search

Provinsmedier før Panikdag: ”Nogen vil blive ramt”

Provinsmedier frygter at ende med sorteper til Panikdagen, hvor der er alt for mange pladser. Både Jysk Fynske og DR’s distrikter vil have 18 måneders praktik tilbage

Cirka 300 praktikpladser skal fordeles blandt cirka 250 studerende.

Sådan er billedet forud for forårets Store Match Dag – også kendt som Panikdagen, som Journalisten skrev i fredags.

Og særligt provinsmedierne frygter at ende med sorteper, når der er alt for mange pladser.

I efterårets praktikrunde var billedet nogenlunde det samme – og efter Panikdagen stod 60 praktiksteder uden en praktikant.

”Jeg er spændt”

Jysk Fynske Medier var et af de mediehuse, som blev hårdt ramt. Hele koncernen fik i første omgang kun tre praktikanter til 27 pladser.

Og ansv. chefredaktør Peter Orry erkender, at han er lidt nervøs for, om det ender sådan igen.

”Jeg er spændt. Og jeg har da også en lille nervøsitet, fordi vi har set det mønster i mange år, at praktik på provinsens medier måske ikke tiltaler alle de studerende, som gerne vil til hovedstaden,” siger han.

Han fortæller, at Jysk Fynske Medier havde regnet med, at overskuddet af praktikpladser ville blive ”betydeligt mindre” end de cirka 50 pladser, som tegner sig lige nu.

Peder Meisner er chef for DR’s distrikter. Han håber ikke, at de regionale medier – herunder DR’s – bliver ramt hårdt igen.

”Jeg er grundlæggende født optimist, men jeg er meget opmærksom på, at der er en ubalance i systemet. Nogle kommer til at blive ramt. Sidste gang var det i høj grad de regionale medier, og det kan jeg godt være bekymret for sker igen – men alle kan blive ramt vilkårligt,” siger han.

Vil have 18 måneders praktik igen

Både Peter Orry og Peder Meisner mener, at en del af løsningen er at genindføre 18 måneders praktik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). I 2017 besluttede DMJX at forkorte praktikperioden midlertidigt fra 18 til 12 måneder.

”Det er helt afgørende at få genindført 18 måneders praktik i Aarhus. Vi var modstandere af at forkorte praktikken. Nu står vi i den situation, at der er alt for mange om buddet, når det gælder om at få fat i de studerende,” siger Peter Orry.

Han henviser til, at Danske Medier sammen med Dansk Journalistforbund, DR og TV 2 sendte en fælles henvendelse til DMJX’ bestyrelse i kølvandet på sidste praktikrunde. Her slog de til lyd for 18 måneders praktik.

Peter Orry understreger, at 18 måneders praktik ikke kun handler om at balancere antallet af pladser med studerende, men også om kvaliteten i praktikforløbet.

”Praktikanterne når at lære meget mere på 18 måneder. Ikke mindst på de elektroniske medier, hvor der er meget teknik, man skal lære, før man kan løfte opgaverne. Men også hos os, som primært beskæftiger os med skrevne medier. Det er i den sidste del af praktikperioden, at både den studerende og praktikstedet får mest ud af det.”

Men handler det ikke også om, at praktikstederne får meget mere ud af praktikanterne til sidst?

”Nej, jeg ser det ikke som et modsætningsforhold. Det er i høj grad også til gavn for de studerende. I de sidste seks måneder har man oparbejdet kompetencer til at fungere næsten som udlærte journalister, man kan arbejde på lige fod med de uddannede kolleger. Det lærer man meget af.”

Gider ikke spilde tiden

Peder Meisner mener også, at en del af løsningen er at genindføre 18 måneders praktik på DMJX.

”Vi var ikke glade, da man gik fra 18 til 12 måneders praktik. At genindføre det vil give større lighed i systemet,” siger han.

Ifølge Peder Meisner er der desuden brug for, at de studerende ved mere om, hvad de faktisk kan få ud af praktik i provinsen.

”Jeg kunne også godt tænke mig, at man fra skolernes side gør mere opmærksom på de lokale medier. I tidligere tider tog man nogle gange på busture til lokale redaktioner, som præsenterede, hvad man kunne lære der. Det kunne være en måde at åbne øjnene hos de studerende for medierne i provinsen,” siger han.

Men det handler også om økonomi. Peder Meisner understreger, at det er dyrt at søge praktikanter – især hvis man ikke får dem, man skal bruge.

”Lige nu bruger vi reelt flere ressourcer på at ansætte en praktikant end på at ansætte en fast journalist. Det er ikke holdbart i længden at bruge så mange mandetimer på rekrutteringen, hvis vi bliver brændt alene på grund af geografien,” siger han.

Overvejer I at søge færre praktikanter næste gang, hvis I brænder jer nu?

”Det ved jeg ikke. Men vi må finde ud af, hvad vi gør, for vi gider ikke spilde vores tid og penge. Tingene skal bringes i balance,” siger Peder Meisner.

Kommentarer
5
Marianne Thorø
27.04.20 16:00
Måske man skulle få tidligere provins-praktikanter til at fortælle de kommende praktikanter om det fede i at være på en lokalavis? Fortælle om hvor meget de fik "lov til" i forhold til deres medstuderende der valgte en landsdækkende avis eller radio.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
28.04.20 08:31
@Marianne Thorø: Mit indtryk er, at provinsmedierne i flere år har gjort en del for at oplyse de studerende om de fordele, som de ser. Det kunne være interessant med et "forskningsprojekt", som redegjorde for, i hvor høj grad, praktikanterne er tilfreds med det arbejdsliv, de har fem eller 10 år efter. Lad os antage, at en praktikant på Politiken har et job som pressemedarbejder i Novo Nordisk fem år efter, og lad os antage, at en praktikant på JydskeVestkysten har et job på Herning Folkeblad fem år efter - hvem er så mest tilfreds? Det skulle naturligvis opskaleres. Det handler jo om, at de journaliststuderende ender med at få det arbejdsliv, de har ambitioner om. Personligt tror - understreger "tror" - at sandsynligheden for at få fodfæste inden for traditionel journalistik er lidt større, hvis man vælger et provinsmedie. Omvendt kan de rigtigt dygtige folk naturligvis tyvstarte på en karriere på de store, landsdækkende medier, hvis de sigter efter det helt fra begyndelsen. Jeg må indrømme, at jeg har knap så stor medlidenhed - eller bekymring - i forhold til medierne og praktikanterne. I de næste mange år bliver det bestemt intet problem af skaffe kvalificeret arbejdskraft, uanset om man har "udruget" egne praktikanter eller ej. Trods alt skal der nok være nogle folk fra Aarhus og København, der søger lidt længere ud i jagten på drømmejobbet.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
28.04.20 23:55
1. Digital optagelsesprøver eller prøver i alle regioner. Afstand betyder noget.
2. Løntillæg uden for København og Aarhus (bopælskrav). Tilskud til flytning for alle.
3. Kampagne med eksempler på gode praktikforløb og efterfølgende gode karrierer og gode liv udenfor den snakkende klasses højborge, krydret med historier om de 300 ansøgninger, som hvert medie i de to byer får og historier om dem, der nægtede at flytte og endte på kontanthjælp.
4. Hvis dette ikke virker, må medierne udenfor de to byer oprette voluntørordninger, så lokale talenter kan være på et medie i et halvt år på SU-lignende løn, før de starter på DJMX. Hvis de ikke vælger praktik der, skal pengene betales tilbage.
Fremhævet af Journalisten
Thomas Schiermacher
29.04.20 08:18
Jeg tror ikke på løntillæg og tilskudsordninger. Det er et skråplan, der signalerer, at provinsen er "dårligere".

Når det er sagt, så forstår jeg godt de, som helst vil på store medier. Det handler ikke kun om, hvad man får lov at lave som praktikant. Der er der nok videre rammer på regional- og lokalmedier, end mange andre steder.
Det handler også om bagefter og det netværk man bygger op i større medievirksomheder.

Måske praktikantmanglen i provinsen åbner døre for freelancere, der gerne vil lokale vinkler ...



Hvis man gerne vil bo og arbejde i KBH, så nytter det jo ikke noget, at have masser af forbindelser i Lemvig og omegn, når man er færdig.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
29.04.20 17:09
@Thomas Schiermacher: Det handler grundlæggende om, hvor man kan få den bedste uddannelse og bedst udfolde sit talent. Dygtighed er - vil jeg tro og hævde - vigtigere end netværk. Så meget netværk kan man heller ikke opbygge under en praktik. Hvis man efter 12 eller 18 måneder i Lemvig kan dokumentere, at man er en hammergod journalist, er jeg sikker på, at Politiken eller DR hellere vil ansætte én i forhold til den, der "bare" har haft et adgangskort og en plads i kantinen på Rådhuspladsen eller i Ørestad - for nu at sætte det alt for uretfærdigt op. Men det er jo et faktum, at der er flest journalister, der søger mod de større byer, og dermed (formentlig) også større konkurrence om forskellige job, og så må folk gøre op med sig selv, om de (igen sat på spidsen, beklager) vil have et ok journalistjob inden for print, radio eller tv i provinsen, eller have et ok job inden for kommunikation eller noget helt tredje. Det handler om at træffe valg før eller siden.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen