En kilde i Århus Kommune har hjulpet TV2 Østjylland til at afsløre kommunalt svigt i forhold til misrøgtede børn. Politiet jagter nu kilden. DJ kræver svenske regler, så 'whistleblowers' ikke forfølges af offentlige myndigheder.

KILDEJAGT. Ved hjælp af interne papirer fra Århus Kommune kunne TV2 Østjylland i juli dokumentere et alvorligt kommunalt omsorgssvigt. En redegørelse fra socialforvaltningen dokumenterer, at myndighederne havde kendskab til systematisk mishandling af to børn på 8 og 11 år i flere år, før man greb ind og tvangsfjernede børnene.
Og den afsløring har nu sat en jagt i gang. Ikke på de embedsmænd, der har svigtet deres ansvar over for de voldsramte børn, men på den kilde i kommunen, der har hjulpet TV2 Østjylland til at få fat i de interne dokumenter.
Kommunen har sendt en anmeldelse til politiet om overtrædelse af forvaltningsloven og straffeloven vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger. Og nu er politiet i gang med efterforskningen og har blandt andet afhørt TV2 Østjyllands direktør, Peter Kramer.
»Det er meningsløst, at politiet skal bruge tid på det her. I stedet for at prøve at finde ud af, hvad man selv har gjort galt, går man jo på jagt efter vores kilder,« siger Peter Kramer.
I socialforvaltningens interne redegørelse om sagen fremgår det, at skolen over en periode har registreret blå mærker og klager fra børnene, og de oplysninger bringer TV2 Østjylland i et indslag om sagen, hvor man på billederne ser rapporten blive bladret igennem.
Men papirerne er strengt fortrolige, og dermed er der ifølge socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen sket en klokkeklar ulovlighed.
»Når en person videregiver dybt fortrolige oplysninger, og det er muligt at identificere enkelte sagsakter, så må vi agere ifølge loven,« siger Kaastrup-Hansen.
Han synes, TV2 Østjylland har smurt alt for tykt på i deres dækning af sagen, selv om han anerkender, at medierne skal bringe kontroversielle sager til torvs.
Men du vil have den person, der hjælper medierne, straffet?
»Ja. For jeg mener, den person skulle have videregivet sin frustration på en anden måde end at videregive dybt fortrolige oplysninger om personlige forhold.
Og hvis offentligheden kan have interesse i de informationer?
»Lovgiverne har jo klart defineret, at den slags oplysninger er fortrolige, så det er efter min mening ingen undskyldning,« siger Kaastrup-Hansen.
Men Peter Kramer frygter konsekvenserne af kommunens reaktion.
»Det er utroligt vigtigt, at naboer, embedsmænd og politikere, der synes, at noget er forkert, har mulighed for at ytre sig og udvise civil courage. Går man på jagt efter dem, så ender man med at lukke munden på folk. Og det er da det værste, der kan ske,« siger han.
I Sverige er det sikret ved lov, at offentlige myndigheder ikke må jagte meddelere til pressen. Herhjemme kæmper Dansk Journalistforbund for at få lignende regler.
»Det er utroligt vigtigt at sikre, at offentligt ansatte kan være 'whistleblowers', og en sag som denne kunne godt få principiel betydning for kampen for lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed,« siger formand Mogens Blicher Bjerregård.
I øjeblikket er Østjyllands Politi i gang med den efterforskning, der skal føre til pågribelsen af TV 2s kilde.
»Vi har erfaringer inden for den her slags efterforskning, og vi har nogle muligheder, uden at jeg vil konkretisere det nærmere,« siger han.
Han kan ikke sige konkret, hvor mange ressourcer politiet bruger på sagen.
»Vi gør alt, hvad vi kan, og sætter de nødvendige ressourcer af,« siger Ole Madsen./

Tavshedspligt eller ytringsfrihed?
TV2 Østjyllands whistleblower bør ikke blive dømt ved en eventuel retssag, mener pressejurist Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen.

I sagen mod Lars Wikborg fra Urban slap tiltalte for straf, fordi Højesteret vurderede, at samfundets interesse i oplysningerne vejede tungere end lovbruddet.

»Der var formelt set sket et brud på våbenlovgivningen, men på grund af det journalistiske formål slap han for straf. Kommer det til en retssag her, bør udgangen blive det samme,« siger Oluf Jørgensen.

Men udfaldet er dog langtfra givet, for i en lignende sag fra 2001 blev den nordjyske regionspolitiker Per Larsen dømt for at have videregivet fortrolige dokumenter til DR.