Det er i sig selv fint, at professor Stiig Markager er blevet frifundet for ærekrænkelse af lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der havde rejst sagen.

Sådan lyder det fra Heine Andersen, professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Han har blandt andet udgivet en bog om forskningsfriheden i det moderne samfund og mulige trusler mod den, og han har fulgt sagen mod Stiig Markager.

”Men efter min opfattelse er det ikke godt nok. Jeg havde håbet på og synes, at det rigtige havde været at afvise sagen for at være uden retlig interesse,” siger han.

Det er Retten i Hillerød, der har taget sagen, som der i dag faldt afgørelse i. Sagen stammer fra 2019, hvor Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet, skrev en kronik i Berlingske og Ingeniøren. I den skrev han blandt andet, at:

”Den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 tons pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.”

Frygter afskrækning

Det er den del af indlægget, som Bæredygtigt Landbrug har taget på sig, og som lobbyorganisationen mener er en ærekrænkende og ukorrekt påstand. Og det er organisationen fri til at mene, men retten burde ikke have taget sagen op, mener Heine Andersen.

”Alene det, at sagen bliver rejst, og at Markager skal slæbes gennem en retssag, har flere skadevirkninger,” siger han og understreger, at en sag om forskningsresultaters validitet slet ikke hører hjemme i en retssal.

Han peger på, at den faglige debat først og fremmest bliver kortsluttet, fordi det kommer til at handle om juridiske finurligheder i stedet for sagens substans.  Derudover er det en belastning for forskeren.

”Og for det tredje kan det have en afskrækkende virkning på andre. Selv om han bliver frifundet, har det været en tydelig belastning. Der er heldigvis ikke så mange, der har været så skøre som Bæredygtigt Landbrug at ville lægge sådan en sag an. Det er heller ikke mit indtryk, at de på noget tidspunkt har regnet med at kunne vinde sagen,” siger han og tilføjer:

”Det er udelukkende for at afspore og skræmme. Nu er der sikkert nogen, der tror, at det, som Markager har sagt, ikke passer, og der er rejst tvivl om hans resultater.”

BL angriber Markager

Retten i Hillerød skriver i sin dom, at Stiig Markagers påstande om stigende udledning var dokumenteret, idet den baserede sig på en forskningsanalyse af data.

Ved den afsluttende procedure erkendte Bæredygtigt Landbrugs advokat, Uffe Baller, at Stiig Markagers tal måske godt kunne være korrekte. Men han fastholdt over for dommeren, at der ikke var dækning for Markagers udsagn i Berlingske, fordi Stiig Markager i den henviser til den officielle miljørapport Novana, som Aarhus Universitet udarbejder årligt.

Stiig Markager har dog i retten forklaret, at han selv regnede på tallene bag rapporten.

”Man påberåber sig en kilde, hvor det ikke kan udledes direkte af kilden, men kun ved at komme bagved og i øvrigt benytte metoder, der ikke anvendes af kilden selv,” argumenterede Uffe Baller ifølge Forskerforum.

I en pressemeddelelse fastholder Bæredygtigt Landbrug, at retssagen har vist, at Stiig Markager har en manipulerende tilgang til sin faglighed.

”Vi har altså om ikke andet fået dét ud af retssagen, at det over for offentligheden nu er slået fast med syvtommersøm, hvordan en politiserende og manipulerende professor betalt af skatteyderne slynger om sig med udokumenterede påstande, der skader et helt erhverv. Det har været en stor glæde for os at få dette påvist. Det gør forhåbentlig, at Stiig Markager ikke fremadrettet bruges som uvildig ekspertkilde af politikere og medier,” siger Bæredygtigt Landbrugs direktør, Hans Aarestrup, i en pressemeddelelse.

Den udtalelse gør i et øjeblik Heine Andersen mundlam, da han hører det:

”Det er rystende. Det er virkelig rystende. Det er simpelthen for groft, og det viser, at de sådan set fuldstændigt ignorerer, hvad dommen siger: At han var i sin gode ret til at sige det, og at han baserede det på forskning. Og det er vel i virkeligheden foragt over for rettens afgørelse,” siger han.

Forskere under pres

Der har i løbet af de seneste måneder været stort fokus på forskeres ytringsfrihed. Eksempelvis er migrationsforskning blevet beskrevet som pseudovidenskab og aktivisme, og navngivne forskere er blevet kritiseret af politikere fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for at være politisk farvede.

Heine Andersen mener, at det er helt uholdbart at fremstille forskere på den måde.

”De skal på samfundets vegne og vores alles vegne forsøge at finde nye resultater og ny viden, der har den højeste grad af troværdighed og interesse. Det er derfor, man har dem. Hvis de bliver presset til at gå uden om vigtige emner for at undgå det, så er det et skråplan for et godt levende og oplyst demokrati,” siger han.

Derfor er han også tilfreds med, at retten i sin dom henviser til universitetslovens paragraf 2 ved at skrive, at forskning skal fremme vækst og udvikling.

”Det er en vigtig pointe, at det er som led i Markagers tjenestepligt, at han laver og offentliggør sin forskning,” siger han.