search

Statsadvokat forklarer lang ventetid efter kritik

Statsadvokaten får kritik for at vente alt for længe med at droppe Skjoldager-sagen. Men det var nødvendigt at afgøre sagen mod Scharf først, lyder det

”Det er udtryk for en eklatant mangel på forståelse for, hvor slidsomt det kan være at være under så alvorlige anklager i så lang tid.”
Sådan lød kritikken fra Dansk Journalistforbund, da sigtelsen mod journalist Morten Skjoldager blev droppet.

Der er gået fire år og tre måneder, fra Skjoldager blev politianmeldt, til han nu ikke er sigtet mere.

Men det var nødvendigt med den lange sagsbehandlingstid, forklarer statsadvokaten i Viborg, som har ført sagen mod Morten Skjoldager.

Skjoldager måtte vente på Scharf-dom

Morten Skjoldager var sigtet for at viderebringe fortrolige oplysninger i bogen ’Syv år i PET’ om tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Derfor måtte sagen mod Jakob Scharf afgøres først, forklarer Jakob Berger Nielsen, statsadvokat i Viborg. I starten af 2020 blev Jakob Scharf dømt for 1 af 28 anklagepunkter om overtrædelse af tavshedspligten.

”Inden man har kunnet afgøre sagerne mod dem, der har videregivet oplysninger fra bogen, har man skullet tage stilling til, om der i det hele taget er sket en overtrædelse af tavshedspligten,” siger Jakob Berger Nielsen.

Sigtelser mod Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og de to daværende chefer på Radio24syv, direktør Jørgen Ramskov og nyhedschef Simon Andersen, er også blevet droppet.

Jakob Berger Nielsen tilføjer, at hver af de sigtede måtte vurderes individuelt, efter at der var faldet dom mod Jakob Scharf.
”Fordi der for nogens vedkommende er tale om massemedier, så er det en afgørelse, der skal hele vejen op til Rigsadvokaten, som træffer afgørelse, når det handler om overtrædelse af Medieansvarsloven. Derfor er der nogle af afgørelserne, der er kommet fra Rigsadvokaten,” siger Jakob Berger Nielsen.

Kan straffes for at videregive fortrolige oplysninger

Både Morten Skjoldager og Dansk Journalistforbund mener, at sagen er principiel for pressefriheden, fordi Skjoldager kunne blive straffet for at viderebringe noget, en kilde har sagt.

”Det er helt vildt, hvis vi skal være ansvarlige for, om de overtræder deres tavshedspligt,” sagde Morten Skjoldager til Journalisten tidligere i dag.

Hvordan ville det nogensinde kunne falde tilbage på journalisten, at Jakob Sharf skulle have overtrådt tavshedspligten?
”Hvis man videregiver oplysninger, der stammer fra et brud på tavshedspligten, så kan man straffes efter paragraf 152d,” siger Jakob Berger Nielsen med henvisning til straffelovens paragraf om tavshedspligt.

”Det vil sige, at hvis der er en, der har overtrådt tavshedspligten, og man så videregiver de oplysninger, så kan man blive straffet, hvis betingelserne for straf ellers er til stede,” tilføjer han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen