Kim MatthÄi Leland/Ritzau Scanpix
Med nerverne uden på tøjet, friske telefonpassere og bobler til at fejre, når det hele var overstået, løb den sidste Panikdag i sin nuværende form af stablen i går på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Og modsat tidligere år var det de studerende og ikke praktikpladserne, der var i underskud og dermed også i høj kurs.
Omkring 180 journaliststuderende fra DMJX og RUC skulle fordele cirka 230 pladser mellem sig – og det betød, at der var praktiksteder, der ikke fik en praktikant.
Situationen i MatchRoom var … noget anderledes, end den plejer.
Det her billede fra Matchroom til #panikdag er altså ret vildt. Det er virkelig den omvendte verden. Kan det passe at DR Nyheder stadig har ledige pladser? Og at Fyens Stiftstidende mangler 8(!!!) praktikanter? Wow.
Foto af @ClausDithmer pic.twitter.com/WdrJulPLyR
— Simon Freiesleben (@freiesleben09) November 6, 2019
Det var ikke længere bare de små praktiksteder, der havde svært ved at få deres pladser besat. I skrivende stund er der stadig praktikpladser på store, landsdækkende nyhedsmedier som B.T., DR Nyheder, TV 2 og Ritzau.
Den omvendte verden. Tavlerne til #panikdag var fyldt med medier, der manglede praktikanter. Bemærk store medier iblandt. 12 måneders praktik ligner en unødvendig – og stor – forringelse af uddannelsen. #storematchdag #dkmedier pic.twitter.com/iOp0h52BtR
— Lasse Rønlev (@roenlev) November 6, 2019
Her dagen efter Panikdag er der ifølge praktikkoordinator Pia Færing fra DMJX seks-syv studerende, som endnu ikke har fået en praktikplads, eller som ikke har fået meldt ind til hende, at de har fundet en plads. Hun regner med, at de finder en plads i løbet af i dag.
Det betyder, at der lige nu er omkring 60 pladser i overskud.
En del af de pladser er på lokale og regionale medier – ligesom redaktionschef på TV 2 Fyn Lasse Hørbye havde forudsagt.
Jysk Fynske Medier søgte 27 studerende
Jysk Fynske Medier slog 27 praktikpladser op og fik fire stillinger besat. Nordjyske Medier slog fire stillinger op og fik kun to ansøgninger, og Sjællandske Medier fik ingen ansøgninger til deres fire pladser.
3 personer har samlet ansøgt Fyens Stiftstidende, JydskeVestkysten, Sjællandske Medier og Fyns Amts Avis. Det er helt vildt! #panikdag
— Stefan Brix (@StefanBrix) November 6, 2019
Pia Færing kalder det et ”markant søgemønster”, som de skal drøfte internt på uddannelsen.
”De unge mennesker vil ligesom alle andre unge mennesker bo i de store byer, og så har de stemt med fødderne, fordi de vidste, at der var pladser nok. Det er et udtryk for, hvad de unge gerne vil.”
”Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt jeg forstår det eller ej. Jeg kan bare konkludere, at når de får lov til at stemme med fødderne, så er det sådan, det er.”
Balancen kommer til foråret
Der er flere grunde til, at der i år var så mange flere pladser, end der var praktikanter. Før det første er efterårsrunden ”den lille runde”, da de studerende fra SDU kun søger om foråret. For det andet lavede man på DMJX i efteråret 2018 nogle strukturelle greb, da situationen gennem en årrække havde set ganske anderledes ud.
Ved mange tidligere runder har der nemlig været alt for mange studerende og for få pladser.
Derfor forkortede man praktiktiden for de studerende fra DMJX fra 18 måneder til 12 måneder, og man rykkede praktikstart fra 4. semester til 5.
Pia Færing har tidligere udtalt til Journalisten, at hun forventer balance mellem antal ansøgere og antal praktiksteder til foråret.
”Næste forår begynder vi at nærme os ligevægt.”
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En optagelsesprocedure med fem decentrale DJMX-optagelsesprøver på samme dag ville måske være en idé. Det ville få flere fra yderområderne af Danmark til at søge. Dermed vil man også få flere uddannede journalister fra udkantsområderne. Og de ville i højere grad end dem, der altid har boet i Aarhus og København, søge tilbage, ud i landet. Derfor har man også startet medicinstudier i Odense, Aalborg og Esbjerg. Ideen er til gratis afbenyttelse. Hvis man intet gør, må udkantsmedierne starte deres egne uddannelser på medierne, en slags moderne mesterlære med interne kurser. Så må pengene følge eleven i den del af uddannelsestiden, der ikke er praktiktid.