Fogedforbud, politianmeldelser og påstande om censur og overgreb på retsstaten. Politiken-journalist Morten Skjoldagers bog om den tidligere PET-chef Jakob Scharf "Syv år for PET" har i den grad skabt røre,  fået omtale og skabt debat i den seneste uge.

Journalisten giver her et overblik over de fire mest principielle spørgsmål i sagen samt aktørernes og debattørers argumenter for og imod.

• Er der oplysninger i bogen, som kan true statens sikkerhed?
• Har PET og Københavns Byret krænket pressefriheden og ytringsfriheden ved at nedlægge et fogedforbud mod bogen?
• Har Politiken krænket retsstaten ved at se bort fra fogedforbuddet?
• Har PETs tidligere chef Jakob Scharf brudt sin tavshedspligt?

Statens sikkerhed

Er der oplysninger i bogen, som kan true statens sikkerhed?

Det frygter Politiets Efterretningstjeneste, PET, på baggrund af disse ord i foromtalen af bogen om tjenestens ekschef Jakob Scharf:

”Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler,” skriver forlaget People’s Press på sin hjemmeside. 

Den omtale får PET til at anmode om et midlertidigt fogedforbud mod bogen.

”Bogen kan indeholde fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse kan bringe personer i fare og skade PET’s muligheder for at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, herunder terrorisme,” skriver PET i en pressemeddelelse.

Københavns Byret efterkom ønsket om et fogedforbud på et lukket retsmøde natten mellem fredag og lørdag i sidste uge. Men på det tidspunkt er Ekstra Bladet allerede gået i trykken med artikler om dele af bogens indhold.

Ekstra Bladet har i modsætning til PET nået at læse hele bogen, før den udkommer. Men der er detaljer, som avisen udelader, fordi den er usikker på, om de eventuelt kan være skadelige for PET’s arbejde og dermed statens sikkerhed.

”Der er bl.a. oplysninger om, hvordan politiet overvågede de mistænkte i den såkaldte Glasvejssag, og detaljer om en hidtil hemmelig kidnapningsaktion. Det er detaljer, som jeg på ingen måde skal gøre mig til dommer over, om de kan være skadelige for PETs fremtidige arbejde og derfor har vi ikke trykt dem,” skriver Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, i avisen.

Mens både PET og Ekstra Bladet er usikre på, om nogle af detaljerne potentielt kan være skadelige for statens sikkerhed, så er Politiken mere sikker i sin sag. Søndag udgiver Politiken hele bogen som et særtillæg til avisen.

”PET har ikke overfor hverken forlag eller domstol dokumenteret, at bogen indeholder konkrete oplysninger, der kompromitterer rigets sikkerhed eller efterretningstjenestens arbejdsmetoder. I så fald ville det være ganske simpelt: Så ville vi ikke bringe oplysningerne,” skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i sin avis og tilføjer:

”Jakob Scharf har en tavshedspligt, han ikke selv mener at overtræde. Morten Skjoldager (bogens forfatter og journalist på Politiken red.) har en faglig ansvarlighed, der gør, at han aldrig vil nærme sig at bringe rigets sikkerhed i fare.”

Da Journalisten interviewede Christian Jensen i mandags, stillede vi ham dette spørgsmål:

Er I bedre i stand til at vurdere, hvad der er til fare for rigets sikkerhed, end PET er?

»Hvis PET havde fremlagt en konkret mistanke og begrundet den, så havde det jo været en helt anden sag. Men at man kan holde en bogudgivelse tilbage på grund af få linjer på bagsiden af en bog, det er bekymrende,« siger Christian Jensen.

Pressefrihed

Har PET og Københavns Byret krænket pressefriheden og ytringsfriheden ved at nedlægge et fogedforbud mod bogen?

Ja, mener eksempelvis Politiken og Radio24syv. Sidstnævnte medie har læst op af passager i bogen.

»Det er en skandale. Det er et voldsomt skridt, at PET nu skal til at bestemme, hvad en fri og uafhængig presse kan journalistisk behandle om en sag,« siger chefredaktør på Radio24syv Jørgen Ramskov ifølge Berlingske. 

»Jeg tager beslutningerne om, hvad vi skal bringe. Så kan domstolene bagefter komme og sige, vi tog fejl. Det er den rækkefølge og ikke omvendt,« sagde Jørgen Ramskov tirsdag til TV 2.

”Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger – eller avisartikler – til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: Censur,” skriver Politikens chefredaktør, Christian Jensen, søndag i avisen.

Men Berlingskes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen kalder Politikens udgivelse af bogen for ”oplagsspekulation og misforstået aktivisme, som kan skade hele mediebranchens troværdighed.”

”Her er ikke tale om censur. Vi ved ikke engang, om PET ville ende med at fastholde et forbud mod bogens udgivelse af hensyn til statens sikkerhed, hvis de altså havde fået lov at læse den, før den gik i trykken. Det hele kunne principielt ende med, at PET udelukkende fandt anledning til at forfølge Jakob Scharf for brud på tavshedspligten om hans tid hos PET,” skriver Lisbeth Knudsen i ugebrevet Mandag Morgen, hvor hun i dag er chefredaktør.

Retsstaten

Har Politiken krænket retsstaten ved at se bort fra fogedforbuddet og bringe hele bogen alligevel?

PET har politianmeldt JP/Politikens Hus og vil anlægge sag med henblik på straf og eventuelt erstatning for at bryde fogedforbuddet.

Et fogedforbud, betyder, at det er strafbart at udgive hele eller dele af bogen. Forbuddet er kun midlertidigt, og hvis det skal opretholdes, så skal en rigtig retssag senest to uger senere afgøre, om forbuddet er berettiget eller ej. 

Her mener eksempelvis Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen og justitsminister Søren Pind (V), at Politiken begår et overgreb på retsstaten, fordi avisen ikke venter på domstolenes afgørelse.

”Politiken krænker retsstaten med sin beslutning. Politiken sætter sig ud over den og har tonet rent flag som hævet over grundlovens lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det er ikke en acceptabel retstilstand,” skriver Søren Pind på sin Facebook-side.

”Skal medierne stille sig over Grundloven og domstolene og lave deres egen afdeling for ret og rimeligt i sådan en sammenhæng? Nej, det skal medierne selvfølgelig ikke. Vi har en vigtig kontrollerende funktion i demokratiet, og vi kan kritisere alt og alle inklusive domstolene for dårlige afgørelser, og PET for amatøragtig optræden, men at gå direkte op imod et fogedforbud og negligere en domstolsafgørelse er selvtægt. Og det bør ikke være mediernes rolle,” skriver Lisbeth Knudsen i Mandag Morgen og uddyber:

”Var der noget, der gjorde, at Politiken og andre ikke havde tid til at vente på fogedforbuddet blev kæret, eller at PET fik tid til at gennemgå bogen? Nej. Der er ganske enkelt ingen argumenter for hastværket andet end at demonstrere aktivisme og satse på øget bladsalg, som Politiken tidligere succesfyldt har gjort det ved andre kontroversielle bogudgivelser,” skriver Lisbeth Knudsen

Politikens chefredaktør Christian Jensen svarede således på kritikken, da Journalisten interviewede ham i mandags.

Hvorfor hastede det sådan?

»Byretten har truffet beslutningen på et tyndt grundlag, og det er det, vi reagerer på. Vi har jo haft mulighed for at læse bogen igennem, den er lødig og indeholder sager, der for længst er afsluttet. Den peger ikke på aktuelle sager,« sagde Christian Jensen.

Krænker I retsstatens principper?

»Vi hævdholder princippet om en fri og uafhængig presse,« svarede Christian Jensen.

Er de to principper om retsstaten og den fri presse uforenelige i denne her sag?

»Jeg fortæller, hvad vi gør,« lød Christian Jensens svar.

Tavshedspligt:

Har PETs tidligere chef Jakob Scharf brudt sin tavshedspligt?

PET har anmeldt sin tidligere chef til politiet for at bryde sin tavshedspligt med oplysningerne i bogen.

”Det er en undersøgelse, jeg imødeser med sindsro, og som jeg gerne bidrager til,” skriver Jakob Scharf ifølge Berlingske i en mail til Ritzau og uddyber det, som han flere gange har udtalt:

”Det har været afgørende for mig, at bogen på ingen måde vil kunne skade statens sikkerhed, og jeg har i forbindelse med min egen medvirken til bogen været meget opmærksom og påpasselig i forhold til at overholde min tavshedspligt,” skriver Jakob Scharf.

Men ifølge Berlingske og Politiken har Jakob Scharf tidligere skrevet under på, at han skal indhente PET's godkendelse, hvis han på noget tidspunkt ønsker at videregive oplysninger i forbindelse med bogprojekter og lignende.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at han har brudt tavshedspligten.

»Tavshedspligt betyder ikke, at man ikke må skrive en bog om sit arbejde. Det betyder, at man ikke må afsløre fortrolige oplysninger fra sit arbejde,« siger Sten Bønsing lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet til Ekstra Bladet.

Til Berlingske har han givet følgende vurdering:

»Hvis oplysninger ikke er fremgået af andre bøger eller artikler, så kan de være et brud på Jakob Scharfs tavshedspligt, men det kræver en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde,« siger Sten Bønsing og tilføjer:

»Det kan godt lyde som om, Scharf har videregivet fortrolige oplysninger, der kan skade samarbejdet med den amerikanske efterretningstjeneste, men det vil kræve en undersøgelse i byretten med indkaldte eksperter, før man kan sige noget klart,« siger Bønsing.