search

”Find noget arbejde, som ikke kan automatiseres. Ellers risikerer du at blive arbejdsløs”

17 redaktionelle stillinger nedlægges i Jysk Fynske Medier på grund af automatisering. Tillidsmand Steffen Lilmoes er en af dem, der stopper. Find arbejde, som ikke kan overtages af maskiner, opfordrer han kollegerne

”Find noget arbejde, som ikke kan automatiseres. Ellers risikerer du at blive arbejdsløs.”

Sådan lyder opfordringen fra mangeårig journalist og tillidsmand Steffen Lilmoes. Han er i dag print-redigerende i Jysk Fynske Mediers print-central i Esbjerg. Men ved udgangen af november har han sidste arbejdsdag. Steffen Lilmoes er nemlig en af dem, der har taget en frivillig fratrædelse.

Lige nu er Jysk Fynske Medier i færd med at gennemføre en massiv fyringsrunde på grund af corona. Men samtidig nedlægges en række stillinger af en helt anden grund – fordi koncernen erstatter mennesker med maskiner.

17 stillinger nedlægges

Helt konkret har man indført et automatiseret system på Printcentralen i Esbjerg, som hjælper med at layoute og opsætte sider. Systemet er lige gået i luften 10. juni og erstatter i alt 17 redaktionelle medarbejdere. I oktober blev der skåret 10 stillinger, og per 1. juli nedlægges syv mere.

Steffen Lilmoes har haft fem vagter med det nye system. I stedet for selv at placere elementerne på siden, trækker systemet dem ind og giver en stribe layout-forslag. Det er dog sjældent, at siderne kan sendes i trykken uden menneskelig mellemkomst, siger Steffen Lilmoes.

”Nogle gange tager det ét sekund, og så står det hele rigtigt på siden. Men langt de fleste gange skal vi rette noget. Der kommer også mange mærkelige forslag – jeg har aldrig set så mange to centimeter høje og seks spalter brede billeder.”

Men han forventer, at systemet vil gøre arbejdet nemmere og hurtigere, når der er luget ud i børnesygdomme og småproblemer.

”Jeg tror, det kommer til at fungere. Og det har jeg det lidt dobbelt med: Jeg er selvfølgelig ked af, at det kommer til at koste en masse arbejdspladser. Men der er heller ingen idé i at være maskinstormer. Det er en teknologisk udvikling, som vi ikke kan bremse,” siger Steffen Lilmoes.

Systemet bliver smartere

Hans chef, ledende redaktør Jesper Nørgaard, forklarer, at der stadig er brug for mennesker på Printcentralen – men det nye system automatiserer en del af det, de lavede før.

”Det er stadig det menneskelige øje, der skal vælge mellem skabelonerne og måske justere siderne. Men man kommer hurtigere til en færdig side,” siger Jesper Nørgaard.

Systemet er udviklet i Norge, hvor blandt andre Dagens Næringsliv og en lokalavis i Oslo bruger det.

”Det er et forholdsvis ungt system. Kan det mere om to år? Det vil jeg da tro. Systemet bliver smartere og kan gøre mere af arbejdet,” forklarer han.

Forventer du, at man kan erstatte flere mennesker, efterhånden som systemet kan mere?

”Ja, det skulle overraske mig, hvis udviklingen går helt i stå. Men vi har taget det største hug her,” siger Jesper Nørgaard.

Spares væk

Jysk Fynske Medier er blandt de mediekoncerner i Danmark, som er længst fremme med at automatisere på redaktionerne. Korte nyheder om sport, erhverv og bolighandler skrives for eksempel af algoritmer eller i samarbejde med mennesker. Det er heller ikke første mediehus, som sparer på at automatisere layout, det har blandt andre Egmont Publishing gjort.

En helt central del af debatten om automatisering er, om det vil gøre journalistikken bedre – eller ende i en spareøvelse.

”Mit ønskescenarie er selvfølgelig, at de kræfter, man sparer ved at indføre automatisering, bliver brugt til at forbedre produkterne, forøge skrivekraften. Jeg håber, at man flytter folk over i andre funktioner, som tilfører produktet værdi i stedet for at kyle dem ud,” siger Steffen Lilmoes.

Men de 17 stillinger, som nu nedlægges og erstattes af det nye system, vil blive sparet væk, fortæller Jesper Nørgaard.

”Hvis det havde været andre tider, kunne vi have brugt kræfterne andre steder i virksomheden. Det har vi gjort før. Nu falder det sammen med sparerunder, og så glider tingene sammen,” siger han – men understreger:

”Hvis vi ikke havde fundet 17 stillinger her, så måtte vi ud og finde dem på lokalredaktionerne.”

Opfordring til de unge

Steffen Lilmoes opfordrer kollegerne i mediebranchen til at overveje, om deres arbejde kan automatiseres. Hvis det kan, så bør man sørge for at efteruddanne sig eller søge over i de jobs, som maskinerne ikke overtager.

”Kom væk, find noget andet, især hvis du er ung. Find noget journalistisk arbejde, som ikke kan erstattes med en robot,” siger han.

Steffen Lilmoes beskriver sig selv som ”en blanding af redigerende og gammeldags typograf”. Han tror ikke på, at der om få år er nogen stillinger tilbage som den, han sidder i.

”Den type arbejde forsvinder, det er jeg helt overbevist om. Vi var lidt over 40 på Printcentralen i starten, nu er vi lidt over 20. Og det her er altså version 1.0 af det nye system. Når de har fået styr på børnesygdommene, så kommer version 2.0. Jeg tror, det ender med, at der sidder et par mennesker og tjekker siderne, før de ryger til tryk,” siger han.

Jesper Nørgaard er enig i, at man skal have blik for fremtidsudsigterne i den funktion, man har. Men han maner også til ro.

”Det er klart, at du skal have blik for, om tidens megatrends er med eller imod dig. Hvis du er nyuddannet, så får du næppe 40-års-nålen på en printavis. Men der er ingen grund til at løbe skrigende bort fra et arbejde, man er glad for. Vi kommer til at lave printaviser i en årrække endnu,” siger han.

Kommentarer
1
Lene
24.06.20 15:40
Hvordan skal man som 59 årig kunne finde et andet job, når man gennem mange, mange år har redigeret?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen