Den 29. april 2016 deltog Politikens Jeppe Laursen Brock i et møde i den tyske by Hamborg med en række internationale medier.

Mødet handlede om det, der syv måneder senere blev kendt som ’Football Leaks’. Her kunne Politiken og de andre medier i samarbejdet blandt andet skrive historien om, hvordan den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo har driblet 1,1 milliarder kroner fra sine personlige sponsorindtægter i skattely – blandt andet indtægter fra den danske undertøjsproducent JBS.

Dækningen af ’Football Leaks’ bygger på millioner af lækkede dokumentar, som viser de beskidte sider af fodboldens verden. En dækning, som i weekenden indbragte Jeppe Laursen Brock prisen som Årets Sportsjournalist på Danske Sportsjournalisters generalforsamling.

”Hvis vi skal prøve at tage kampen op mod de helt store i sportens verden eller på andre områder, når det handler om økonomisk fusk eller skattesvindel, så er vi langt bedre stillet som medier, hvis vi også samarbejder internationalt om det. Fodboldverdenen er meget international, og det er åbenlyst, at det er nemmere for vores hollandske samarbejdspartner i medienetværket at finde oplysninger om et hollandsk agentfirma, end det er for os andre,” siger Jeppe Laursen Brock til Journalisten.

”Det er sindssygt spændende at prøve at være en del af. Jeg nåede at være med på 4-5 koordineringsmøder rundt omkring i Europa, og vi havde daglig kontakt over krypterede chatplatforme. Der er masser af lavpraktiske udfordringer. Eksempelvis hvordan vi skulle breake de største historier, når ’Der Spiegel’ kun udkommer lørdag og ’Sunday Times’ kun om søndagen,” siger Jeppe Laursen Brock.

Han har stået for Politikens dækning af ’Football Leaks’ i samarbejde med Jakob Sorgenfri Kjær fra graverredaktionen, men sidstnævnte blev ikke hædret i weekenden, da han ikke er medlem af Danske Sportsjournalister.

En ustruktureret høstak på 18,6 millioner dokumenter

Hele sagen begyndte med, at det tyske magasin ’Der Spiegel’ af en kilde havde fået udleveret 18,6 millioner dokumenter med kontrakter, regneark, fakturaer og mails.

Et par måneder senere tog ’Der Spiegel’ kontakt til sine 10 internationale mediesamarbejdspartnere i netværket ’European Investigative Collaborations’, som så dagens lys i 2015 og som Politiken med graverchef John Hansen i spidsen kort efter blev en del af.

Politiken har også skrevet historier om, hvordan danske klubber og stjernespillere har gjort brug af en agent-finte, som eksperter over for Politiken omtaler som ’potentiel skatteunddragelse’, og som nu bliver undersøgt af de danske skattemyndigheder.

”Når man får 18,6 millioner dokumenter uden synderlige søgemuligheder er det jo en totalt ustruktureret høstak at lede efter nåle i. Men i løbet af de næste måneder sad der nogle dygtige digitale folk og sørgede for, at vi kunne få en krypteret online-søgedatabase, så det blev lidt lettere at finde de nåle, vi ledte efter,” siger Jeppe Laursen Brock.  

Sportens helte skal også kigges i kortene

Han bruger som sportsjournalist meget af sin energi på at dække doping, økonomi og det politiske spil i sportens verden.

”Sporten lever gennem fascination, og det skal vi blive ved med at dyrke. Men sporten skal finde sit fodfæste mellem rendyrket underholdning og journalistik. Min chef på Politiken siger altid, at vi ikke er sportsjournalister, men journalister, der skriver om sport. Det lyder corny, men det er faktisk en ret god pointe,” siger Jeppe Laursen Brock.

Han blev også blev kåret som Årets Sportsjournalist i 2014 sammen med en kollega for deres dækning af et særligt formandshonorar i DBU med tilbagevirkende kraft og doping i breddeidrætten.  

Han mener, at der efterhånden er ret meget god journalistik i Danmark på sportsområdet.

”Men sportsjournalistikken har stadig den udfordring, at vi i langt højere grad end andre stofområder bygger helte op. Derfor har vi også et ekstraordinært ansvar for at kigge heltene i kortene, om de rent faktisk kan bære deres heltestatus og den piedestal, som de er blevet sat op på. Men det er virkelig svært, når vi deler restens af branchens udfordring med, at vi bliver færre og færre journalister til at løfte opgaven,” siger Jeppe Laursen Brock. 

Dækningen af ’Football Leaks’ har også medført, at Politiken har fået trusler om retssager fra den portugisiske fodboldstjerne Christiano Ronaldos advokater samt en række advokattrusler fra andre af de omtalte i dækningen.

”Der er heldigvis endnu ikke gjort alvor af truslerne mod Politiken, men der har både været nedlagt fogedforbud i Spanien og England efter kritik fra Ronaldos og Beckhams advokater. Og det sidste juridiske ord er næppe hørt i denne sag,” siger Jeppe Laursen Brock.

Ville ikke bringe historie om Beckham

Hvad vil dit råd være til andre, som overvejer at gå ind et større internationalt samarbejde om et stykke graverjournalistik?

”Man skal være meget bevidst om hvilke medier, man går sammen med. Det er åbenlyst, at det er fantastisk at være på hold med så stærkt et medie som ’Der Spiegel’, der har nogle muskler og ressourcer, som vi andre kun kan drømme om. Men man skal tænke meget over, om man som medier passer sammen. Det duer ikke, hvis man har vidt forskellige etiske standarder, for så risikerer man at kompromittere hinanden.” 

Har I haft nogle etiske slagsmål?

”Vi havde helt klart forskellige tilgange til, hvad offentlighedens interesse er for en størrelse. Her er der bare store forskelle på kulturen i England og i Danmark, selvom det er store og velrenommerede medier, som er med. ’Sunday Times’ fik eksempelvis et fogedforbud i Storbritannien mod at bringe en historie om David Beckham, som vi ikke ville bringe. Den historie blev så bragt af nogle af de andre partnere, der ikke var omfattet af fogedforbuddet. Det er jo en af fordelene ved et internationalt samarbejde, at historierne ikke er så lette at kvæle,” siger Jeppe Laursen Brock.

Hvad handlede den historie om Beckham om, som I ikke ville bringe?

”Det handlede om hans brug af sig selv som goodwill-ambassadør for Unicef i sit forsøg på at opnå en riddertitel i England. Her kommer det frem i dokumenterne, at han har omtalt andre mennesker meget grimt, hvilket er kontroversielt i en engelsk sammenhæng, fordi han her i høj grad lever på sit ry for at være ’the good guy’. Men det ry har han ikke på samme måde i Danmark, og derfor synes vi ikke, at offentlighedens interesse var stor nok til, at vi kunne forsvare at bringe den historie,” siger han.

Er der stadig historier i materialet, som du arbejder videre med?

”Vi kommer helt sikkert til at følge op," siger Jeppe Laursen Brock.    

Dokumenterne kan være ulovligt tilvejebragt

Han og de andre samarbejdspartnere kender ikke identiteten på den eller de kilder, som har lækket dokumenterne til ’Der Spiegel’.

Hvilken type af kilde taler vi om, der kan sidde inde med så mange fortrolige dokumenter fra så mange forskellige, klubber og agenter?

”Ret beset ved vi det ikke. ’Der Spiegel’ har spurgt kilden, som de kalder for ’John’, om det er hacket materiale. Han har svaret, at det ikke er hacket, men at han har gode kilder,” siger Jeppe Laursen Brock.

Politikens chefredaktør har tidligere udtalt sig om avisens etiske overvejelser.

”Vi kan ikke udelukke, at de lækkede dokumenter er blevet stjålet, men lækagen har væsentlig samfundsmæssig interesse for ikke bare millioner af fodboldfans, men også for borgere, organisationer og myndigheder. Den væsentlige samfundsmæssige interesse er det eneste, der kan berettige, at Politiken viderebringer oplysninger fra de lækkede dokumenter,” sagde Anne Mette Svane til Politiken i december.