Fra det nye år bliver det muligvis nemmere at få hemmelig adresse i CVR-registeret.

Hvis et lovforslag fremsat af erhvervsminister Brian Mikkelsen bliver vedtaget, vil adressebeskyttelse fra Det Centrale Personregister (CPR) automatisk blive overhørt til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvor man blandt andet kan se hjemadressen på direktøren, stifteren og bestyrelsesmedlemmerne, skriver Business.dk.

Enhver kan tilmelde sig skjult adresse i personregisteret, og det har 100.000 personer i dag benyttet sig af. Heraf er 18.000 registreret i virksomhedsregisteret, som, hvis loven træder i kraft, altså automatisk vil få beskyttet adresse.

Det er allerede muligt at have skjult adresse i CVR-registeret, men det kræver, at der foreligger et særligt beskyttelsesværdigt hensyn. I dag gælder det cirka 140 personer.

Kan afsløre stråmænd

Lovforslaget kritiseres af flere parter for at besværliggøre journalistisk graverarbejde.

Formanden for Foreningen for Undersøgende Journalistik og graverchef på Politiken, John Hansen, fortalte i sidste uge til Journalisten, at adressen på virksomhedsdrivende er en vigtig del af researchfasen.

”Jeg bruger selv CVR utroligt meget til at se, hvordan tingene hænger sammen. Det vil være et væsentligt handicap, hvis man fjerner adressen,” sagde han.

Han fortalte derudover, at adressen kan være interessant, hvis en person med en masse værdier holder til på en beskeden bopæl.

”Så er han måske i virkeligheden stråmand,” sagde John Hansen.

Simon Bendtsen, som er leder af indsigtsgruppen på Berlingske Business, fortalte ligeledes, at CVR-registeret er et nyttigt research-redskab. Blandt andet har det været en del af Berlingske Business' afdækning af skuffeselskaber med tråde til Østeuropa.

Simon Bendtsen fortæller også, at journalisterne bruger registeret til at komme i kontakt med kilderne:

”Adressen er vigtig, når man fysisk skal opsøge selskaberne, hvilket vi ofte gør, fordi man ikke kan få fat i dem på andre måder.”

Lovgivningen skal følge med udviklingen

Journalisten har fremsat graverjournalisternes kritik for erhvervsministeren. I et skriftligt svar, skriver han:

”Graverjournalistik er et betydningsfuldt element i mediernes rolle som vagthund. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at journalister og andre fortsat vil kunne følge samtlige unikke personers virksomhedsforbindelser ved et enkelt klik, og at hverken virksomhedsadresser eller navneoplysninger vil blive skjult i CVR. Jeg anerkender, at det her er en svær afvejning mellem hensynet til offentlighed og åbenhed på den ene side, og personbeskyttelse på den anden. Jeg mener, at vi alt i alt har fundet en god balance, hvor vi øger sikkerheden for udsatte personer samtidigt med, at de kritiske oplysninger fortsat er tilgængelige for blandt andet journalister.”

Når det i dag allerede er muligt at søge om at få sin hjemadresse fjernet fra CVR-registeret, hvad er så begrundelsen for at automatisere det, så 18.000 i CVR-registeret vil have skjult adresse? 

”Informationer er i dag langt mere tilgængelige end tidligere i kraft af internettet. Den udvikling skal lovgivningen afspejle. Derfor mener jeg, at vi skal give borgerne mulighed for at vælge, hvorvidt de ønsker, at deres privatadresse stilles til offentligt skue i CVR. Som vi også kan se ud af tallene, er det i dag meget få, som har skjult adresse i CVR."

Brian Mikkelsen tilføjer, at mange efter hans vurdering burde have mulighed for at få adressebeskyttelsen, men ikke kan opfylde dokumentationskravene:

"Det kan være, fordi man ikke endnu personligt har været udsat for noget, der har givet anledning til en politianmeldelse, men at man måske netop ønsker at forebygge sådanne hændelser, fordi man arbejder i en udsat branche eller har relationer til utilregnelige personer. Nogen frygter måske også for repressalier ved en politianmeldelse eller lignende. Det stiller mange borgere i en urimelig situation, og det er det, vi gerne vil gøre noget ved.”

Middel mod afpresning

I forhandlingerne af forslaget henviste Brian Mikkelsen ifølge Berlingske Business til guldsmede som en udsat branche, der historisk er udsat for megen forfølgelse, og derfor vil have gavn af lettere at kunne opnå adressebeskyttelse.

Lovforslaget omfatter beskyttelse af hjemadressen, og altså ikke butiksadresser som guldsmedeforretninger. Journalisten bad derfor ministeren nævne andre relevante eksempler på nødvendigheden af automatiseringen af adressebeskyttelse.

”Jeg har som minister hørt fra borgere, som ikke kan få adressebeskyttelse efter gældende regler, selvom deres historier skriger til himlen. Jeg har eksempelvis fået en henvendelse fra en kvinde, der fortalte, at hun frygtede at blive opsøgt af sin psykisk syge søn. Hun kunne ikke få adressebeskyttelse, fordi hun ikke havde anmeldt sin søn til politiet. Nogle guldsmede frygter for kidnapning og afpresning på privatadressen, og jeg tror ikke nødvendigvis, at hærdede kriminelle skelner mellem privat- og virksomhedsadresser,” skriver Brian Mikkelsen.

DJ ønsker undtagelse

Også Dansk Journalistforbund forholder sig kritisk til lovforslaget. Næstformand, Tine Johansen, sagde forleden til Journalisten, at DJ har taget kontakt til politikere på Christiansborg, og at forbundet også har tilbudt at få foretræde for folketingets erhvervsudvalg.

Hvis loven bliver vedtaget, bør der ifølge Tine Johansen i det mindste være en undtagelsesregel for journalister, så de får adgang til oplysningerne.

”Men det må være en plan B,” siger hun.

Politikerne på Christiansborg skal tage stilling til lovforslaget sidst i november.