Det er forkert, at sportsjournalister leverer for meget rygklap og for få kritiske historier. Faktisk er sportsjournalistikken de seneste 20 år blevet meget bedre, og det er slut med at være venner med spillerne. Det mener Ekstra Bladets Mads Glenn Wehlast (til venstre på fotoet), der i denne uge er kåret til Årets Sportsjournalist sammen med kollega Gisle Thorsen (til højre).

Årets Sportsjournalist kåres hvert år af Danske Sportsjournalister, og de to Ekstra Bladet-journalister får prisen for deres afsløringer om fodboldspilleres manglende pension og feriepenge.

Startede med et tip

Historien startede med et tip i oktober 2010, fortæller Mads Glenn Wehlast.

»Jeg fik et tip, og det ledte mig på sporet af, at der var noget galt med feriepenge og pension i klubberne. Jeg talte med enkelte spillere, som under hånden bekræftede problemerne. Så gik jeg til Spillerforeningens direktør, og han var ikke glad for at tale om det på det tidspunkt. Det giver jo støj, når tingene kommer i medierne. Men han kunne ikke forhindre historien, så han udtalte sig om enkelte dele af den,« siger han til journalisten.dk.

En måneds tid efter har Gisle Thorsen spurgt i en række andre klubber og fået bekræftet, at der er noget galt.

»Men da vi så taler med klubbernes ledere, så afviser de, at der er noget som helst galt. Når vi får så voldsomt modstridende oplysninger, så siger min journalistiske tæft mig, at noget er galt,« siger Mads Glenn Wehlast.

AaB og Brøndby i ilden

Det viser sig siden, at sagen er ganske alvorlig. Kort fortalt handler det om, at Spillerforeningen har indgået en overenskomst med klubberne, der betyder, at de har ret til feriepenge af både deres løn, en eventuel bonus og engangsbeløb, de får i forbindelse med en ny kontrakt. Problemet er, at der er et millionbeløb i dansk fodbold, der ikke er blevet betalt.

Det er fx et problem i AaB, fordi klubben kvalificerede sig til Champions League og derfor har udbetalt store bonusser til spillerne. Ifølge Mads Glenn Wehlast mener spillerne, at de alt i alt har mindst 20 mio. kr. til gode fra AaB.

Senere bliver også Brøndby blandet ind i sagen, igen efter et tip fra gode kilder i klubben.

»I marts 2011 sprænger vi den bombe i avisen, at det er helt galt i Brøndby. Klubben mangler at betale spillerne op mod 25 millioner kroner,« siger Mads Glenn Wehlast.

»Kæmpe bombe under dansk fodbold«

Den sag rider stadig Brøndby som en mare. Klubben er i alvorlige økonomiske problemer, og sidste sommer blev en del af sagen afgjort i Fodboldens Voldgiftsret til fordel for spillerne.

»Sagen er slet ikke afsluttet. Der er ikke sket noget i AaB, og i Brøndby handler det om op mod 90 forskellige spillere. Mange er ikke store profiler, men de har småbeløb til gode – 100.000 eller 150.000 kroner. Og der er rente på feriepengene for hver måned.«

»Det her er en kæmpe bombe under dansk fodbold, for det betyder, at mange penge forsvinder fra klubberne. Men det falder tilbage på fodboldlederne, der har omgået deres aftaler lemfældigt. Det er helt forkert, når nogen siger, at Spillerforeningen risikerer at lukke Brøndby. Det handler om en dybt uansvarlig ledelse,« siger Mads Glenn Wehlast.

Sportsjournalister er ikke rygklappere og medløbere

Nu har I vundet prisen i år. Har du et godt råd til kollegerne derude?

»Journalistik er jo grundlæggende meget simpelt. Det handler om at få et tip og forfølge det spor. Hvis man med sit journalistiske gen undrer sig, så er der ofte ugler i mosen. Det er altid værd at undersøge nærmere.«

Mads Glenn Wehlast giver ikke meget for den kritik, der jævnligt kommer frem af sportsjournalistikken. Han mener, Ekstra Bladets afdækning af feriepenge-sagen er et eksempel på, at der også findes grundig og afslørende sportsjournalistik.

»Det er en skrøne, at sportsjournalister er rygklappere og medløbere. Der bliver lavet rigtig meget veldokumenteret, seriøs og kritisk sportsjournalistik. Det kan jeg også se, når jeg kigger på listen over tidligere prisvindere.«

Ikke venner med spillerne

Faktisk er sportsjournalistik i Danmark blevet bedre og mere professionel, mener han.

»Jeg har været i faget siden 1988, og jeg synes, sportsjournalistikken er blevet meget bedre. For 20 år siden var journalisterne gode venner med udøverne, men det synes jeg ikke, man oplever i dag. Der er den naturlige afstand, der skal være.«

Hvorfor er der sket den ændring?

»Vi lever i en anden tid. Sidst jeg besøgte en professionel udøver i hans hjem, det var for cirka 10 år siden, da jeg var hjemme hos Claus Thomsen i Wolfsburg. I dag er det uhørt, at man kommer hjem til de aktive privat, det gør man bare ikke. Men det var almindeligt for 20 år siden.«

Olsen smed pressen ud af omklædningsrummet

Mads Glenn Wehlast fortæller, at han også har oplevet, at journalisterne som en naturlig ting gik med spillerne i omklædningsrummet inden en kamp. Det fik den senere landsholdstræner Morten Olsen sat en stopper for.

»Jeg kan huske Morten Olsens første kamp som træner for Brøndby i 1989. Inden da var vi vant til at gå med i omklædningsrummet. Vi var på vej derned, men Olsen blev helt mærkelig i ansigtet og sagde: ”Hvad skal I her?” Siden da er vi ikke kommet i omklædningsrummet. Det gør man aldrig i dag.«

Hvad gør I så i stedet?

»Hvis jeg møder spillerne, så mødes vi i klubben – eller i bedste fald på en cafe. Men jeg synes, det er en fin udvikling. Når jeg ser tilbage på nogle af de historier, vi lavede dengang, så er sportsjournalistikken blevet meget bedre. For 30 år siden var ”Preben siger, Michael scorer” jo en overskrift. Hvis Preben Elkjær troede, at Michael Laudrup ville score i kampen, så var det en fantastisk historie. I dag er der store krav til seriøs og gennemarbejdet journalistik på alle arbejdspladserne.«

Nettet presser sportsjournalisterne

Mads Glenn Wehlast peger på, der er mange unge talenter blandt sportsjournalisterne. Men han mener også, at der er mere pres på redaktionerne end nogensinde før.

»Vi er blevet mere pressede, og det skyldes nettet. Jeg er glad for den platform, men jeg glæder mig til den udvikling i faget, hvor vi begynder at fokusere mere på kvalitet på nettet. Der er for mange citathistorier og for meget pres.«

Det er synd, fordi de kritiske historier er vigtige – også for sportsjournalisternes ry.

»Heldigvis er jeg på en lidt større arbejdsplads, hvor vi har kunnet frigive ressourcer til vores projekt om feriepenge. Det har betydet, at de andre måtte løbe lidt stærkere. Men jeg er på fagets vegne ked af, at vi som medarbejdere bliver presset på arbejdspladserne, for det gør, at især små medier har svært ved at lave sådan en historie, der kræver mange arbejdstimer. Det er vigtigt med den slags historier, fordi det skyder tilbage på de kritikere, der tror, at vores fag er en flok rygklappere,« siger Mads Glenn Wehlast.