files færdigt. Og lige nu konkurrerer vi med Football Leaks om forsiden,” siger John Hansen.

Hvad ser du af muligheder for, at afsløringer gravet frem af danske journalister om danske forhold kan få et internationalt perspektiv via den her type samarbejde?

”Ja, hvis vi står med en historie med et internationalt vingefang, som kan styrkes ved at samarbejde internationalt, vil vi helt oplagt forsøge at løfte den op til et samarbejde,” forklarer John Hansen.

Adgangsbilletten

John Hansen, der også er formand for Foreningen af Undersøgende Journalister, siger, at adgangsbilletten til udenlandske samarbejdsprojekter er gode internationale kontakter.

”Det er ikke super nemt at komme med. Men man gør det ved at udvide sit netværk og signalere, at man gerne vil samarbejde med andre.”

”Berlingske kom for eksempel på sporet af sagen om hvidvask i Danske Bank, fordi journalist Eva Jung deltog i en konference, hvor hun blev en del af samarbejdet Organized Crime and Corruption Reporting Project,” siger John Hansen.