search

Skjoldager: ”Jeg har ikke tavshedspligt. Det er helt vildt, hvis man ville dømme mig”

Sigtelsen mod Morten Skjoldager er droppet. Han undrer sig over, at det har taget så lang tid, og mener, at sagen er principiel

”Jeg har hele tiden forventet, at jeg aldrig nogensinde skulle i retten. Men det er virkelig rart at få det sort på hvidt.”

Sådan lyder det fra journalist Morten Skjoldager, efter at han i dag har modtaget brev fra Rigsadvokaten om, at sigtelsen imod ham er droppet. Skjoldager var sigtet for at sprede fortrolige oplysninger med bogen ’Syv år i PET’ om den tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Forløbet omkring ’Syv år i PET’ har dermed taget knap syv år for Morten Skjoldager selv, siden han mødtes med Scharf første gang i 2014. I 2016 blev han politianmeldt af PET, og i 2018 blev han sigtet.

Morten Skjoldager har intet problem med, at politiet har valgt at sigte ham og efterforske sagen. Men han forstår ikke, at det har taget så lang tid.

”Jeg vil meget nødigt fremstå som en klynker. Jeg har det fint, og jeg er privilegeret. Men lange sagsbehandlingstider er et problem i Danmark, og for mange mennesker er det enormt ødelæggende at vente så længe på at få deres sag afgjort,” siger han.

Principiel for pressefriheden

Han har hele tiden været overbevist om, at sigtelsen ville blive droppet.

”Jeg har lige fra begyndelsen været overbevist om, at der ikke blev røbet nogen fortrolige oplysninger i bogen. Men jeg synes også, det ville være meget vidtrækkende, hvis man valgte at gøre en journalist ansvarlig for, hvad en kilde siger. Jeg har ikke tavshedspligt. Det er helt vildt, hvis man ville dømme mig,” siger Morten Skjoldager.

Han mener, sagen er principiel for pressefriheden, fordi den handler om journalisters ansvar for, hvad kilderne siger.

”Det er meget nemt for folk at forstå, når det er en efterretningschef, det handler om. Alle ved, at det er fortroligt, hvad han arbejder med. Men der er tusindvis af mennesker i dette samfund, som vi interviewer hele tiden som journalister. Det er helt vildt, hvis vi skal være ansvarlige for, om de overtræder deres tavshedspligt,” siger han.

”Jeg kan være bekymret for, at sagen har en kølende effekt på andre journalister. Det har været opslidende med uvished, masser af arbejde, retsmøder og potentielt en straf. Jeg frygter, at det kan afholde især yngre journalister fra at interviewe folk med klassificeret viden. Selv om jeg ikke blev straffet, så er det ikke en sjov proces.”

Morten Skjoldager peger også på, at Jakob Scharf er en garvet jurist og har mange års erfaring fra centraladministrationen.

”Jeg kunne måske forstå synspunktet, hvis man som journalist interviewede en socialrådgiver fra Ringsted, der aldrig har talt med en journalist før, og lokkede åbenlyst fortrolige oplysninger ud af hende. Men når man interviewer en af landets skarpeste jurister, så må man forvente, at han ved, hvad han gør. Det er ikke journalistens ansvar.”

Scharf dømt for 1 af 28 anklager

PET valgte efter Politikens udgivelse af “Syv år for PET” at lægge sag an mod JP/Politikens Hus og chefredaktør Christian Jensen med krav om 15 millioner kroner i bøde og fire måneders fængsel til Christian Jensen. Sagen endte ved Østre Landsret med, at mediehuset skulle betale 250.000 kroner og Christian Jensen 100.000 kroner i bøder.

Jakob Scharf blev i 2020 frifundet for 27 af 28 anklagepunkter for at bryde sin tavshedspligt. Østre Landsret idømte den tidligere PET-chef dagbøder på 10.000 kroner for det ene tilfælde, han blev dømt for.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen