search

Zetland-direktør: Vi har ikke brug for en DJ-overenskomst

”Vi tror, man får de bedste vilkår – i hvert fald på Zetland – uden en DJ-overenskomst,” siger direktør Tav Klitgaard. Dansk Journalistforbund håber, at mediet alligevel vil indgå en overenskomst

Er en overenskomst nødvendigvis en god idé for en mediearbejdsplads?

Nej, lyder det fra Tav Klitgaard, der er adm. direktør hos Zetland. Og derfor er der ikke umiddelbart en overenskomst på vej hos netmediet. Det skriver Mediawatch i dag.

Direktøren forklarer i artiklen, at ansættelsesvilkårene på Zetland fuldt ud lever op til branchestandarderne, og at en overenskomst derfor ikke er noget, ”nogen i øjeblikket mener er en god idé”.

I september sidste år lød det ellers fra Zetlands forhenværende direktør, Jakob Moll, at snakken om en overenskomst ville være aktuel, når netmediet begyndte at give overskud. Dét skete i marts i år.

Tav Klitgaard uddyber over for Journalisten, at Zetland ikke har brug for en overenskomst.

”Vi tror, man får de bedste vilkår – i hvert fald på Zetland – uden en DJ-overenskomst. Overenskomster er virkelig smarte, når det eksempelvis gælder arbejdspladser, hvor mange mennesker laver det samme stykke arbejde. Sådan er det ikke hos os. Vi er en højt specialiseret arbejdsplads, hvor vi ikke kan definere vores journalister som en fælles masse,” siger han.

Derfor indgår Zetland personlige kontrakter med medarbejderne.

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, er dog ikke enig i, at Zetland ikke har brug for en overenskomst.

”Det er dejligt, at de som iværksættermedie er lykkedes med at få overskud og har fået fodfæste på mediemarkedet. Og så er det også på tide med en overenskomst,” siger hun.

Otte år uden overenskomst

Zetland blev stiftet i 2012, relanceret i 2016, og Dansk Journalistforbund har siden mediets indtog på mediemarkedet været i dialog med dem – også om en eventuel overenskomst. Ifølge Tine Johansen vil DJ kontakte Zetland hurtigst muligt for at tale videre om netop det.

”Det er først og fremmest i forhold til de ansattes vilkår, men jo også i forhold til konkurrenceforvridning. De skal ikke have anderledes vilkår end de medier, de konkurrerer mod,” siger formanden.

Ifølge Tav Klitgaard er DJ yderst velkommen til at ringe. Hvis nogen synes, man giver Zetlands ansatte de bedst mulige arbejdsvilkår ved at tegne en overenskomst, taler han gerne med dem om det.

”Men det kommer hurtigt til at lyde, som om guldstandarden for ansættelsesvilkår er en overenskomst. Det er tit noget, man gør brug af for at undgå absurd lave lønninger, og det er der ingen her, der får,” siger han og tilføjer, at gode ansættelsesvilkår handler om meget andet end løn:

”Her skal du ikke komme på arbejde kl. 19.58 søndag aften og tage en nyhedsvagt. Du får god tid til at lave journalistik. Der er gode forhold mellem ansatte og ledere. Det er super attraktivt for vores medarbejdere og en del af den pakke, vi tilbyder,” siger han.

Men hvis man ser det fra medarbejderens perspektiv, giver en overenskomst vel en form for sikkerhed?  

”Ja. Men den sikkerhed får du jo her i din ansættelseskontrakt, som DJ og de øvrige organisationer også løbende kigger igennem. Mange af vores ansatte har tidligere arbejdet steder med overenskomster og siger, at det er en bedre måde, vi gør det på,” siger han.

”Hvis vi gav vores nyuddannede 19.000 om måneden, havde vi et problem. Men det er ikke tilfældet, og hvis det var sådan, ville vores medarbejdere jo også brokke sig.”

Er det så realistisk, at I kommer til at indgå i en forhandling om overenskomst, når DJ kontakter jer?  

”Vi tager altid telefonen, når de forskellige fagforeninger ringer. Men jeg tror, der er mange, der går ud fra, at jeg er interesseret i at snyde folk, når jeg taler om, at vi måske ikke skal have en overenskomst. Det er snarere det omvendte,” siger Tav Klitgaard.

Så det er for snævert, hvis man tænker, at det er, fordi I gerne vil spare nogle penge?  

”Det er ikke alene snævert. Det er diametralt forkert. Af egen drift forbedrer vi jo vores vilkår i det øjeblik, vi kan. Ikke fordi nogen fra DJ ringer. Vi er aktivt i gang med at lave en god arbejdsplads, og vi har et helt konkret projekt i gang for tiden, hvor vi taler med vores medarbejdere om, hvordan vi skaber den bedst mulige arbejdsplads.”

Og der er ingen medarbejdere, der siger, det kunne være rart med en overenskomst? 

”Nej. Tværtimod har flere understreget, at de sætter pris på individuelle kontrakter,” siger direktøren.

Tine Johansen håber stadig på, at DJ og Zetland kan blive enige om en overenskomst. Hun vil ikke udtale sig om, hvad konsekvenserne bliver, hvis det ikke lykkes; for eksempel om forbundet overvejer at varsle en konflikt mod mediet.

”Jeg snakker med Zetland om det, før jeg snakker med andre om det. Men jeg har selvfølgelig en forventning om, at de stadig er interesserede i at indgå en overenskomst,” siger Tine Johansen.

Kommentarer
7
Jan Hillers
04.08.20 16:02
Så snak dog med nogle medarbejdere - hvis de tør.
Teoretisk set kan direktøren have ret. Jeg har selv haft forhandlet en bedre fastlancerkontrakt end jeg ville have fået via tillidsmanden.
Fremhævet af Journalisten
Kirstine Petersen
04.08.20 19:47
To gange har Dansk Journalistforbund været inde over en kontrakt for mit vedkommende - den ene gang betød det et tab af løn på mellem 3000kr og 5000kr for samtlige medarbejdere, der fik en overenskomst i stedet for en kontrakt. Den anden gang kostede DJs regnearkskrav mig et potentielt job. I øvrigt kunne DJ en tredje gang “ikke rigtig hjælpe mig, fordi min kommende arbejdsplads havde en DJØF-Overenskomst, men den var umiddelbar fin”.. DJ er i min optik meget gammeldags pt snævert tænkende, og jeg er udelukkende betalende medlem, fordi man principielt bør være med i en fagforening. Er DJ egentlig gul? Når den ikke er med i en Hovedorganisation som FH eller AC?
Fremhævet af Journalisten
Mads Westermann
04.08.20 21:35
At arbejdsopgaverne er individualiserede og specialiserede, er ikke en valid argumentation for ikke at have en overenskomst. Det bør tværtimod være anledning til at være nytænkende og løsningsorienteret og overveje, hvordan man kan få det med i en overenskomst. Zetland har jo om nogen været nytænkende på mange områder. Hvorfor vil de ikke være det her?

At arbejdsforholdene er gode, og medarbejderne er tilfredse, og i øjeblikket ikke kan se værdien af en overenskomst er heller ikke nogen gangbar undskyldning for ikke at ville have en overenskomst. Men det bør give anledning til alvorlige overvejelser hos fagforeningerne, om de har været gode nok til at forklare fordelene ved en overenskomst. Kom ind i kampen Tine Johansen

En overenskomst er, ligesom en livsforsikring, et dokument, man håber aldrig at få brug for at nærlæse.

Hvis både arbejdsgivere og arbejdstagere er tilfredse med tingenes tilstand, er en overenskomst – i en ideel verden – et helt overflødigt dokument. Så løser man de udfordringer, der naturligt opstår på en arbejdsplads, i fællesskab, gennem dialog, på en måde, så ingen står tilbage som taber. Men det er langt fra givet, at det altid er situationen.

Men hvis man oplever tilbagevendende uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og arbejdstagere, så er det, overenskomsten får værdi. I hvert fald for de ansatte. De kan nemlig med en overenskomst i hånden beskytte sig mod en chef, der ikke tænker win-win, og som tror, at det daglige samarbejde mellem ledelse og ansatte på en moderne mediearbejdsplads drejer sig om at vinde en kamp.

Jeg har som tillidsrepræsentant for mine kolleger oplevet at have en arbejdsgiverrepræsentant, der ved enhver given lejlighed forsøgte at hakke en hæl og klippe en tå, og som helt bevidst forsøgte at udnytte, at nogle kolleger ikke var så gode til at stå fast på deres rettigheder. Og jeg har på den samme arbejdsplads oplevet en arbejdsgiverrepræsentant, der trods interessemodsætninger mellem ansatte og ledelse, forstår at ledelse ikke er et nulsums-spil eller en kamp.
Med en første type, måtte jeg som tillidsrepræsentant ofte have fat i overenskomsten, for forhindre, at der blev drevet rovdrift på mine kolleger.
Med den anden type arbejdsgiverrepræsentant har jeg kun overenskomsten ude af reolen, når vi sammen skal forsøge at rydde op i hans forgængers efterladenskaber.

På Zetland har man ifølge Tav Klitgaard et godt samarbejdsklima og ifølge ham kan de ansatte lige nu ikke se værdien af en overenskomst. Det er dejligt, og det må man tage hatten af for.
Men det er ikke sikkert, at det altid vil være sådan. Truget kan blive tomt, og hestene kan begynde at bides. Tav Klitgaard blive afløst af en direktør med en anden holdning til medarbejdere og samarbejde.

I den situation vil alle medarbejderne blive sat under pres, og specielt de svageste medarbejdere kommer til at betale den højeste pris. Så er det, man roder i skrivebordsskuffen og finder sin livsforsikring – overenskomsten – frem.
Fremhævet af Journalisten
Kaspar Hvid
05.08.20 13:06
@Kirstine Pedersen

DJ kan vist ikke betegnes som en gul fagforening, fordi den ikke er med i en hovedorganisation. Der er jo både flere overenskomster, ligesom at fagforeningen anerkender, at der er et modsætningsforhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Derudover er der, mig bekendt, ikke nedlagt forbud mod hverken strejke eller blokade i nogle overenskomster, som der jo er i f.eks. Krifas overenskomster.

Til slut er DJ jo også fagspecifik i modsætning til de gule fagforeninger.
Fremhævet af Journalisten
Lasse Glavind
06.08.20 15:35
Zetland skal da skifte navn til "Sektland - mediet hvor vi har afskaffet al magt (undtagen chefens)".

Og, Kirsten Pedersen, jeg kan sagtens forstå, at du er forvirret over DJ's status som fagforening. "Er den ikke gul?", spørger du, og så henvise du til situationer, hvor DJ har "sikret" dig en lønnedgang. DJ er nemlig kun en klassisk fagforening for de fastansatte medlemmer, mens DJ's arbejde for branchens mange freelancere og løsarbejdere helt klart er tættere på de gule fagforeningers grundfokus på arbejdsgivernes problematikker.
Fremhævet af Journalisten
Kirstine Petersen
08.08.20 07:35
Hej Kasper
Tak for svar - jeg er fuldkomment imod gule fagforeninger, men rent teknisk finder jeg forskellen interessant. Du har helt ret i fagfællesskabet - det er den eneste årsag til, at jeg ikke vælger fx DJØF istedet pt, men gule fagforeninger har faktisk fået overenskomst på nogle få områder. Og dermed er den eneste forskel vel i så fald, hvorvidt de tillader strejke? Vh Kirstine
Fremhævet af Journalisten
Daniel Kenni Helsinghoff Dyrehauge
11.08.20 06:37
Hej Kirstine.
Som stor fagforeningstilhænger må jeg hellere oplyse om at strejkeretten langt fra er den eneste forskel på de gule fagforretninger og de etablerede "røde" fagforeninger.

Ejerstrukturen: de gule er firmaer (i krifas tilfælde med arbejdsgiverrepræsentanter i ejerkredsen) ejet af nogle som skal/vil skabe et overskud.
De "røde" er foreninger hvor hvert enkelt medlem har én stemme til en generalforsamling, ganske som nede i fodboldklubben hvor ens børn spiller.

Uddannelse: De røde bidrager BL.A. til at sikre gode erhvervsuddannelser. Sikre farligheden på disse. Og hjælper til med bl.a. formidling af elev og lærepladser.

Der er flere klare forskelle end blot de to nævnte, og derfor bør man tænke sig om en ekstra gang inden man melder sig ind hos de gule da det i den grad er discount.!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen