Debat: Hvorfor skal jeg give gratis fotos til hjemmeværn og forsvar?

Freelance fotojournalist Morten Brandborg oplever, at kommunikationsafdelinger hos forsvar og Hjemmeværnet tror, han vil arbejde gratis for dem. ”Jeg har besluttet at stå frem og fortælle historien med den risiko, det medfører for min forretning,” skriver han

Af Morten Brandborg, freelance fotojournalist, Bornholm

Telefonen ringer i den lille freelanceforretning på Bornholm. En god kilde gennem flere år, en officer, fortæller glad, at der er gode nyheder i farvandet.

Jeg takker ham for informationerne og aftaler at kigge forbi den følgende uge, så vi kan få en snak og få taget fotos til historien. På Bornholm udfører en freelancer ofte begge opgaver.

Jeg ved allerede, at jeg kan afsætte en artikel og fotos til en af mine faste kunder, et bornholmsk medie.

Lige inden samtalen slutter, siger officeren:
”Er det OK, at du bliver kontaktet af en af vores journalister, som skal bruge nogle billeder?”

Svaret er naturligvis ja. Jeg har en forretning. Mit ja betyder, at jeg mod betaling vil tage nogle fotos til forsvarets medietjeneste.

Jeg skulle senere blive klogere på, at forsvarets pressefolk havde en anden holdning.

Koster det penge?

For lidt senere bliver jeg kontaktet af en venlig journalist fra Værnsfælles Forsvarskommando.

”Jeg vil gerne have fotos af publikums besøg ved åbent hus i tidsrummet kl. 15.00 – 17.00,” siger journalisten, mens jeg noterer på blokken.

Jeg fortæller journalisten, at jeg gerne vil løse opgaven, og at jeg tager mig betalt med XXX kroner pr. time, tillagt moms og kørsel.

Samtidig fortæller jeg, at hun nok skal regne med i alt fire timer til opgaven, hvorefter hun får en serie behandlede fotos, som forsvaret har rettigheden til at bruge.

”Koster det penge?" lyder det forbavset i telefonen fra Aarhus.

Jeg forklarer den venlige dame, som nu er blevet en meget bestemt dame, at jeg kører rundt med fotogrej for godt 200.000 kr. og lever af at sælge mine produktioner.

”Det må jeg undersøge og så ringe tilbage,” lyder det.

Jeg tænker over, at det nok er en DJ-kollega, som vil have mig til at levere fotos gratis til forsvaret, som de derefter kan bruge til markedsføring og promovering, hvilket jeg da slet ikke har noget imod – altså formålet!

Hvordan kan hun dog tænke, at jeg skal forberede opgaven, læsse min bil med grej og køre en del kilometer og så løse en opgave af to timers varighed, køre hjem og billedbehandle og så levere fotoserier gratis – til forsvaret, en af Danmarks største virksomheder med flest ansatte?

Forsvaret valgte en anden

En time senere ringer telefonen.

”Vi får en lokal til at løse opgaven. – En meget lokal,” tilføjer journalisten.

Jeg har ikke længere lyst til at arbejde for en kollega, som har den holdning. Derfor bliver mit svar: Nå!

Jeg tog ud og dækkede begivenheden for et lokalt medie, som jeg har aftale med. Fik nogle fede billeder i kassen og kunne den følgende dag se fem billeder i avisen, et helt opslag, garneret med min tekst.

En meget venlig kontoransat, som jeg kender rigtig godt, kom hen til mig ved åbent hus-arrangementet og spurgte, hvad hun skulle gøre, når forsvarets kamera var i uorden.

Det var hende, som nu lavede mit journalistiske arbejde. Nu skulle jeg hjælpe hende, så hun kunne løse ”min” opgave.

Hun viste mig et meget gammelt digitalkamera, af ”murstenstypen”, som var topmoderne omkring årtusindskiftet.

Skærmen, som skal bruges som søger, var holdt op med at virke, og desuden havde hun ikke erfaring med at fotografere.

”Send mig lige en kopi!”

Nogle dage efter var den gal igen.

I forbindelse med 750 politifolks afrejse fra Bornholm med flere færger optog jeg nogle videoklip, hvor Hjemmeværnet hjalp med udskibning af de mange politifolk og 500 køretøjer.

En informationsofficer skrev til mig: “Send mig lige en kopi af din video.”

Nu var der tale om en video i HD-kvalitet, som fyldte 5GB. Jeg havde brugt en time på optagelse og en del tid på opstilling og endnu mere tid på redigering.

Jeg har lige skrevet til hende og forklaret, hvorfor jeg og andre fotojournalister og fotografer ikke forærer vores produktioner væk.

Jeg har fortalt, at jeg da gerne giver forsvaret et godt tilbud. Jeg har ikke hørt fra dem siden.

Uetisk at forære væk

Jeg mener, at det ville være uetisk og ukollegialt at forære mit arbejde væk, mens vi har ledige kolleger gående rundt, og kampen står om en rimelig betaling for journalistisk arbejde.

Jeg har besluttet at stå frem og fortælle historien med den risiko, det medfører for min forretning.

15 Kommentarer

Bodil Rohde
25. AUGUST 2015
Kære Morten Brandborg

Kære Morten Brandborg

Det må du meget undskylde.

Jeg kikkede på offentligt tilgængelige kilder på nettet, inden jeg skrev mit indlæg.
Netop for ikke at lave fejl.

Så det var bestemt ikke min hensigt.

Min hensigt var at præcisere, at du som fotojournalist skulle have penge for dit arbejde. Uanset, hvem du arbejder for.

Der er jo heller ingen, der f. eks.forventer, at DJs medlemmer laver gratis arbejde for hverken Journalisten eller journalisten.dk.

Venlig hilsen
Bodil Rohde


Lisbeth Petersen
25. AUGUST 2015
Godt gået, Morten. Og i al
Godt gået, Morten. Og i al respekt for dit freelancearbejde, som ved gud har trange forhold !
Morten Brandborg
25. AUGUST 2015
Tak for de mange forskellige
Tak for de mange forskellige kommentarer og synspunkter. Jeg har ønsket at skabe opmærksomhed omkring et tiltagnede problem.
Jeg er da også glad for at forsvarets kommunikationsfolk kommer på banen.
Jeg værdsætter arbejde med disse højt.
Det er dog helt under lavmålet, når Bodil Rohde melder ud, at jeg er chef for Marinehjemmeværnet på Bornholm. Jeg var i en periode flotillechef og afleverede for flere år siden stafetten til min efterfølger.
Jeg har altid bestræbt mig på, at undgå "kasketforvirring" og altid meldt ud, i hvilken rolle jeg agerede. Det gjorde jeg da også, da jeg modtog henvendelsen fra forsvaret i den omtalte sag.
Jeg har faktisk i min tid som chef, løst flere opgaver for forsvaret og hjemmeværnet, hvilket ikke har givet nogen problemer. Jeg har dog altid holdt mig fra, at løse opgaver på "hjemmebanen".
Jeg håber sandelig at forsvaret og Bodil Rohde normalt laver en bedre research, end i dette tilfælde, hvor hun direkte i strid med sandheden skriver, at jeg er chef for Marinehjemmeværnet på Bornholm.
Hvis jeg nu havde været chef, kan jeg ikke se, at det ville skabe nogen konflikter, når jeg blot melder det ud og undgår interessekonflikter.

MVH
Morten Brandborg
Lars Lindskov
25. AUGUST 2015
Rune Dyrholm skriver bl.a.:

Rune Dyrholm skriver bl.a.:
"Det er ikke særlig normalt at hyre professionelle fotografer i Forsvaret, og slet ikke til rimeligt almindelige begivenheder, hvor alle og enhver kan få "et eller andet" i kassen."
Jeg forventer da at vores angribende forsvar har en professionel tilgang til den visuelle og øvrige kommunikation og journalistik. Hvis tankegangen blev udbredt til våben og fly kunne der sikkert spares en del penge, da de jo nok kunne komme på vingerne og ramme et eller andet……
Da teknologien har gjort det nemmere, at fotografere og sende fotos er det desværre blevet mere udbredt, at billeder BARE er noget man bare laver uden sans for indholdet og det visuelle budskab. Heldigvis er der en spirende forståelse for, at der skal noget specielt til, hvis man skal skille sig ud fra mængden og her burde det offentlige helst gå forrest - eller ihvertfald ikke blive overhalet af større virksomheder og organisationer.
mvh
Lars Lindskov
freelancer, PF-formand
Bodil Rohde
24. AUGUST 2015
Et er, at Morten Brandborg er
Et er, at Morten Brandborg er chef for Marine Hjemmeværnet på Bornholm.

Et andet er, at han er fotojournalist og medlem af DJ, og derfor skal han selvfølgelig have en ordentlig betaling for sine billeder.

Men her er der i den grad en interessekonflikt, som bør løses. Og en vurdering fra PF og Fotograferne.

Det bedste og mest logiske vil være at betale Morten Brandborg takten for de billeder, han laver til Forsvarets publikationer. Med hensyn til andre publikationer forhandler han jo selv fra gang til gang.

At Morten Brandborg har en intern viden, sætter mange af kunder sikkert pris på. Og de kan jo vælge at stå af på ham, hvis de synes, at det kommer for tæt på.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Flere