Der er netop landet en ny aftale om overenskomst for cirka 2.000 journalister og mediefolk. Aftalen dækker en stribe dagblade samt Watch Medier, Politiken Nicher og Ritzau.

Aftalen betyder, at medarbejderne får 1,55 procent mere i løn per år i tre år. Procentuelt giver aftalen mere til de lavtlønnede end de højtlønnede.

”Jeg er glad for aftalen. Vi har landet et lønniveau, som er rimeligt og ansvarligt. Jeg er ikke spåmand, men jeg er sikker på, at vi reallønssikrer vores medlemmer. Vi har også fundet en løsning, så medarbejderne ikke skal bruge tid på lønforhandling i denne svære tid,” siger Christian Dølpher. forhandlingskonsulent i DJ.

Han henviser til, at medarbejderne kun skal til lønforhandling et af de tre år. I de andre to år er der ingen personlig lønforhandling – alle får det samme.

Også arbejdsgiverne er tilfredse med aftalen.

“Vi har været meget opmærksomme på, at vi skal have en økonomisk forsvarlig aftale for en presset mediebranche. Det synes vi, at vi har fået,” siger viceadm. direktør hos Danske Medier og Danske Medier Arbejdsgiver Thomas Rønnow.

Forhandlede til klokken 5 i nat

Dansk Journalistforbund har forhandlet med arbejdsgiverne i et par måneder for at nå en aftale. Forhandlingerne blev udskudt i torsdags på grund af corona-krisen, men lørdag satte parterne sig om bordet igen. Det var dog kraftigt formindskede delegationer for at undgå smittefare.

Parterne mødtes klokken 11 lørdag, og omkring klokken 5 om natten havde de et udkast til en aftale. Den faldt endeligt på plads søndag eftermiddag.

Næste skridt er, at DJ’s hovedbestyrelse skal stemme om aftalen. Derefter er det op til de berørte medlemmer at stemme ja eller nej.

Hvad betyder aftalen?

Og hvad betyder aftalen så? Grundlæggende har aftalen to dele: Løn og en række arbejdsgrupper.

Samlet får alle medarbejdere i DMA-aftalen 1,55 procent mere i lønposen per år de næste tre år. Pengene er fordelt på mere i grundløn, højere genetillæg og personlige tillæg.

Alle medarbejdere får 400 kroner mere i grund- eller skalaløn om måneden i hvert af de tre år, aftalen løber. Uanset hvad de tjener, er beløbet det samme.

”Det vil være forskelligt, hvor meget det er procentuelt for en højtlønnet og en lavtlønnet medarbejder. På denne måde hæver vi lønnen lige meget for alle, også startslønsniveauet,” forklarer forhandlingskonsulent i DJ, Christian Dølpher.

Genetillæg hæves

Samtidig hæves genetillæg for alle med 1,6 procent om året.

Det er industriens aftale, som har inspireret både den fælles lønstigning og de højere genetillæg. På industriområdet stiger lønnen også med 2,5 kroner i timen, altså 400 kroner om måneden.

Industrien har også inspireret lønstigningen for praktikanter. Her hæves lønnen med 1,7 procent per år i Praktikantaftalen, ligesom elevsatserne i industrien.

DJ har desuden ønsket at hæve startlønnen, som Journalisten har beskrevet her. Men det lykkedes ikke parterne at nå til enighed.

Ingen lønforhandlinger

Én ting er grundløn, noget andet er de såkaldt ”personlige løndele”. Det er penge, som arbejdsgiver helt eller delvist kan råde over og bruge til at belønne udvalgte medarbejdere med lønstigninger.

Men i aftalen, som DJ og DMA har lavet, er der lagt op til, at de personlige løndele mestendels skal fordeles lige mellem alle.

For at finde ud af beløbet til ”personlige løndele” skal man finde 1,55 procent – den samlede lønramme – af sin løn. Så skal pengene til højere grundløn og genetillæg trækkes fra. Det, som er tilbage, er pengene til de personlige løndele. De samles i én pulje per arbejdsplads.

Aftalen for de personlige løndele betyder, at pengene skal fordeles lige i det første år. Der er ikke nogen lønforhandlinger på arbejdspladserne, for der er ingen ekstra løn at give.
”Det er en fin løsning. I disse tider – med corona – er det ikke hensigtsmæssigt, at medarbejderne skal bruge tid og ressourcer på lønforhandling hos chefen,” siger Christian Dølpher.

I andet år af aftalen skal halvdelen af de personlige løndele fordeles lige til alle, mens den anden halvdel er til personlig forhandling. I tredje år fordeles alle pengene lige til alle igen, men i en såkaldt ”halvlukket model”. Det betyder, at arbejdsgiverne kan vælge at give lønforhøjelser, hvis de vil finde flere penge, end der er sat af i overenskomsten.

Mere til de lavtlønnede end de højtlønnede

DJ er samlet glad for en aftale, hvor så stor en del af reguleringerne fordeles med et ens beløb til alle.

”Det har været stærkt udfordrende at forhandle på den brændende platform, vi har i det danske samfund netop nu, men jeg mener, at vi har fundet en ansvarlig og fair løsning,” siger Christian Dølpher.

Hos arbejdsgiverne er Thomas Rønnow særligt glad for, at der er lavet en aftale, hvor der er fundet fælles løsninger på tværs af medier.

Nedsætter tre arbejdsgrupper

Ud over lønnen har arbejdsgivere og arbejdstagere aftalt at nedsætte tre arbejdsgrupper. Der er tale om såkaldte ”periodeprojekter”: Formålet med et periodeprojekt er, at arbejdsgivere og arbejdstagere sammen finder løsninger, som begge parter kan bakke op om.

Der laves tre periodeprojekter: Et handler om freelancere, et handler om efteruddannelse, og det sidste handler om flerfunktionalitet, flermedialitet og videreudnyttelse.

De tre arbejdsgrupper skal levere en afrapportering inden for de næste tre år, som måske kan bruges i forhandlingerne af næste overenskomst.

Aftalen sikrer lønstatistik

Endelig rummer forslaget til overenskomst også en mere specifik aftale om, hvad arbejdsgivere skal udlevere til Dansk Journalistforbund i forhold til at udarbejde den årlige lønstatistik. Lønstatistikken har været omdiskuteret og midlertidigt afskaffet – men nu er den tilbage. Aftalen skal sikre, at DJ har adgang til de rigtige oplysninger til at lave den.

Der reguleres også takster for tilkaldevikarer på Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, ligesom morgenvagter på Ritzau får reguleret deres vilkår.

Aftalen rummer også en række protokollater, som skal sikre, at den nye ferielov implementeres i overenskomsterne.

Hvad nu?

Nu sendes aftalen til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og Danske Mediers bestyrelse. Hvis de godkender den, skal aftalen til urafstemning hos de berørte medlemmer. Men det kan godt tage nogle uger, før det sker.

Urafstemningen kan nemlig først sættes i gang, når alle aftaler hos Forligsinstitutionen er landet – og parterne har fx på byggeriområdet svært ved at blive enige.

Når alle aftaler er på plads, kan urafstemninger afvikles samtidig på alle områder.

Aftalen erstatter en tre-årig aftale på DMA-området, som havde en lidt lavere lønstigning på 1,2 procent per år.